Historisk gestus til holocaust-ofre

Tyskland har lovet 5,8 milliarder kroner til nazismens ofre frem til 2017. Retten til erstatning udvides til grupper af holocaust-overlevere og deres børn

Tyskland har lovet 5,8 milliarder kroner til nazismens ofre frem til 2017. Retten til erstatning udvides til grupper af holocaust-overlevere og deres børn. Billedet viser hovedindgangen til koncentrationslejren Auschwitz i Polen.
Tyskland har lovet 5,8 milliarder kroner til nazismens ofre frem til 2017. Retten til erstatning udvides til grupper af holocaust-overlevere og deres børn. Billedet viser hovedindgangen til koncentrationslejren Auschwitz i Polen. Foto: PETER ANDREWS Denmark.

En investering i menneskelighed.

Sådan har lederen af Tysklands Jødiske Centralråd, Dieter Graumann, reageret på aftalen, som den tyske regering netop har indgået med den jødiske forhandlingsorganisation, Jewish Claims Conference, JCC.

Mellem 2014 og 2017 vil Tyskland udbetale 772 millioner euro eller omkring 5,8 milliarder kroner til 56.000 ældre holocaust-overlevere i 46 lande, som får hjemmepleje takket være JCC, hvortil kommer 90.000 modtagere af andre ydelser. Det er en forøgelse på 50 procent i forhold til perioden mellem 2011 og 2014.

Tyskland er sig sit historiske ansvar bevidst. Dette sikrer, at holocaust-overleverne kan tilbringe deres sidste år i værdighed, konstaterer JCCs chefforhandler, Stuart Eizenstatt.

I forhandlingerne med den tyske regering har JCC blandt andet peget på undersøgelser, der viser, at en stor del af nazi-ofrene i dag lever under fattigdomsgrænsen.

Mange af dem lider af psykiske traumer, men også af fysiske skader som for eksempel knogleskørhed som følge af de levevilkår, de var udsat for i de tyske koncentrationslejre.

Samtidig vokser plejeudgifterne i takt med, at ofrene bliver ældre.

Med denne aftale vil Jewish Claims Conference blive i stand til både at hjælpe flere mennesker, som nu står på venteliste til at modtage hjemmehjælp, og de vil hver især kunne få mere hjælp, erklærer JCCs formand, Julius Berman.

Men når den nye aftale kan betegnes som et vendepunkt i Tysklands erstatningspolitik over for nazi-ofrene, skyldes det ikke fortrinsvis den økonomiske håndsrækning. Mere skelsættende er, at Tyskland fremover anerkender nye grupper af holocaustofre, som tidligere ikke var berettiget til kompensation.

Omkring 500.000 ofre for holocaust lever fortsat, hovedsageligt i Israel, USA og Østeuropa. Men kun en del af dem har ret til kompensation i henhold til de kriterier, som Tyskland fastsatte under den erstatningspolitik, som blev indledt i i 1953, da daværende forbundskansler Konrad Adenauer indgik den såkaldte Luxembourg-aftale med Israel om såkaldt Wiedergutmachung, der skulle gøre det godt igen efter nazisternes forbrydelser.

Denne aftale udløste erstatning til både Israel og Jewish Claims Conference, som fik til opgave at fordele midlerne blandt de overlevende. Men Tyskland etablerede strenge kriterier for at få ret til kompensation. Kun overlevende, som havde opholdt sig mindst seks måneder i en koncentrationslejr eller 18 måneder i en lukket ghetto som Warzawa-ghettoen, blev betragtet som egentlige holocaust-overlevere med ret til kompensation.

Siden er antallet af kandidater til kompensation blevet udvidet, ikke mindst efter Sovjetunionens sammenbrud, der gav ofre i Østblokken mulighed for at søge hjælp. Og i 1999, efter at flere jødiske organisationer i USA var gået rettens vej, gik Tyskland med til at betale erstatning til slave- og tvangsarbejdere uden for udryddelseslejrene. Over 140.000 tidligere slavearbejdere fik kompensation, men både JCC og Israel har siden presset på for at udvide kriterierne yderligere.

Det er det, som sker nu, hvor den nye aftale giver op til 3000 overlevende jøder fra såkaldte åbne ghettoer ret til kompensation. I disse ghettoer, hovedsageligt i Østeuropa, var beboerne ikke direkte spærret inde. Men de skulle bære gul stjerne, var under streng bevogning og udsat for rationering af fødevarer.

Vi har benyttet enhver forhandling til at få løsnet de oprindelige kriterier, så flere mennesker får ret til kompensation. Det er det, der er sket her, konstaterer Andrew Baker, amerikansk rabbiner og en af forhandlerne af den nye aftale.

Næste skridt bliver, at også børn, der mistede deres forældre i koncentrationslejrene, kan få erstatning, uanset om de selv opholdt sig i lejre eller ghettoer eller var på flugt. Dette spørgsmål bliver genstand for en konference mellem Tyskland og jødiske organisationer til august.

Jeg håber, at Tyskland vil træffe en historiske afgørelse om retfærdighed, så disse mennesker, som i dag er bedsteforældre, kan få, hvad de har krav på i deres levetid, udtaler Colette Avital, leder af Center for Holocaust-overlevere i Israel, til Jewish Times i USA.

Men dette er netop det springende punkt, konstaterer rabbiner Andrew Baker:

For hver måned, der går, afgår flere pensionsmodtagere ved døden. Vi risikerer at stå i en situation, hvor alle overlevere kan få erstatning, men hvor der ikke er flere overlevende, der kan gøre krav på dem.