Flere nye internationale film er under kritik for at gå på kompromis med den historiske korrekthed. En kritik, som også ramte Ole Bornedal og DR's serie ”1864”.
Kritikken gælder blandt andet filmen ”The Imitation Game” om kodebryderen Alan Turing, der har premiere i Danmark sidst på måneden.
Hovedrollen er besat med britiske Benedict Cumberbatch, som er spået til at være en Oscarfavorit for hans præstation som det matematiske geni Alan Turing, der brød nazisternes hemmelige ”enigma-kode”, men som endte med at tage sit eget liv efter at være blevet kemisk kastreret for sin dengang ulovlige homoseksualitet.
Det velanskrevne amerikanske magasin New York Review of Books er det seneste til at rejse kritikken. Magasinet kalder nogle af nøglescenerne for ”uhyrligt pladder”. Filmens producenter har erkendt, at de har ændret nogle fakta, men at det er gjort for at gøre filmen mere salgbar uden for Storbritannien.
Således bruger kodebryderne amerikansk slang, som de ikke ville have været bekendt med under Anden Verdenskrig. De tidlige computere, som ses i filmen, er gjort visuelt mere interessante, og en af computerne har tilmed fået navnet ”Christopher” efter en ung mand, Alan Turing var forelsket i. Computerens navn var i virkeligheden ”Bombes”. Filmen viser også personer som den senere sovjetiske spion John Cairncross, som det er usandsynligt, at Turing ville have truffet.
Også filmen om Moses og fordrivelsen fra Egypten: ”Exodus: Gods and Kings”,som instruktør Ridley Scott står bag, er i søgelyset. Filmen er blevet forbudt i arabiske lande som Egypten, Marokko og De Forenede Arabiske Emirater. Begrundelsen er ikke det jødiske og bibelske indhold, men historiske unøjagtigheder.
For den egyptiske kulturminister, Gaber Asfour, har den største anstødssten været, at filmen giver indtryk af, at Moses og jøderne byggede pyramiderne.
”Det er i modstrid med historisk beviste fakta. Det er en zionistisk film. Den giver et zionistisk billede af historien, indeholder historiske unøjagtigheder, og derfor har vi besluttet at forbyde den,” siger Gaber Asfour til den britiske avis The Guardian.
Avisen skriver også, at kristne grupper har kritiseret filmen, fordi Ridley Scott tager sig for mange friheder i forhold til, hvad der rent faktisk står i Bibelen om Moses i Egypten.
På fredag er der verdenspremiere i USA på ”Selma” - en film om Martin Luther King, og hans berømte borgerrettighedsmarch fra byen Selma til Montgomery. Skuespilleren David Oyelowo har hovedrollen som Martin Luther King og er i lighed med Benedict Cumberbatch blandt favoritterne til en Oscar.
Men mange af de sætninger, som biografgængerne vil høre fra hans mund, er aldrig sagt af Martin Luther King. Årsagen er, at hans familie har taget patent på mange af hans udtryk, hvilket de tager sig godt betalt for, hvis andre vil bruge dem.
Det har ifølge den britiske avis The Sunday Times fået historikere til at advare om, at nye generationer gennem filmen vil vokse op med et ukorrekt billede af borgerretskampen og politiets voldelige reaktion - samt ikke mindst forkerte citater.
”Dialogen er markant forskellig fra, hvad der rent faktisk blev sagt,” har en af Luther Kings tidligere cellekammerater og medaktivister, Chuk Fager, sagt til filmmagasinet Hollywood Reporter.
Tidligere rådgiver for daværende præsident Lyndon Johnson, Joseph Califano, siger videre, at filmen har taget sig store friheder for at dramatisere og forstærke uenighederne mellem præ-sidenten og borgerretsforkæmperen i endnu en historisk film, som beskyldes for historieforvanskning.