Historien gentager sig i Jordan

Syriske flygtninge har i store tal krydset grænsen til Jordan for at komme væk fra urolighederne i deres hjemland. Jordanerne forsøger at hjælpe syrerne, men de føler samtidig, at de drukner i traditioner udefra

"Jordan har den oplevelse, at det altid er dem, der skal løse problemerne i deres nabolande, siger Ingolf Thuesen, Institutleder for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
"Jordan har den oplevelse, at det altid er dem, der skal løse problemerne i deres nabolande, siger Ingolf Thuesen, Institutleder for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Foto: Muhammad Hamed/Reuters.

For fjerde gang inden for otte årtier bliver Jordan nu oversvømmet med flygtninge fra sine nabolande.

Allerede ved Israels opståen i 1948 kom der flygtninge fra Palæstina-området, hvilket blev begyndelsen på Jordans status som et flygtningeland. Under borgerkrigen i Libanon gennem 1970'erne og 1980'erne strømmede libaneserne til, og derefter blev det under diktatoren Saddam Husseins tid flygtninge fra Irak, som fandt vej ind i Jordan. Senest er det syrerne, der har krydset nabogrænsen og slået sig ned over hele landet.

Over en halv million syriske flygtninge befinder sig lige nu officielt i Jordan - uofficielt er der mere end halvanden million - og jordanerne er meget påvirkede af det enorme antal flygtninge, siger Ingolf Thuesen, institutleder for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

”Jordan har den oplevelse, at det altid er dem, der skal løse problemerne i deres nabolande. De flygtninge, der kom fra Irak og Libanon, havde en forholdsvis fornuftig økonomisk baggrund, og de var med til at gøre det jordanske samfund meget dyrere at leve i. Maden blev dyrere, og det blev dyrere at købe huse i Amman. Det så jordanerne som et voldsomt problem, og derfor havde de svært ved at acceptere, at flygtningene skulle være der,” siger Ingolf Thuesen.

Han forklarer, at jordanerne føler, de står meget alene med flygtningeproblematikken.

”Inden for statsapparatet er det svært at lave et demokratisk valg i Jordan, for flygtningebefolkningen ville få flertallet, hvis de alle sammen fik stemmeret. Det presser deres eget samfund i voldsom grad, og mange føler, at Jordan er ved at drukne i al den nød og elendighed, der kommer udefra,” siger han.De mange flygtninge er ikke kun et ressourcemæssigt problem. Selvom Jordan er en forholdsvis ny stat, der blev oprettet efter Første Verdenskrig, så påvirkes jordanerne identitetsmæssigt af de mange flygtninge, som slår sig ned i lokalsamfundene, siger Ingolf Thuesen.”Jordanerne føler, at de drukner i traditioner udefra. Derfor har det været vigtigt for den jordanske konge Abdullah II at vise, at han er konge af Jordan, og at jordanerne altid har boet i landet. Han vil gerne holde fast i de jordanske traditioner, der findes, selvom mange påstår, at Jordan er et land, der aldrig skulle have været der. Der er gamle traditioner for landsbyboere og beduinstammer i ørkenen, og man vil tit se kongen klædt ud i beduindragt for at identificere sig med den traditionelle jordanske kultur,” siger Ingolf Thuesen.

Peter Seeberg, der er lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, fortæller, at der med de mange flygtninge i Jordan er en tendens til, at landet bliver optaget af, hvilket land, det er.

”De oplever en konsensuskultur. Det er ikke fordi, jordanerne er specielt begejstrede for kong Abdullah II, men i øjeblikket er det sådan, at de siger, at de ved, hvad de har, og selvom de ikke altid er glade for det, kan der lige nu være en grund til at identificere sig med det. Den jordanske identitet bliver styrket, og aktuelt bakker man i en vis udstrækning op om et styre, som man i andre dimensioner kunne være kritisk over for,” siger Peter Seeberg.

Det er kun en fjerdedel af de syriske flygtninge i Jordan, der bor i lejre, forklarer Peter Seeberg. Og det, der kendetegner de syriske flygtninge i landet, er, at de er en aldeles sammensat flygtningestrøm. Nogle er flygtet på grund af krigens gru, andre velstående syrere har for en tid bosat sig i Amman for at beskytte familien, indtil situationen i Syrien falder til ro, og så kan der være regimetilhængere fra Syrien, der gemmer sig i Jordan under dække af krigssituationen. Dertil kommer, at en hel del syrere kommer til Jordan og i et vist omfang bliver økonomisk aktive.

Det ændrer dog ikke ved, at de syriske flygtninge langtfra er taget til Jordan med henblik på at blive. De fleste drømmer om at vende hjem til Syrien igen og forestiller sig heller ikke, at de vil have mulighed for at komme andre steder hen.

Det hører med til historien, at Jordan har gjort et stort arbejde for at hjælpe de syriske flygtninge i landet ved blandt andet at stille sundhedsvæsen og skolevæsen til rådighed, siger Søren Schmidt, der er lektor på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet. Men på det seneste har Jordan ændret politik og tolerance over for de mange syriske flygtninge.

”De vil lukke for tilgangen af flygtninge og har endda sendt folk tilbage. Hvis en syrisk flygtning bliver taget i et tyveri, bliver vedkommende også sendt tilbage,” siger Søren Schmidt, der forklarer, at Jordan modtager økonomisk hjælp fra golflandene til deres generelle statsudgifter, og derved kan Jordans skepsis også tolkes som værende på vegne af de aktører, der finansierer landet.

Samtidig oplever Jordan en stigende frygt for, at den militante terrorgruppe Islamisk Stat intervenerer i det ellers relativt fredelige kongerige.

”I en flygtningelejr kan man ikke se på folk, om de er tilhængere af Islamisk Stat. I Jordan er der masser af sympati for mere ekstremistiske synspunkter, og mange af Islamisk Stats rekrutter kommer fra Jordan,” siger Søren Schmidt.