Debatten spalter sig tydeligt, når det gælder årsagen til terroren i Orlando

Debattens ene lejr mener, at den megen tale om generel homofobi og våbenlove er et røgslør, der skal skåne ”offer”-religionen islam. Frankrig har våbenlove, men de forhindrede ikke terroren i Paris i november, anføres det eksempelvis

Muslimer forandrer ikke ved et trylleslag deres syn på homoseksualitet, fordi de flytter til Vesten, hævder Bawer. Han nævner eksempler på overgreb eller fordømmelse fra Holland, hvor han selv blev overfaldet på gaden.
Muslimer forandrer ikke ved et trylleslag deres syn på homoseksualitet, fordi de flytter til Vesten, hævder Bawer. Han nævner eksempler på overgreb eller fordømmelse fra Holland, hvor han selv blev overfaldet på gaden. . Foto: Inti Ocon/AFP.

Den internationale debat er selvsagt domineret af massakren på natklubben i Orlando i Florida, og en front løber gennem den: Konservative kommentatorer mener, at en bestemt religion leverede gerningsmandens incitament, mens fløjen til venstre anfører homofobi i almindelighed og for nem adgang til køb af skydevåben i USA som afgørende. Den amerikanske avis The New York Times sidestiller således på lederplads Orlando-massakren med otte andre amerikanske masseskyderier på skoler og lignende.

”Der vil altid være folk fyldt med ustyrligt raseri; folk, som vil påføre så megen ødelæggelse, som de kan – om det er i en radikal, islamistisk ideologis navn eller ud fra simpelt had over for specifikke grupper. Den åbenlyse løsning er at gøre den slags vold så svær som mulig at begå.”

Nemlig gennem strengere våbenlove. USA er simpelthen ramt af en ”epidemi af våbenvold”, og kun i USA står der foran udtrykket ”masseskyderi” altid ”endnu et”.

Avisen ligger med dette fokus på linje med præsident Barack Obamas tale i anledning af terroren i Orlando.

The New York Times britiske åndsfælle, The Guardian, fokuserer på generel homofobi som forklaring på skyderiet i Orlando. Til illustration opregnes i en leder en række eksempler på hjemmegroet amerikansk og britisk modvilje mod homoseksualitet. Men avisen konkluderer håbefuldt – idet den sin vane tro taler om religion i ental:

”Idéernes tidevand vender, i en vis udstrækning tilmed inden for religionen: Ærkebiskop Justin Welby understregede i mandags kærlighedens forrang over for de hellige teksters anvisninger. Men teksterne findes stadig, og konservativ tro – kristen såvel som muslimsk – forbliver en stærk drivkraft bag homofobi.”

Debattens anden lejr mener, at den megen tale om generel homofobi og våbenlove er et røgslør, der skal skåne ”offer”-religionen islam. Frankrig har våbenlove, men de forhindrede ikke terroren i Paris i november, anføres det eksempelvis.

I det amerikanske magasin City Journal sætter historikeren Victor Davis Hanson fra tænketanken Hoover Institute angrebet på amerikanske homoseksuelle på linje med al anden islamistisk terror i USA siden World Trade Center.

”Debatten efter 11. september om, ’hvorfor hader de os’, skulle have været afgjort for længe siden med et klart: ’fordi vi er dem, vi er’, frem for med omkvædet fra bebrejd USA-flokken – formuleret fra libertære Ron Pauls højrefløj til Michael Moores venstrefløj – at svaret angiveligt er: ’på grund af det, vi gør’.”

Bemærk, skriver Hanson, at gerningsmanden, Omar Mateen, fortalte om sin vrede ved at se to mænd kysse hinanden. Dermed antyder han, at han ligesom Mohammed Atta fra angrebet 11. september og de øvrige, ”foragter essensen af vestlig liberalitet og populærkultur og alligevel, som et møl omkring flammen, er både frastødt og tiltrukket af den”.

I samme magasin skriver den amerikanske forfatter Bruce Bawer, som selv er homoseksuel, at han personligt har undret sig over, at et sådant angreb på vestlige homoseksuelle ikke har fundet sted længe før.

”Islamisk lov er trods alt krystalklar angående homoseksualitet, selvom de forskellige sharia-retninger foreskiver en vifte af straffe: En foreskriver død ved stening; en anden, at den formastelige skal kastes ud fra et højt sted; en tredje forlanger, at en bygning skal falde på ham.”

Muslimer forandrer ikke ved et trylleslag deres syn på homoseksualitet, fordi de flytter til Vesten, hævder Bawer. Han nævner eksempler på overgreb eller fordømmelse fra Holland, hvor han selv blev overfaldet på gaden: Norge, hvor han bor i dag, og Storbritannien, hvor 52 procent af landets muslimer ønsker et forbud mod homoseksualitet.

”Utroligt nok fatter mange homoseksuelle stadig ikke dette – eller nægter at fatte det. De klynger sig tankeløst til en venstrefløjsideologi, der fortæller dem, at muslimer, ligesom homoseksuelle, er en officiel offergruppe og derfor deres naturlige allierede. De ser kristne som deres fjender.”

I det britiske magasin The Spectator vover den ligeledes homoseksuelle Douglas Murray den spådom, at havde attentatmanden i Orlando været kristen fundamentalist, ville mediernes reaktion have været helt anderledes og indædt religions-tævende. Men eftersom han er muslim, forsøger man at nedtone religionens rolle. Også Murray nævner den kun to måneder gamle britiske undersøgelse med de 52 procent:

”Da den undersøgelse blev offentliggjort, angreb næsten alle muslimske ledere i Storbritannien ikke deres egne kredses bornerthed, men undersøgelsen. Det er altid sådan. Men der går en lige linje fra den tro og til, hvad der hændte i Florida. Hos ethvert andet religiøst fællesskab ville vi – og de – indrømme det. Men ikke hos islam.”