Hverken flygtningekrise eller fattigdom i store dele af verden har fået regeringen til at blinke.
Venstre har længe sagt, at partiet ville skære udviklingsbistanden til 0,7 procent af bruttonational-indkomsten, BNI, hvis det fik regeringsmagten igen, og det er præcist det, finanslovsforslaget for 2016 lægger op til.
I år bliver der brugt 17,7 milliarder kroner på u-landshjælp, svarende til 0,87 procent af BNI. Regeringen afsætter 14,8 milliarder kroner for 2016.
Dermed bliver der ikke blot tale om en historisk lav bistand - den danske bistandsprocent har ikke været 0,7 siden 1978 - men også om historiske nedskæringer på 2,9 milliarder kroner inden for blot et år.
Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) overtog regeringsmagten i 2001, skar hans regering også ned på udviklingsbistanden, men i mindre drastisk tempo.
”Det er den største nedskæring nogensinde. Det er helt uacceptabelt. Og også uforståeligt i en tid, hvor der er mere brug for hjælpen end i mange år,” siger Mogens Kjær, generalsekretær i Danmission.
Mogens Kjær mener, at nedskæringen er et voldsomt svigt af verdens fattigste.
”Det gør ondt helt ind i hjertet at tænke på, at vi nu må sige til vores kirkepartnere - og til de mennesker, kirkerne derude hjælper - at vi ikke kan give den hjælp, vi har lovet, og som de har så meget brug for,” siger han.
Danmission står til at få støtten beskåret med fire millioner kroner årligt, hvilket svarer til cirka 26 procent i forhold til 2015. Også de øvrige organisationer, der har en rammeaftale med Danida, bliver skåret med omkring 26 procent.
Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) har det været nødvendigt at finde besparelser på det samlede danske statsbudget, og så må udviklingsbistanden også holde for. Han glæder sig dog over, at der ikke skæres i den humanitære hjælp.
”Jeg tror, at når mange danskere sidder og ser, hvad der sker i verden lige nu, er det vigtigste den humanitære indsats, flygtningelejrene og arbejdet i nærområderne. Og den nedprioriterer vi ikke. Den opprioriterer vi,” siger udenrigsministeren.
Regeringen fremhæver selv, at dens humanitære ramme for 2016 vil være 1,825 milliarder kroner, hvilket ifølge regeringen er det højeste beløb, en dansk regering har afsat på sit finanslovsforslag til humanitære indsatser, herunder hjælp til nærområder.Problemet er blot, at tallene ikke stemmer overens med virkeligheden, mener Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.
Han peger på, at regeringen i virkeligheden lægger op til at spare 500 millioner kroner i 2016 i forhold til 2014.
”Det er spin, når regeringen siger, at den opprioriterer sin humanitære indsats. Det er kun, fordi man sammenligner med budgettal og ikke det faktiske forbrug. Både i 2013 og 2014 blev der brugt over to milliarder kroner inden for den humanitære ramme, og det samme er forbruget i år nok allerede på,” siger han.
Anders Ladekarl kalder det ”noget skidt”, at regeringen agter at spare penge - også på det humanitære område.
”Jeg havde forventet noget andet efter al snakken om nærområder, men jeg må konstatere, at bukserne er sprækket. Man kan simpelthen ikke få råd til mere, når man ønsker så kraftige nedskæringer,” siger han.
Udviklingspolitisk ordfører hos De Radikale, tidligere udviklingsminister og klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen, mener som sine kolleger i oppositionen, at besparelserne er en ualmindelig dårlig idé.
”Man kan prøve at pynte på nedskæringerne med diverse udregninger og formuleringer, men det ændrer ikke ved, at der er færre penge i omløb,” siger han.
Regeringen har opbakning til sit forslag fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
De Konservative ønsker at fastholde bistanden på 0,8 procent af BNI, men har også ladet skinne igennem, at det ikke er et ultimativt krav.
