Siden i går har Grækenland i praksis været et økonomisk fallitbo. Landet har ikke betalt et afdrag til Den Internationale Valutafond, og EU-landene har smækket kassen i ved at trække det seneste tilbud om en forlænget hjælpepakke tilbage. Kristeligt Dagblad har bedt Georges Dertilis, professor emeritus i græsk økonomisk historie ved Athens Universitet og direktør ved Skolen for Højere Uddannelse og Samfunds-videnskab, Ehess, i Paris, om at sætte den nuværende krise ind i et historisk perspektiv.
Der har været adskillige statsbankerotter i moderne græsk historie. Syv i alt indtil nu. Har de forskellige baggrund og særtegn?
Enhver statsbankerot i moderne græsk historie har haft hver sine årsager og kendetegn. Historien gentager ikke sig. Den lærer os heller ikke meget - desværre.
Hvis man kunne lære af historien, er der så en form for mønster i striben af græske betalingsstandsninger?
Det mener jeg, at der er. De skete allesammen under nogle bestemte grundlæggende omstændigheder, som - efter min mening - også var deres fælles årsag.
Kan du give en kort beskrivelse af de årsager, som er fælles for de tidligere græske bankerotter?
Fra 1821 til i dag har Grækenland været gennem syv bankerotter, ni større eller mindre krige og fire borgerkrige. Med undtagelse af Anden Verdenskrig har drivkræfterne bag alle de andre begivenheder været de nationalistiske og territorialhævdende ideologier, som har legitimeret magtnetværket mellem staten og den politiske klasse.
Dette magtnetværk har brugt demagogi for at fremme og genskabe nationalismen - foruden et systematisk brug af patronatsforhold og klientelisme (det forhold, at indflydelsesrige personer 'beskytter' bestemte grupper af borgere mod til gengæld at få deres politiske opbakning, red.).
Selvfølgelig måtte statsbudgettet finansiere både de krige, der blev udkæmpet, og det rov, de politiske herremænd tilbød deres klienter. I sidste ende blev korruption det uundgåelige kendetegn på demagogien og patronat-systemet, og borgerkrigene det ubønhørlige resultat af både internationale og interne konflikter og krige.
Har bankerotterne påvirket grækernes syn på økonomi og deres økonomiske adfærd?
De har overhovedet ikke haft nogen indflydelse. Af den simple grund, at historien ikke lærer nogen noget i det hele taget.
Hvad er de dybere år-sager til den nuværende krise?
Siden den seneste borgerkrig (1944-1949, red.) og militærstyret (1967-1974, red.) og frem til i dag har Grækenlands politiske liv været domineret af en vedvarende strid mellem højre- og venstrefløjen. Ved den mindste politiske krise har bitterhed og had fået striden til at blusse op, som om borgerkrigen aldrig var sluttet.
Det er der ikke noget mærkeligt i, når man tager i betragtning, hvor store ar borgerkrigen efterlod på det græske samfund. Ideologi erstattede virkelighed i befolkningens bevidsthed, og det forhold har gennemsyret de unge grækeres opvækst i familien såvel som i skolerne og på universiteterne.
Disse omstændigheder har berøvet en stor del af befolkningen en egentlig dannelse, som kunne sætte dem i stand til at forholde sig kritisk til viden og tilegne sig den samfundsfølelse, som holder demokratiet levende.
Jeg begræder, at de politiske ledere og eliterne har behandlet mine græske medborgere med ligegyldighed og sågar bedraget dem - og at Grækenland, et land, der i så høj grad er værd at elske, nu står over for en rædsom krise og et uretfærdigt dilemma i form af en falsk folkeafstemning.