De blændende hvide ski-løjper ligger stort set øde hen, mens skiliften sender den ene tomme stol efter den anden af sted. Lysten blandt israelere til at stå på ski på Hermon-bjerget i Golanhøjderne i den nordøstlige del af landet er til at overse. Det er under et døgn siden, at over 1000 skiløbere måtte evakueres herfra, efter at flere mortergranater blev skudt ind over bjerget fra den syriske grænse blot få hundrede meter fra toppen af løjpen.
Selvom det aldrig er lykkedes Syrien og Israel formelt at stifte fred efter Yom Kippur-krigen i 1973, har der lige siden været ro i området, blandt andet sikret af et større hold FN-soldater.
Sådan er det ikke længere. I dag patruljerer bevæbnede soldater rundt blandt de få skigæster, mens det ene tunge israelske militære køretøj efter det andet skramler forbi på bjergvejen.
”Hvad der er sket den seneste tid, er en seriøs ændring af den status quo, der har været gældende i Golan siden 1970'erne,” siger Efraim Inbar, professor i politiske studier på det israelske Bar-Ilan Universitet.
Situationen i Golan-højderne spidsede alvorligt til, da Israel den 18. januar angreb en bilkortege ved den syriske grænseby Quneitra og dræbte seks krigere fra den libanesiske shiamuslimske milits Hizbollah samt seks iranske soldater, deriblandt en højtstående general. Både Hizbollah og Iran er allierede med Syrien.
I denne uge kom modsvaret fra Hizbollah. Flere granater blev skudt ind over grænsen fra Syrien, og to israelske soldater blev dræbt og syv andre såret, da deres biler blev ramt af en række raketter affyret fra Libanon. Israel har flyttet et stort antal soldater til området og svaret igen med beskydning fra både tanks, artilleri og fra luften.
Det er de alvorligste kampe mellem Hizbollah og Israel siden den månedlange krig i 2006.
Situationen er skræmmende, fortæller den 43-årige Hassan Safadi, der bor lige op ad grænsehegnet til Syrien. Han tilhører det arabiske drusiske folkeslag, der primært bor i Syrien og Libanon og også udgør en væsentlig del af befolkningen i Golan.
”Heldigvis er her stille i dag, men i går fløj granaterne lige hen over os. Jeg blev nødt til at hente min datter i børnehaven. Hun var skrækslagen. Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal forvente. Det er for alvor blevet en konfliktzone,” siger han.
For Israel handler den nuværende konflikt om at sikre, at Hizbollah og Iran ikke får etableret en ny front langs grænsen ved Syrien, hvorfra de kan angribe Israel. Det forklarer Kobi Marom, oberst af reserven i den israelske hær:
”Når en iransk general befinder sig i Syrien lige ved grænsen til Israel, er det ikke, fordi han er på ferie og nyder naturen. Der er efterretninger om, at Hizbollah og Iran forsøger at etablere baser i Syrien, hvorfra de kan angribe Israel. For Israel er det at krydse en klar rød linje,” siger han.
Siden skudvekslingerne tidligere på ugen har situationen i Golan været rolig, men anspændt. Både Hizbollah og Israel har udtrykt, at de ikke ønsker, at konflikten skal udvikle sig til en krig.
”Der er ingen grund til at tro, at nogen af parterne reelt ønsker en krig. Men situationen er så anspændt, at det hele meget nemt kan komme ud af kontrol,” siger professor Efraim Inbar.
En af usikkerhedsfaktorerne er, at Israel står midt i en valgkamp. Ingen israelske politikere ønsker at vise svaghed under en valgkamp. Blandt andet har Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, sagt, at Israels modsvar skal være upropor-tionelt hårdt. Tzipi Livni, Israels tidligere justitsminister, har antydet, vi endnu ikke har set Israels egentlige modangreb mod Hizbollah.
Samtidig vil en reel krig også være et skrækscenarie for politikerne, inden der skal stemmes.
”Ingen har en interesse i at opildne konflikten. Det er det forkerte tidspunkt for alle. Men hvis situationen kræver det, er vi klar til at slå igen,” siger Israels tidligere finansminister Yair Lapid til Kristeligt Dagblad, mens han står omringet af soldater og masende fotografer på landevejen, hvor de to israelske soldater blev dræbt tidligere på ugen.
For Hizbollah vil en eskalering af konflikten også være ubelejlig, fordi store dele af militsens styrker er dybt involveret i krigen i Syrien, hvor de forsvarer præsident Bashar al-Assad.
