Historiker: USA lider af febervildelse efter den mest betændte valgkamp nogensinde

Når 219 millioner amerikanere i dag afgør, hvem der skal være landets næste præsident, er det i et USA, der er mere ustabilt end på noget andet tidspunkt siden den amerikanske borgerkrig, siger den fremtrædende amerikanske historiker Sean Wilentz, der kalder dagens valg et af vor tids mest afgørende øjeblikke

USA går til valg tirsdag. Partierne står så langt fra hinanden, at de hverken er enige i, hvad problemerne eller løsningerne for nationen er. Vi skal vælge imellem to radikalt forskellige visioner for, hvad Amerika skal være, siger Sean Wilentz.
USA går til valg tirsdag. Partierne står så langt fra hinanden, at de hverken er enige i, hvad problemerne eller løsningerne for nationen er. Vi skal vælge imellem to radikalt forskellige visioner for, hvad Amerika skal være, siger Sean Wilentz. Foto: AP Photo/Mary Altaffer, Chuck Burton.

Hver gang USA vælger sin næste præsident, erklærer begge politiske partier, at netop dette valg er historisk. At amerikanerne netop denne gang står ved en politisk korsvej, hvis forgreninger fører i vidt forskellige retninger, og at det forkerte valg vil sætte nationen på katastrofekurs.

For det meste runger erklæringerne hult. Men engang imellem er det ganske vist. Og det sidste er tilfældet for netop den præsidentvalgkamp, som slutter i dag, når omkring 219 millioner amerikanere går til stemmeurnerne for at vælge imellem Demokraternes Hillary Clinton og Republikanernes Donald Trump.

Det siger den New York-baserede forfatter Sean Wilentz, der er professor i politisk historie på Princeton universitetet og kendt som en af sin generations mest fremtrædende amerikanske historikere.

”Det amerikanske samfund er lige nu mere ustabilt, end det har været på noget tidspunkt siden valget i 1860, der førte til den amerikanske borgerkrig. Præsidentvalget i år er et af vor tids mest afgørende øjeblikke. Den ideologiske polarisering er milevid. Partierne står så langt fra hinanden, at de hverken er enige i, hvad problemerne eller løsningerne for nationen er. Vi skal vælge imellem to radikalt forskellige visioner for, hvad Amerika skal være,” siger Sean Wilentz.

Han peger blandt andet på, at den næste præsident vil få mulighed for at dreje USA’s højeste og vigtigste domstol, Højesteret, enten til højre eller til venstre. Efter den konservative dommer Antonin Scalias uventede død tidligere i år står en stol i den ni medlemmer store domstol ledig, og iagttagere forventer, at yderligere et par af de aldrende dommere skal afløses i de kommende år.

Det er en højst usædvanlig situation i USA, hvor højesteretsdommere udpeges for livstid, og udskiftninger i domstolen derfor forekommer sjældent.

”En republikansk præsident Trump ville kunne udpege dommere, der sikrer højrefløjen et flertal i Højesteret og dermed også den politiske og sociale magt i USA i generationer fremover. En demokratisk præsident Clinton vil kunne sikre et liberalt flertal i Højesteret og dermed give venstrefløjen overhånden i nationens store værdikampe. Der er ingen midtervej. USA vil efter præsidentvalget blive enten det ene eller det andet,” siger Sean Wilentz.

USA har med forretningsmanden Donald Trumps præsidentkandidatur bevidnet en ”nedbrydning af demokratiet”, advarer den amerikanske historiker, der selv er demokrat af den gamle skole.

”Dette er ikke et præsidentvalg, som vi ellers kender dem. Det er unormalt og betændt og ondartet. Det er en national krise. Trump-fænomenet står uden for vanlig amerikansk politik. Det er som at se på et tog, der er kørt af sporet. Hans mål er ikke at fremme en bestemt politik, men snarere at nedsætte, spotte og forhåne vores politiske institutioner. Han er ikke bare vulgær, plat, tarvelig og populistisk. Han siger ligefrem, at systemet er illegitimt. Det er revolutionært, og det gør ham til en fare for demokratiet,” siger han.

Donald Trump har i sin knap 17 måneder lange præsidentkandidatkampagne chokeret iagttagere i og uden for USA og brudt alskens politiske normer med en lang liste af kontroversielle udtalelser og handlinger. For Wilentz er det Trumps bånd til den russiske præsident, Vladimir Putins, USA-fjendtlige styre, som vækker størst bekymring. Den republikanske præsidentkandidat har gentagne gange udtrykt beundring for Putin, og i juli opfordrede han direkte den russiske efterretningstjeneste til at bryde ind i e-mail-konto tilhørende hans politiske rival, Hillary Clinton. Demokratiske ledere hævder også, at Donald Trump og hans nærmeste rådgivere samarbejder med den russiske regering med det formål at påvirke valget i USA – en påstand, der dog ikke blev bekræftet af forbundspolitiet FBI’s efterforskning.

”Vi har en præsidentkandidat, der aktivt opfordrer en fremmed nation til at sætte USA’s demokrati og nationale sikkerhed på spil. Det er den største forbrydelse i amerikansk politisk historie. Det er uden fortilfælde. Det er helt enestående,” siger Sean Wilentz.

Donald Trump er outsideren ved dagens valg, og Hillary Clinton ventes at blive valgt til USA’s første kvindelige præsident med et lille flertal. Men uanset udfaldet af valget har amerikanerne – og den kommende præsident – et stort arbejde foran sig. Den bitre og polariserede valgkamp har hældt benzin på en farlig brand, mener Sean Wilentz.

”Hvad morgendagen bringer, afhænger først og fremmest af, hvem som vinder præsidentposten, og hvilket parti som får flertal i Senatet og i Repræsentanternes Hus. Men jeg tror ikke, at de mørke kræfter, som præsidentvalgkampen har bragt frem, vil forsvinde. Trump-lejrens påstande om, at systemet er korrupt, og at valghandlingen er præget af snyd og fusk, gør stor skade. Efter valget kan vi forvente et kort afbræk, et øjebliks borgfred, men derefter vil denne borgerkrig fortsætte i dage, måneder og år,” forudser han.

Sean Wilentz tror ikke på, at Donald Trump stille og roligt vil trække sig fra den amerikanske politiske debat, hvis han taber valget til Hillary Clinton i dag:

”Der er en personlighedskult omkring Trump. Men selv hvis hans stemme mod forventning skulle forstumme, så vil højrefløjen holde hans bevægelse kørende.”

Og denne bevægelse kan indtage en ny form, når den ikke længere er forbundet til en præsidentkampagne, mener Sean Wilentz.

”Pointen er denne: Ganske vist vil Donald Trump ikke længere være præsidentkandidat, men den begejstring, den stemning og den vold, som hans kandidatur har udløst, vil stadig være der. Prøv at forestille dig disse kræfter sluppet fri uden at være bundet til en præsidentkampagne, hvor der er visse spilleregler at overholde. Det er en farlig situation,” siger han.

Sean Wilentz minder om, at Donald Trump ikke er opstået ud af ingenting. I de seneste 25 år har Republikanerne ”trin for trin elimineret ethvert spor af moderation og sindighed”, siger han:

”Kimen til Trumps opstigen blev lagt allerede i midten af det 20. århundrede, hvor dele af Det Republikanske Parti modsatte sig borgerrettighedsbevægelsen og sociale reformer, og højreradikaliseringen af partiet har virkelig taget fart siden 1990’erne. Trump har udnyttet indre svagheder ved at bejle til baglandets sociale og økonomiske utilfredshed og frygt.”

USA’s politiske fremtid afhænger også af det kommende opgør i Det Republikanske Parti, hvor Trumps præsidentkandidatur har udstillet afstanden mellem partiets elite og kernevælgerne.

”Nu kan vi forvente en magtkamp i partiet, hvor Trump og hans tilhængere kan konsolidere deres magt, eller hvor andre fløje kan sejre. Men uanset udfaldet er partiet gået op i limningen, og der synes ikke at være nogen, der kan redde det fra sit eget kaos. Det er en partikrise af historiske proportioner,” siger Sean Wilentz.

Når amerikanerne går ind i stemmeboksene i dag, vil mange af dem sætte deres krydser uden den store entusiasme. Donald Trump og Hillary Clinton er de to mest upopulære præsidentkandidater i nyere tid, og den folkelige modløshed over valget er mærkbar. Men USA er på de fleste parametre i bedre forfatning, end den politiske debat giver udtryk for, understreger Sean Wilentz.

”Donald Trump maler fejlagtigt et billede af USA som værende en katastrofe. Han er en klassisk demagog, men han har overbevist mange mennesker om, at han har ret. Det er en febervildelse, og jeg er bange for, at feberen ikke vil slå om efter valgdagen,” siger han og understregern, at det også gælder, hvis Hillary Clinton vinder i dag:

”Clinton er stærkt upopulær i store dele af befolkningen, og det vil ikke ændre sig med en valgsejr. Donald Trump-fænomenet har gjort hendes opgave som mulig kommende præsident meget, meget vanskelig. Hvis Trump oven i købet sætter spørgsmålstegn ved valgets gyldighed og nægter at acceptere et nederlag, så kommer en vigtig forudsætning for vores demokrati på prøve.”

Alligevel vælger Sean Wilentz at være optimistisk.

”Det er stærkt alarmerende, at USA er blevet så ustabil som aldrig før siden den amerikanske borgerkrig. Donald Trump repræsenterer en bevægelse, som er større, end jeg troede, at den var. Selv hvis han viser sig kun at have opbakning fra 30 procent eller 40 procent af befolkningen, så er det mange mennesker. Det bliver en meget hård kamp, men jeg tror, at demokratiet vil sejre. Vi er nødt til at forstå, hvad der er på spil,” advarer han.