Hjælp til Rumænien skal sikre færre tiggere i Sverige

For at holde tiggere ude vil den svenske regering nu hjælpe romaer i Rumænien med uddannelse og social sikring. Det er et nytteløst projekt, mener kritikere

En roma-dreng leger nær blækindustrikvarter i den lille forurenede by Copsa Mica i Rumænien. Hele området dækkes af et fint sort støvlag fra fabrikkerne.
En roma-dreng leger nær blækindustrikvarter i den lille forurenede by Copsa Mica i Rumænien. Hele området dækkes af et fint sort støvlag fra fabrikkerne.

I den seneste tid har der i Sverige været massiv debat om, hvordan man skal løse problemet med de tiggere, der i stigende grad præger gadebilledet - særligt i store byer som Stockholm og Göteborg, hvor mange fattige romaer sidder i parker og foran supermarkeder.

De indvandrerkritiske Sverigedemokraterne har foreslået et forbud mod al tiggeri, men den socialdemokratisk ledede regering har valgt at gå en anden vej.

Sverige indgik således i sidste uge en aftale med Rumænien om at vejlede og samarbejde om uddannelse, velfærdsydelser og kvinders rettigheder for romaer. Initiativet indeholder ikke økonomisk støtte, men skal hjælpe Rumænien med at anvende de penge, landet allerede modtager fra EU.

Aftalen kommer efter et stigende folkepres, hvor en undersøgelse fra april viser, at 49 procent af svenskerne bakker op om Sverigedemokraternes forbudstanke, mens 36 procent er modstandere, og 15 procent er i tvivl.

Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved universitetet i Göteborg, mener, at sagen udstiller en splittelse mellem folket og regeringen, og at det nye initiativ ikke vil have indflydelse på tiggeriet.

”Årsagen til, at man i det hele taget diskuterer tiggeri, er, at der er en meget stærk uro over udviklingen, men et projekt, der foregår i Rumænien, vil ikke tilfredsstille de mange kritikere af forholdene i Sverige,” vurderer han.

Kokkonen mener, at aftalen kan give politisk bagslag og medvirke til at øge presset for en strammere udlændingepolitisk kurs.

”Forslaget øger splittelsen i Sverige, hvor kun ét parti følger folkets ønske om et forbud. Politikerne er bekymrede over spørgsmålet, fordi de bliver konfronteret med hverdagslivet, hvor mange svenskere - også i mindre byer - møder tiggere foran snart ethvert supermarked,” siger han.

Hans Swärd, professor ved Lunds universitet og forsker i fattigdom, mener modsat, at aftalen på lang sigt er den eneste vej ud af problemet, og at svenskerne skal væbne sig med tålmodighed.

”Det er ikke sådan, at man med ét får færre tiggere, men at hjælpe hjemlandene er den eneste løsning. Et forbud vil blot skubbe byrden videre til andre steder og ikke afhjælpe fattigdommen, som er årsagen til tiggeriet,” siger Hans Swärd.

Sidste år blev antallet af tiggere fra andre EU-lande i Sverige fordoblet til cirka 4000, hvilket har kunnet mærkes i mange lokalsamfund og skabt utryghed. En følelse, Hans Swärd forstår, men han mener, at politikerne i stedet for at haste frem med forslag, der skal løse problemet med et snuptag, bør lære af konsekvenserne af det danske tiggerforbud, der ifølge ham har medvirket til, at flere tiggere har søgt til Skåne.

Hans Swärd peger desuden på, at også EU bør træde til med mere støtte til romaer, hvoraf mange ikke er registrerede statsborgere i Rumænien og dermed ikke har adgang til sociale ydelser. Udfordringer, der ikke kræver flere midler, men hvor initiativer som det svenske kan komme langt blot ved at fortælle, hvordan velfærdssystemet fungerer.

”En stor del handler om praktiske problemer med registrering og formidling af de eksisterende sociale tilbud, og der har man i Norden en stor erfaring, der kan hjælpe tidligere kommunistlande som Bulgarien og Rumænien i opbyggelsen af demokratiet og integrationen af minoritetsgrupper,” siger Hans Swärd.

I 2007 blev Rumænien og Bulgarien medlemmer af EU, og borgere i de to lande fik den 1. januar sidste år fri bevægelighed i EU-zonen.