Det kom som et lyn fra en klar himmel, at præsidenterne for Kina og Taiwan skal mødes på lørdag i Singapore. Det er det første topmøde siden splittelsen i 1949, da Nationalistpartiet, Kuomintang, i al hast måtte flygte til Taiwan efter nederlaget til Kinas kommunistiske parti, KKP.
At de to gamle modstandere nu finder sammen, er derfor en historisk begivenhed. Også selv om Kinas Xi Jinping og Taiwans Ma Ying-jeou kun skal mødes i 20 minutter, udveksle håndtryk og senere indtage en middag. Ifølge rapporterne skal der ikke skrives under på noget eller udsendes en fælles erklæring.
Så der er næppe udsigt til en historisk forbrødring, endsige genforening. Alene af den grund, at parterne stadig kun er enige om én ting: At der findes ét Kina. Hvem der er den retmæssige leder af det, er de dybt uenige om.
Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua betegner da også kryptisk de to præsidenter som ”lederne af de to kyster”. Den taiwanske pendant Central News Agency kalder Ma for ”præsident”, dog uden at angive for hvilket land, mens Xi Jinping blot omtales som ”Kinas kommunistiske leder”.
Ifølge Xinhua vil de to under mødet kort og godt tiltale hinanden som ”hr.” Xi og ”hr.” Ma. Det er måske udtryk for pragmatisme, men også for, at Kina ikke anerkender modparten som statsoverhoved. Taiwan ses derimod som en udbryderprovins, der skal bringes ind i folden igen, om nødvendigt med militær magt.
Iagttagere hæfter sig derfor ved timingen af mødet, der holdes kun to måneder før præsidentvalget i Taiwan den 16. januar 2016.
Den nuværende præsident, Ma, har siddet på posten i otte år og kan ikke genopstille næste år, hvorfor han har brug for at pleje sit eftermæle. Alt tyder på, at hans efterfølger bliver Tsai Ing-wen fra oppositionspartiet, Det Demokratisk Progressive Parti, DPP, hvilket Kina vil gøre meget for at undgå.
Selvom Nationalistpartiet historisk set har været kommunistpartiets ærkefjende, er det dog det parti, som man bedst kan forholde sig til. Især i årene under præsident Ma, hvor de to Kina'er har nærmet sig hinanden i form af direkte flyforbindelser, turisme og øget økonomisk samarbejde.
Den slags har dog skabt bekymring blandt især yngre vælgere, der frygter, at det demokratiske Taiwan bliver for afhængigt af etpartistyret i Kina. Den faldende økonomiske vækst i Kina har også ramt Taiwan og medvirket til tendensen. Taiwans vækst ventes i år at falde fra 3,28 til 1,56 procent - den laveste i seks år.
Oppositionen står derfor til at vinde præsidentvalget, hvilket er dårlige nyheder for Beijing, der mistænker DPP for at ville løsrive Taiwan. Sidst partiet havde magten, var forbindelserne over Taiwan-strædet så dårlige, at kommunistpartiet fandt det nødvendigt ved lov at bemyndige militæret til at gribe ind, hvis Taiwan skulle erklære sig selvstændigt.
Lørdagens topmøde kan derfor være Xi Jinpings forsøg på at påvirke valget i Taiwan ved at signalere, at Nationalistpartiet er det tryggeste valg, fordi det kan forhandle med og opretholde status quo med Kina. Det kan dog give bagslag, og kinesisk indblanding har før haft den stik modsatte effekt hos taiwanerne.
I 1996 gav den daværende præsident i Kina, Jiang Zemin, ordre til affyringer af missiler og andre militærøvelser i farvandet omkring Taiwan. USA valgte at sende et krigsskib ind i strædet for at berolige parterne, mens Taiwans vælgere gav kandidaten Lee Teng-hui, der gik ind for mere selvstændighed, en storsejr.
Xi Jinping var på det tidspunkt ung guvernør i Fujian-provinsen, der ligger lige over for Taiwan. Han husker formentlig stadig udfaldet og forsøger sig nu med mindre bombastiske midler.