Mellemskolelærer Aaron Cassette er ved at lære spansk. Vinder republikaneren Donald Trump præsidentvalget på tirsdag, vil han skifte sit liv i Florida ud med et liv i Costa Rica, og derfor vil han mestre spansk:
”Jeg kan ikke se en fremtid for mig her som homoseksuel, hvis Trump vinder, men vi har råd til et hus i Costa Rica.”
Aaron Cassette står i den lange, brogede slange af mennesker, der venter på at komme til vælgermøde i St. Petersburg, hvor tidligere præsident Bill Clinton skal tale i en sportshal i et kvarter med mange sorte amerikanere.
Mødet er kommet i stand med én dags varsel i en tid, hvor den demokratiske præsidentkandidat, Clintons hustru Hillary, er kommet under fornyet pres, nu da forbundspolitiet FBI pludselig igen kulegraver hendes tvivlsomme brug af en privat mail-server, da hun var amerikansk udenrigsminister. Og ikke mindst de sorte vælgere udviser en tøven, som bekymrer Hillary Clintons bagland.
Ved valget i 2008 havde 15 procent af de sorte vælgere i Florida allerede stemt før valgdagen, og lige siden Bill Clintons dage som præsident har de i overvejende grad stemt demokratisk. I år er tallet fem dage før valget 12 procent, og samtidig viser en ny meningsmåling, at 46 procent af de amerikanske vælgere vil sætte deres kryds ved Trump, mens 45 procent vil stemme på Hillary Clinton. Det er tv-stationen ABC, som sammen med avisen The Washington Post har offentliggjort målingen, der også viser, at 59 procent af vælgerne misbilliger hendes brug af den personlige mail-server. Og endnu mere markant, at den ellers enormt upopulære Donald Trump pludselig har et forspring på otte procentpoint over Clinton, når vælgerne bliver spurgt til, hvilken kandidat de anser som mere ærlig og pålidelig.
Det er blandt andet derfor, at Bill Clinton har lagt hele tre vælgermøder i svingstaten Florida ind i sin kalender i dag for at slå på tromme for sin kone.
Cameron Mitchell er syv år og sammen med sin mor, Valeria Strickland Mitchell. Det er den syv-åriges første vælgermøde. Han trykker sig ind til sin mor i mylderet i sportshallen og forklarer, at han i sit hjerte har stemt på Hillary Clinton. Men hvorfor ikke Trump?
”Han vil tage os tilbage mod slaveriet,” siger han.
Sygeplejersken Valeria Strickland Mitchell kender folk, som vil stemme på Trump. Hun fortæller, hvordan hun er blevet forsigtig med at sige, hvad hun mener, fordi der er en kløft i befolkningen alt afhængig af, hvor man vil sætte sit kryds. Andre blandt de omkring 800 fremmødte i sportshallen omtaler Trumps tilhængere som forrædere, der hjælper med til at så frø af had og vrede.
”Se, det er vores præst,” siger Valeria Strickland Mitchell til sin syv-årige søn, peger mod scenen og klapper.
Pastor Louis Murphy er præst i en sort baptist-menighed, som er en af byens største.
”Gud, giv os en god leder,” beder Murphy.
Forsamlingen råber amen, så man et øjeblik tror, man er i en sort menighed. Ikke til et politisk møde.
Bill Clinton nærmest danser ind på scenen med klassiske cowboystøvler på fødderne. Mængden klapper. Mange ser ham som den bedste præsident, USA har haft, og peger på, hvor god økonomien var, da Bill Clinton var præsident i 1990’erne. De har ikke glemt sagen om Monica Lewinsky, men han er tilgivet, ligesom det ikke lader til, at den seneste e-mail-skandale har ændret ved tilliden til Hillary Clinton.
Han spørger, hvor mange som har stemt. Stort set alle rækker hænderne i vejret. Efter en kunstpause siger han langsomt:
”Mit vigtigste budskab til jer, er at I skal engagere jer i kampagnen. I skal få andre til at stemme.”
Bill Clinton er 70 år, men som hans tilhængere udtrykker det: ”Bill still rocks”. Han tager mikrofonen i den ene hånd og taler uden manuskript. Dette er hans tredje stop i dag i Florida og med en hæs stemme taler han om college-lån, grøn energi, omsorg for handicappede, og hvad han havde håbet, valgkampen skulle have handlet om. Angrebene på modstanderen er der, men de er subtile.
”Jeg er 70 år, og jeg ved, hvad det vil sige at gøre USA stort. Jeg har set det ske,” siger han med henvisning til Trumps slogan om at gøre Amerika storslået igen og beder tilhørerne tænke 50 år tilbage.
Om Republikanerens kandidat siger han:
”Han gør folk vrede, så de ikke tænker. Frustrationer ændrer ikke på noget. ”
”Vi skal stemme om, hvad det betyder at være amerikaner. Det er det, vi stemmer om. Jeg tror, at broer er bedre end mure,” siger han til endnu flere klapsalver.
Små tre kvarter taler han, inden han løfter den ene arm i vejret og siger:
”Gud velsigne jer alle.”
Et øjeblik efter er han nede ved jernhegnet, hvor han tager sig tid til at blive fotograferet, uddele håndtryk og kram.
Stjernen er kørt, og tilhængerne bevæger sig ud i den mørke, varme aften. Energien er den samme, som når man forlader en god koncert, og når man konfronterer de fremmødte med den aktuelle meningsmåling, mødes man enten af en flugt-mekanisme eller fornægtelse. Som en collegelærer siger, inden han forsvinder i mørket:
”Jeg tænker heller ikke på, at jeg kan blive kørt over af en bus i morgen.”