Mohammad Naim er cirka halvvejs med den store mindeplade. Fire dage er der foreløbig gået med at hugge teksten ind, efter at kalligrafen har tegnet ordene op på den nubrede hvide marmorflade, og der udestår endnu cirka en uges arbejde med at finhugge og polere, før stenen er færdig. Men så er det også en unik og personlig gravsten, som præsenterer den afdøde og fortæller om hans gode egenskaber. Pris: 12.000 afghani (cirka 1550 danske kroner).
"Jeg kan godt lide mit arbejde. Det er udfordrende, og jeg tjener gode penge," siger Mohammad Naim, der holder åbent fra otte morgen til otte aften, alle dage undtagen fredag.
Han har haft værkstedet i centrum af byen Herat i det vestlige Afghanistan i syv år. Et lille smalt lokale med rå betonvægge, som er åbent mod gaden i hele rummets bredde ligesom de fleste andre butikker og værksteder i byen. Den brede åbning lukker sollyset ind, giver en smule luftcirkulation i heden og gør det muligt for indehaverne at følge med i gadelivet og hurtigt svare på spørgsmål fra forbipasserende.
38-årige Mohammad Naim lærte sit håndværk af armenere, mens han var flygtning i Iran. I alt 15 år boede han med sin familie i nabolandet, som millioner af andre afghanere, der flygtede til Iran og de øvrige nabolande under den sovjetiske invasion.
Hans ungdom blev tilbragt i Iran, og det var også der, han mødte sin hustru - en anden afghansk flygtning - og fik sit første barn. En datter. Hun er nu 13 år og storesøster til yderligere fire døtre, hvoraf den yngste er et år.
Mohammad Naim venter stadig på en dreng.
"Jeg ønsker mig en søn, der kan føre forretningen videre," forklarer han, mens han gnider støvet af et af de portrætter, han også har specialiseret sig i at indgravere.
På en lille støvet trædisk langs væggen står flere forskellige eksempler på hans arbejder. Forskellige mandeansigter, som er hugget nænsomt ind i sort marmor efter et foto af den pågældende. Med til samlingen hører også en løve, et parti af Herats berømte Blå Moské og et hjerte med ordene: "Min kære mor. Tillykke med dagen".
Skulle det ikke være inspiration nok, har Mohammad Naim et ringbind med fotos af alle sine bestillinger, som ubeslutsomme kunder kan bladre i.
"Det er en god butik. Det er også fint, at jeg ikke skal betale skat," siger han og tørrer hænderne af i den hvide kjortel, som er nyvasket og strøget ved arbejdsdagens begyndelse, men nu røber, at det er ved at være fyraften.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
