Her er årets mest oversete kriser

Hvert år ender væsentlige problemer uden for mediernes søgelys, fordi vi ikke kan genkende os selv i dem

Knap en million børn dør hvert år af lungebetændelse, fordi de lande, de bor i, ikke har råd til at vaccinere dem. Her ses børn fra Burundi, der er et af Afrikas fattigste lande og siden 2015 har været plaget af politiske stridigheder. Flere end 300.000 indbyggere er flygtet til nabolandene, blandt andet Rwanda. –
Knap en million børn dør hvert år af lungebetændelse, fordi de lande, de bor i, ikke har råd til at vaccinere dem. Her ses børn fra Burundi, der er et af Afrikas fattigste lande og siden 2015 har været plaget af politiske stridigheder. Flere end 300.000 indbyggere er flygtet til nabolandene, blandt andet Rwanda. – . Foto: Edmund Kagire/AP/Polfoto.

I 2016 blev to millioner børn bragt døde til verden. De fleste kunne have levet i dag, hvis der havde været basal sundhedshjælp tilgængelig på det sted i verden, hvor de blev født.

Knap en million andre børn omkom af lungebetændelse, selvom der findes en vaccine mod sygdommen, og over 300.000 hiv-smittede mennesker i Den Demokratiske Republik Congo kæmpede, uden medicin, en håbløs kamp mod en virus, der kan behandles så godt, at de smittede kan få et normalt liv. Medicin, som tre ud af fire congolesere ikke får.

Ovennævnte problemer berører tilsammen mange millioner mennesker. Alligevel har medierne stort set ikke beskæftiget sig med dem. I hvert fald ikke ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra den internationale hjælpeorganisation Læger uden Grænser, der i samarbejde med medieanalyseinstituttet Infomedia har udarbejdet et kvalificeret bud på 2016’s glemte kriser.

Tre af listens fem punkter udfolder sig specifikt i et afrikansk land. Det er også i Afrika, at problemerne med dødfødte børn og børn, der dør af lungebetændelse er størst.

At Afrika er indblandet gør det ikke nemmere at skabe interesse for problemerne siger pressemedarbejder hos Læger uden Grænser Rasmus Baastrup.

”Afrika og sygdomme er en rigtig skidt kombination, når det gælder om at fange mediernes opmærksomhed,” konstaterer han og peger blandt andet på, at kravene til nyheder i dag i stadig højere grad handler om sensation og aktualitet:

”Det overskygger kravet om væsentlighed,” mener han.

Der er ikke blot tale om en hjælpeorganisation med ondt af sig selv, fordi de mener, at netop deres mærkesager fortjener en bedre behandling.

Den vestlige mediedækning følger nemlig i udpræget grad i hælene på de vestlige interesser, og hvis de glimrer ved deres fravær, gælder der ofte det samme for mediernes opmærksomhed, vurderer Hanne Jørndrup, der forsker i journalistikkens normer og traditioner ved Roskilde Universitet.

”Er der ikke vestlige interesser indblandet, skal noget enten være ekstremt negativt for at få opmærksomhed, eller også skal vi kunne genkende os selv i historien. Ellers er grundholdningen den, at der sker en masse skidt i Afrika, og det er den skala, medierne vurderer problemerne på baggrund af,” siger hun.

Samme vurdering giver Melanie Bunce, lektor i journalistik ved det britiske City University of London og forfatter til en bog om mediedækningen af Afrika.

”Eksempelvis fik terror- angrebet i Tunesien stor opmærksomhed, fordi det berørte turister fra Vesten. Ebolaepidemien var ekstremt højt profileret, til dels fordi folk var rædselsslagne for, at sygdommen kunne sprede sig til Europa og USA. Boko Haram har terroriseret i Nigeria i lang tid, men det var først, da Michele Obama begyndte at tweete om problemet, at det blev en vigtig nyhedshistorie, fordi offentligheden interesserer sig for den elite af berømtheder, hun tilhører,” siger hun.

Problemet er, at synlighed i medierne og økonomisk bistand hænger sammen, lyder det fra Jesper Brix, direktør for Læger uden Grænser.

”Mennesker i nød får som regel mere hjælp fra det internationale samfund, når der er mediefokus på deres humanitære problemer,” siger han.