Hjælp til u-lande møder stigende opbakning fra EU-borgere

Udviklingsbistanden har stigende opbakning hos befolkningerne i EU

89 procent af EU’s befolkning mener, at udviklingsbistanden er vigtig, og 69 procent mener, at bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene bør være blandt EU’s topprioriteter.
89 procent af EU’s befolkning mener, at udviklingsbistanden er vigtig, og 69 procent mener, at bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene bør være blandt EU’s topprioriteter. Foto: Mohammad Ponir Hossain/NurPhoto.

På et tidspunkt hvor den direkte udviklingsbistand til de fattigste lande i verden er under pres, viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen, at u-landshjælpen har massiv folkelig opbakning i EU-landene. 89 procent af EU’s befolkning mener, at udviklingsbistanden er vigtig, og 69 procent mener, at bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene bør være blandt EU’s topprioriteter.

Især i Danmark er opbakningen markant. Her anser 92 procent af befolkningen det for vigtigt at prioritere støtten til udviklingslandene. Det er en stigning på syv procentpoint siden 2014.

Udviklingsbistanden i Danmark falder i år til 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) mod 0,87 procent i 2015. Danmark er dog fortsat et af fem lande, som lever op til FN’s målsætning på 0,7 procent af BNI. Derfor mener Venstres udenrigs- og udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, at regeringen lever op til befolkningens ønsker.

”Selv efter nedskæringerne er Danmarks udviklingsbistand i den absolutte superliga. Vi lytter til befolkningen og giver stadig rigtig mange penge. Samtidig kører et hav af lande i EU og resten af verden på frihjul. Danmark alene kan ikke redde hele verden, selv hvis vi hævede støtten,” siger han.

Ifølge Socialdemokratiets udviklingsordfører, Mette Gjerskov, understreger den stigende folkelige opbakning i EU til at hjælpe udviklingslandene, at regeringen er på en fejlkurs, når der skæres i u-landshjælpen.

”Når vi ser de enorme flygtningestrømme og mennesker, der sætter livet på spil på Middelhavet, så er der et akut behov for hjælp de steder, hvor folk flygter fra. Vi skal ikke skære i udviklingsbistanden på et tidspunkt, hvor verden står i flammer, og mennesker flygter til Europa. Det er præcis i sådan en situation, at Danmark skal vise, at vi godt ved, hvor skoen trykker i verden, og det er på udviklingsbistanden,” siger hun.

Resultatet af EU-Kommissionens undersøgelse er et udtryk for, at den europæiske befolkning i lyset af flygtningekrisen i særlig grad føler, at Europa har en forpligtelse i forhold til at løse de problemer, verden står overfor, og skabe et anstændigt liv for mennesker i andre dele af verden.

Det mener Lars Udsholt, der er formand for Global Fokus, et netværk af 70 udviklings-, miljø- og nødhjælpsorganisationer, og sekretariatsleder i Dansk Missionsråds udviklingsafdeling.

Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, udgav i går en rapport, som tager udgangspunkt i den moderne udviklingsstøtte i forhold til FN’s nye udviklingsmål, hvor stadigt flere andre aktører såsom den private sektor og private fonde melder sig på banen.

Det har ifølge ph.d.-studerende i global regulering Adam Moe Fejerskov medført en politisk fortælling om, at udviklingsbistanden ikke længere er så vigtig, som den har været.

”Udviklingsbistanden spiller stadig en central rolle, fordi den ikke skal opfylde en række mål ud over at skabe udvikling og reducere fattigdom. De andre finansielle strømme, der er kommet til, skal også gøre investorer eller statslige interesser tilfredse og har ikke nødvendigvis en fattigdomsreducerende dagsorden. Det har udviklingsbistanden som sit ypperste mål,” siger han.