– Det vender det normale mønster på hovedet. Indtil videre har vi været vant til, at grupper i Europa har planlagt attentater i USA, ikke omvendt.
Ordene kommer fra den spanske terrorekspert Fernando Reinares fra det Kongelige Elcano-institut for Internationale og Strategiske Studier i Madrid. Han er overrasket over afsløringerne af planerne om et terrorangreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten planlagt på amerikansk grund.
Selvom det endnu ikke vides præcis, hvilken forbindelse gruppen har til den organiserede internationale terrorisme, kunne det derfor tyde på, at terroristerne prøver at forny sig for at overraske og komme rundt om de øgede sikkerhedsforanstaltninger i USA, mener Reinares, der også har bidt mærke i, at de anholdte indtil videre er midaldrende mænd.
– De har kunnet bevæge sig med større frihed i Europa, da de er amerikanere og ikke passer til den normale profil for terrorister, der jo er en yngre mand, siger han.
Danmark er kommet i terroristernes søgelys efter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne og den danske deltagelse i invasionerne i Irak og Afghanistan. For Reinares er Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne dog blot et påskud for terroristerne.
– Sager som den med Muhammed-tegningerne er endnu en undskyldning for at udføre en storslået, symbolladet terrorhandling mod et vestligt mål. På den måde kan terroristerne signalere, at de, der fornærmer eller skader islam, bliver straffet og samtidig flytte opmærksomheden fra det faktum, at langt størstedelen af ofrene for den internationale islamiske terrorisme i dag er beboere i overvejende muslimske lande, siger han.
Terroristernes erklærede endemål er stadig en verdensomspændende politisk islamisk enhed og islamistisk dominans over menneskeheden, forklarer Reinares. Han påpeger dog samtidig, at ambitionerne for den organiserede internationale terrorisme med al-Qaeda i spidsen de senere år synes at være blevet skruet gevaldigt ned. Det seneste store attentat på vestlig grund var bomberne i London i juli 2005, mens de senest kendte planer om et større attentat med tilknytning til al-Qaeda går tilbage til 2006, hvor en britisk terrorcelle planlagde at sprænge syv fly i luften på samme tid. Siden er ambitionerne blevet mindre og mere symbolladede, og det er planerne om et terrorangreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten et yderligere eksempel på, mener han.
Assaf Moghadam, der er forsker på Harvard University og ekspert i islamistisk terrorisme og jihad, peger på, at det religiøse islæt hos terroristerne fylder mere og mere.
– Siden terrorangrebene på USA i 2001 er den særlige religiøse ideologi, som al-Qaeda og andre islamistiske terrornetværk dyrker, vokset i popularitet. Den skaber et billede af hellige muslimer og et modbillede af vantro fjender, som fortjener at dø, siger Assaf Moghadam.
Og denne identitet er igennem de seneste 10 år begyndt at tiltale flere og flere muslimer, siger han.
– Især i vestlige lande, heriblandt Danmark og USA, er der mange, som føler sig desillusionerede, usikre og fejlplacerede. De har vanskeligheder med at finde en identitet. Terrorgrupper kan udnytte den dynamik ved at opfylde behovet for at høre til og ved at give disse personer en følelse af, at de er blandt de udvalgte og hævet over andre. De tilbyder et meget simpelt svar på deres problemer i verden, siger Assaf Moghadam.
Og terrornetværk som al-Qaeda er "geniale" til at udnytte muslimers vrede, siger han.
– Nogle gange har vreden ikke ret meget at gøre med Vesten, men had mod Vesten gøres til en forståelsesramme for alt muligt, som er galt. Derfor ser vi også en trend, hvor folk uden religiøs baggrund radikaliseres og slutter sig til terrorgrupper. Det gælder især muslimer, som lever i Vesten, siger Assaf Moghadam, der vurderer, at islamistiske terrorgrupper bruger tegningerne som en platform til at mobilisere det had mod Vesten, som er deres eksistensgrundlag.
– Tegningerne fornærmede reelt mange muslimer, men de er også en belejlig måde for terrorgrupper at billedliggøre opdelingen mellem "os og dem". Men den egentlige signifikans er, at tegningesagen tjener som en meget barsk manifestation af, hvad der er i vente for europæerne. Integrationen af muslimer berører kernen i, hvordan europæerne definerer sig selv. Europa har nu to valg: Enten at opretholde de vestlige, jødisk-kristne værdier og ubøjeligt forsvare dem eller at vælge at adoptere nogle muslimske værdier og forme en ny europæisk identitet, siger Assaf Moghadam.
For Jean-Luc Marret, terrorspecialist ved Fondation pour la Recherche Stratégique, Fonden for Strategisk Forskning i Paris, er Muhammed-tegningerne et stærkt symbol i det budskab, terroristerne forsøger at udbrede.
– Vi ved fra vores erfaringer fra Frankrig, hvor Muhammed-tegningerne også blev offentliggjort i solidaritet med de danske tegnere, at disse karikaturer stiller to værdisæt skarpt over for hinanden. På den ene side et religiøst værdisæt, der spiller på, at profeten ikke blot er blevet afbilledet, hvilket i sig selv er syndigt, men også forhånet, hvilket er dobbelt syndigt. Og på den anden side en verdslig, vestlig værdi i form af ytringsfriheden, siger Jean-Luc Marret.
– Et af målene med et terrorangreb er at mobilisere offentligheden i de muslimske lande, og i særdeleshed at udnytte en mere generel utilfredshed, i kraft af et forenklet budskab, der fremstiller verden som sort og hvid og Vesten som fjenden, der har invaderet Afghanistan og Irak. Terrorhandlinger skal ganske enkelt skabe medieopmærksomhed.
– Jeg bliver spurgt mindst én gang om ugen, hvorfor folk bliver terrorister. Mere eller mindre diffust had er selvfølgelig en af forklaringerne, og hadet til Vesten er en slags ideologi i tidsånden, som har fået en fysisk repræsentation i bin Laden og al-Qaeda. Men hadet lever også i Vesten som politisk drivkraft. Se bare på IRA i Irland. Der er ingen enkel forklaring på, at dette had i nogle tilfælde udløser vold og terror, i andre tilfælde ikke, siger Jean-Luc Marret.