Det er usædvanligt, at udgiveren af en bog betegner teksten som et ”makværk”, men netop dette ord faldt flere gange under en pressekonference i Institut für Zeitgeschichte i den tyske by München i går.
Salen var fuld af journalister fra alle større medier i Tyskland, og også flere udenlandske aviser, radio- og tv stationer var til stede, da en forskergruppe bestående af fire historikere og instituttets direktør, professor i historie Andreas Wirsching, præsenterede ”makværket”, en ny tysksproget udgave af nazidiktatorens Adolf Hitlers bog ”Mein Kampf”, for offentligheden.
Selve Hitlers tekst udgør halvdelen af bogens cirka 2000 sider, mens resten er kommentarer fra de fire forskere. Historikerne belyser blandt andet Hitlers kilder og modsiger hans propaganda med en række historiske kendsgerninger.
Det er første gang i 70 år, at bogen udkommer på tysk, og alle i forskergruppen er enig i, at tyskerne nu er modne til at kunne læse Hitler uden at blive inficeret af hans nazistiske tankegang.
”Forbuddet mod at offentliggøre bogen er forældet. Det tyske samfund er nu så modent, at det kan klare en kritisk konfrontation med et makværk som ”Mein Kampf”,” sagde lederen af forskergruppen, historikeren Christian Hartmann.
Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor debatten om flygtninge og indvandrere er meget ophidset i Tyskland. EU's største land har i 2015 modtaget over en million flygtninge og samtidig oplevet et rekordstort antal attentater mod asylcentre. De seneste beskyldninger mod flygtninge og indvandrere om sexovergreb mod kvinder i flere tyske byer nytårsnat har kun pisket stemningen yderligere op.
På trods af den aktuelle situation frygter de fire historikere ikke, at nynazister eller andre fremmedfjendtlige grupper vil kunne bruge ”Mein Kampf” som middel til at drive hetz imod flygtninge.
Samme holdning har den internationalt velrenommerede Hitler-ekspert, historikeren Ian Kershaw, der var med som gæst ved pressekonferencen.
”Naturligvis står Tyskland ligesom resten af Europa over for alvorlige problemer; først og fremmest flygtningestrømmen, der ikke er til at inddæmme, og de nye former for fremmedfjendtlighed og nationalisme, der er en konsekvens heraf. Men i modsætning til 1920erne er Tyskland i dag et dybt forankret demokrati, og derfor bør landet også opføre sig som et selvbevidst demokrati og slet ikke være bange for Hitler eller hans bog. Naturligvis kan ”Mein Kampf” misbruges til at styrke folks fordomme, men nutidens antipati imod flygtninge, som findes i dele af den tyske og europæiske befolkning, har intet eller meget lidt at gøre med nazisternes tankegang. Det er følelser, som også ville eksistere uden ”Mein Kampf”, og de vil hverken vokse eller blive mindre på grund af udgivelsen af bogen. Hitlers makværk er produktet af en bestemt tidsalder og er fuldstændig værdiløst for moderne partiers programmer,” sagde Ian Kershaw.
Flere historikere kritiserer, at forskergruppens kommentarer i bogen kun øger interessen for et værk, der slet ikke har fortjent så megen opmærksomhed. Det afviste Christian Hartmann på pressemødet:
”Hvis bogen var skrevet af en nynazist, ville det helt sikkert være forkert at udstyre den med kommentarer, men vi taler her om et makværk, der har spillet en vigtig rolle for nazisternes ideologi, og dermed har den også bidraget til massemordet på jøder. Når vi nu udgiver bogen, skylder vi ofrene for nazisternes forbrydelser at sørge for, at Hitlers forrykte påstande ikke får lov til at stå uimodsagte.”