"Borgmesteren og byrådet ønsker Dem en glædelig ramadan", lød en af meddelelserne i august på lystavlerne i Paris, hvor de kommunale myndigheder bringer nyheder og oplysninger til borgerne.
Muslimernes fastemåned, ramadan, er i stigende grad en offentlig begivenhed i Europas storbyer. Og en begivenhed, der ikke kun vedkommer muslimerne og de af dem, der følger Koranens bud om at faste fra solopgang til solnedgang under ramadanen.
Fra London og Amsterdam til Paris, Berlin og Stavanger organiseres der såkaldte iftar-måltider for både muslimer og ikke-muslimer i løbet af ramadanmåneden, når fasten brydes ved solnedgang.
Og ramadanen giver i stigende grad anledning til kulturarrangementer og festivaler, der sætter traditionel arabisk kultur eller moderne kunstnere med muslimsk baggrund i centrum. Der holdes konferencer og debataftener over både religiøse og kulturelle temaer over hele Europa.
"Den måde, den enkelte muslim oplever fasten på som en individuel troshandling, har formentlig ikke ændret sig. Men hele det sociale aspekt omkring ramadanen har udviklet sig over de seneste 10-20 år. Det er et tegn på, at islam er ved at blive normaliseret i den forstand, at muslimernes traditioner får offentlig opmærksomhed og medieomtale på lige fod med andre begivenheder," konstaterer Gerard Wiegers, professor i religionsstudier ved universitetet i Amsterdan og medforfatter til en bog om islam, herunder ramadanen, i de vestlige samfund.
De første mere eller mindre offentlige ramadan-arrangementer er spiret frem i Storbritannien i løbet af de sidste ti år med kollektive fejringer af ramadanens afslutning, Eid-al-Fitr.
I Birmingham har byens muslimer de seneste ti år organiseret en Eid-fest i Cannon Hill Park, og i 2007 inspirerede disse initiativer til den første Ramadan Festival UK, en national festival med små 100 arrangementer landet over og et højdepunkt i London med "Eid at Trafalgar".
10.000 mennesker plejer at møde op på den berømte plads til minde om Lord Nelsons søslag ved Trafalgar til musik- og kulturbegivenheder, og i år er blandt andet den danske hiphopgruppe Outlandish et af trækplastrene ved "Eid at Trafalger" den 11. september.
Holland, hvor Ramadan Festival UK har bidraget til at skabe en lignende festival i Amsterdam, har desuden lokale initiativer i byer som Rotterdam og Doordrecht.
I Berlin organiseres for tredie år i træk "Die Nächte des Ramadan", ramadannætterne, med et broget program af tyrkiske Baglama-virtuoser, afrikanske sangere og algeriske elektromusikere.
Og i Norge har Stavanger været pioner med en ramadan-festival, som i 2008 og 2009 samlede omkring 10.000 mennesker på Nytorget. Pengemangel har forhindret arrangementet i år, men interessen for initiativet var stor både blandt muslimer og ikke-muslimer, fortæller Peter Gillsvik fra Internajonalt Hus i Stavanger, der stod bag ramadan-festivalen.
"Der var gennemgående 60 procent muslimske og 40 procent etnisk norske deltagere i arrangementerne, som blandt andet gik ud på at invitere til iftar-måltider i private hjem. Ofte sagde de muslimske værter bagefter, at det var første gang, de havde haft norske gæster på besøg. Vores hensigt var at lave en anderledes kulturfestival, der kunne udfordre både etnisk norske og muslimske indbyggere i Stavanger til større åbenhed", siger Petter Gillsvik.
Samme intention har de britiske organisatorer bag Ramadan Festival UK.
"Der er brug for en ny form for dialog mellem muslimer og ikke-muslimer i de vestlige samfund, en dialog, der også kan incitere os selv til at se bag om vores tro. Dialogen har i alt for høj grad været domineret af religiøse ledere og politikere, og det har givet en dialog, der har fokuseret på jihad og terror, som ikke vedrører det store flertal af muslimer. Ramadan Festivalen kan være med til at give en stemme til det tavse flertal af muslimer og samtidig skabe kontakter mellem mennesker på tværs af de etniske grupper. Ramadan-festivalerne er med til at få islam ud af ghettoen," mener Mohsin Abbas, direktør for Ramadan Festival UK, som han håber at eksportere til andre europæiske lande.
De europæiske politikere ser netop ramadanen som et redskab til at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundene og samtidig signalere til de muslimske indbyggere, at de betragtes som ligeværdige borgere.
"Muslimer er en integreret del af Londons rige og forskelligartede ansigt og bidrager til enhver sfære i samfundet, uanset om vi taler om økonomi, kultur, sport eller finansverdenen," sagde Londons borgmester, Boris Johnson, da han forleden besøgte Brick Lane Moskeen i det såkaldte Banglatown, Londons bengalske kvarter, for at markere den sidste uge i ramadanmåneden.
I Frankrig er det blevet fast tradition, at indenrigsministeren, som også er kirke- og religionsminister, deltager i et iftar-måltid i La Grande Mosquée i Paris. Og Frankrigs Muslimske Nationalråds årlige middag, som finder sted under ramadanen, sammenlignes nu med den årlige middag organiseret af jødernes organisation, CRIF, som ingen fransk præsident kan tillade sig at blive væk fra.
"Over hele Europa benytter mange borgmestre ramadanen til at rette officielle hilsener til de muslimske trossamfund, og vi udveksler også hilsener med andre trossamfund. Det er et resultat af den religionsdialog, som har fundet sted, og de broer, som er blevet bygget over de seneste 10-20 år," siger Ayman Ahmad, generalsekretær for Federation of Muslim Organisations in Europe, en paraplyorganisation for 26 muslimske organisationer i Europa, herunder Dansk Islamisk Råd.
I Paris, hvor bystyret er medorganisator af "Les Veillées du Ramadan", en serie kulturarrangementer, der omfatter koncerter, fælles iftar-måltider og konferencer, ser man begivenhederne omkring ramadanen som et middel til at integrere islam i samfundet.
"Islam er Frankrigs næstestørste religion, som naturligvis har sin plads i det offentlige rum. I den aktuelle kontekst med spændinger mellem befolkningsgrupperne kan kulturarrangementerne omkring ramadanen være med til at ændre muslimernes image. Den almindelige franskmand forbinder islam og muslimer med den arabiske verden og forventer at se en nordafrikaner i djellabah og sutsko. Vi programsætter i stedet en teknomusiker, der er opvokset i London," siger Isabelle Vernhes, der leder det parisiske bystyres kommunikation omkring ramadan-festivalen.
Malika Mehdi er generalsekretær i European Muslims Network, en muslimsk tænketank med sæde i Bruxelles. Hun peger på, at de offentlige begivenheder omkring ramadanen er med til at understrege islams stigende legitimitet i Europa.
"Ramadan-arrangementerne er udtryk for islams voksende synlighed i det offentlige rum. For 30 år siden havde vi en kælderislam, hvor muslimerne var henvist til at benytte nedlagte fabrikker og kælderrum til at bede i. I dag kan man ikke længere overse muslimerne i Europa. Vi er en del af det europæiske samfund," siger Malika Mehdi.
Leder af Religionsobservatoriet ved Institut for Statskundskab ved universitetet i Aix en Provence Raphael Liogier er mere skeptisk over for politikernes pludselige interesse for at vise muslimerne opmærksomhed i forbindelse med ramadanen.
"Politikerne vil gerne have det til at se ud, som om de er nuancerede og kender forskel på radikal islam med burkaerne, som man forbyder, og moderat islam, som den udtrykkes af muslimerne under ramadanen. Men der er også tale om en form for demagogi, hvor politikerne på den ene side stryger islamkritiske dele af befolkningen med hårene, for eksempel med forbud mod burkaen, og på den anden side stryger muslimerne med hårene under ramadanen," mener forskeren.
Ramadan-festlighederne møder da også en vis kritik.
"Er islam blevet statsreligion i Frankrig," spurgte det franske netmedie AgoraVox efter det parisiske bystyres ramadanhilsen til muslimerne på byens lystavler.
Og i Stavanger fik Petter Gillsvik på hattepulden af borgere, som ikke syntes, at islam skulle have plads i det offentlige rum. Men også fra muslimer, som ikke syntes, at profane kulturarrangementer var "halal".
"Der er brug for, at vi muslimer selv ser vores religionssyn efter i sømmene. Og der er brug for, at flertallet i de europæiske samfund renser ud i deres klicheer om muslimer. Ramadanen-festivalerne er en opfordring til begge dele," siger direktøren for Ramadan Festival UK, Mohsin Abbas.
"Ramadanens indtrængen i det offentlige rum er et tegn på, at islam i stigende grad er legitim i Europa. Men jeg er mindre sikker på, at kulturarrangementerne bidrager til at påvirke holdningerne," siger professor i religionsstudier ved universitetet i Amsterdam Gerard Wiegers.
Hans franske kollega, Raphael Liogier, er mere optimistisk.
"Jeg tror ikke meget på værdien af officiel religionsdialog. Men jeg tror på værdien af, at almindelige mennesker mødes ansigt til ansigt og taler sammen i stedet for at forlade sig på forestillinger om hinanden," siger den franske forsker.
