Hjernen holder drømmene i skak

Det er de samme mekanismer i hjernen, der får os til at huske drømme, som dem, der får os til at huske oplevelser, vi har, mens vi er vågne

1990'erne blev erklæret for hjernens årti i Amerika, og det kom til at påvirke os alle sammen, for der blev sat fokus på mange aspekter af hjernens arbejde, og for eksempel blev Alzheimers sygdom kendt i langt bredere kredse, end det hidtil havde været tilfældet.
1990'erne blev erklæret for hjernens årti i Amerika, og det kom til at påvirke os alle sammen, for der blev sat fokus på mange aspekter af hjernens arbejde, og for eksempel blev Alzheimers sygdom kendt i langt bredere kredse, end det hidtil havde været tilfældet.

Hvorfor husker vi nogle drømme, mens andre drukner i glemslens dyb, inden vi vågner?

Det spørgsmål har en gruppe italienske forskere tilsyneladende fundet svaret på.

LÆS OGSÅ: Har du sovet godt?

Ifølge studiet, der forleden blev præsenteret i det amerikanske tidsskrift US Journal of Neuroscience, vil personer huske deres drømme, hvis de oplever en særlig form for elektriske svingninger i hjernen, mens de befinder sig i den fase af søvnen, der kaldes REM.

"Kun hvis hjernebarken gennemstrømmes af langsomme svingninger, de såkaldte theta-bølger, vil personen kunne huske sine drømme, når vedkommende vågner," siger koordinato-ren af studiet, Luigi De Gennaro fra Roms La Sa- pienza-universitet til det italienske nyhedsbureau ANSA.

Sammen med De Gennaro har forskere fra universiteterne i L'Aguila og Bologna deltaget i studiet. Ifølge forskerne er der tale om det samme fænomen, som når vi i vågen tilstand opfatter nogle begivenheder som mere virkelige end andre. Dette fænomen kaldes "episodisk hukommelse".

"Når du beder nogen om at huske vigtige forhold eller situationer, er det de elektriske svingninger i den frontale hjernebark, der gør erindringen levende. Uden disse svingninger vil erindringen om begivenheden være tabt for altid," siger De Gennaro.

I modsætning til, hvad man hidtil har antaget, har de italienske forskere også fundet ud af, at drømme dannes uden for REM-fasen.

"Vi er endnu ikke i stand til at forklare, hvorfor vi husker eller glemmer drømme, men vi har endelig fundet ud af, hvordan vi husker eller glemmer dem."

Det er ikke første gang, De Gennaro og hans forskerteam gør sig bemærket inden for drømmefeltet. Sidste efterår offentliggjorde de resultatet af et andet studie, der kortlagde, hvorfor personer er i stand til at huske livagtige drømme.

Dengang sagde De Gennaro til fagtidsskriftet Human Brain Mapping (Menneskelig Hjernekortlægning).

"Vi har lokaliseret de dele af hjernen, i amigdala og hippocampus, der er knyttet til bizarre og intense drømme. Vi tror, vi har knækket, hvorfor nogle mennesker aldrig kan huske deres drømme, mens andre har en detaljeret nærmest filmlignende hukommelse om dem."

udland@k.dk