Hollands regering vil gøre aktiv dødshjælp mulig for raske ældre

Siden 2002 har det været muligt for uhelbredeligt syge at få aktiv dødshjælp i Holland. Regeringen vil nu foreslå, at ældre også kan søge dødshjælp

I et brev til parlamentet skriver Hollands sundheds- og justitsministre, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der gør aktiv dødshjælp lovlig også for mennesker, der føler, at de er ”mætte af dage”. Modelfoto.
I et brev til parlamentet skriver Hollands sundheds- og justitsministre, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der gør aktiv dødshjælp lovlig også for mennesker, der føler, at de er ”mætte af dage”. Modelfoto. . Foto: Nordicphotos/Polfoto.

Står det til den hollandske regering, skal det fremover være muligt at få professionel hjælp til at slutte livet, også selvom man ikke er uhelbredelig syg og lider af ubærlige smerter. I et brev til parlamentet skriver landets sundheds- og justitsministre, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der gør aktiv dødshjælp lovlig også for mennesker, der føler, at de er ”mætte af dage”.

”Mennesker, der har en velovervejet vurdering af, at deres liv er fuldendt, bør – efter stramme og omhyggelige kriterier – have tilladelse til at slutte deres liv på en måde, de finder værdig,” skriver de to ministre ifølge hollandske og internationale medier.

Sundhedsminister Edith Schippers forklarer i brevet, at den nye mulighed vil være begrænset til ældre mennesker, da det hovedsageligt er dem, der ønsker at have indflydelse på, hvornår deres liv skal slutte.

Det hollandske initiativ ligger meget langt fra den danske politiske virkelighed, hvor der ikke er flertal for selv aktiv dødshjælp for de få. Professor i anvendt etik ved Aaalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, Thomas Ploug, mener også, at den seneste udvikling i Holland er endnu et eksempel på, at der er grund til at tænke sig særdeles godt om.

”Hvis man skal kunne få dødshjælp, fordi man mener, at man er ’mæt af dage’, står vi med nogle kriterier for dødshjælp, der bliver mere og mere udflydende. Det bliver uklart, hvornår man yder aktiv dødshjælp, og hvornår man hjælper nogen med at opfylde et selvmordsønske. Det sidste ville vi under normale omstændigheder være meget kritiske overfor,” siger han.

Ifølge Henk van der Liet , professor i nordiske sprog ved Amsterdam Universitet, hænger den markante forskel på opfattelsen af aktiv dødshjælp i Holland og Danmark sammen med, at der altid har været en aktiv politisk vilje til dødshjælp i Holland og en ublufærdighed over for den måde at dø på, som er helt fremmed for Danmark. Det er for eksempel ikke usædvanligt at se dødsannoncer, hvor det fremgår, at afdøde er død som følge af eutanasi.

”Der er en større åbenhed over for eutanasi i Holland, som selvfølgelig blandt andet skyldes, at det har været lovligt i en årrække, men samtidig føjer hele idéen om aktiv dødshjælp sig også ind i den fremherskende liberalisme og individualisme, som præger Holland i disse år. Staten skærer ned på sin omsorg og pleje af de ældre og syge – og mere lægges over til familien. Livet og døden med dets udfordringer bliver i stigende grad set som et individuelt ansvar, og i den udvikling bliver det også naturligt at lade den enkelte bestemme over sin død,” siger Henk van der Liet.

Han peger samtidig på, at man ikke skal tage fejl af, at aktiv dødshjælp også er et meget kontroversielt spørgsmål i Holland. Landet har konstant tre-fire kristent funderede partier repræsenteret i parlamentet, og der er mange kritikere af eutanasi.

”I Holland befinder spørgsmålet om eutanasi sig midt i den politiske parlamentariske debat – ikke ude i en etisk-religiøs margin, som i Danmark,” siger han.

Henk van der Liet mener dog ikke, at det påtænkte lovforslag har en chance for at blive gennemført, da det kræver en grundlovsændring. Han ser det primært som en optakt til valget i foråret 2017, hvor midterregeringen skal holde det social-liberale parti stangen. Sidstnævnte er endnu mere liberalt end regeringen i etiske spørgsmål.

Theo Boer, professor i værdietik ved Det Teologiske Universitet i Kampen i Holland, deler vurderingen af, at forslaget kan være ren valg-taktik, men han minder samtidig om, at Holland har stærke lobbygrupper, som er fortalere for en udvidet adgang til eutanasi. Blandt andet blev der i 2010 stiftet en gruppe ”Af fri vilje”, som mener, at alle mennesker over 70 år bør have ret til aktiv dødshjælp.

”Det mest bekymrende pres for eutanasi kommer fra mennesker, der ikke har nogen livstruende sygdom. Om ikke andet kan lovforslaget måske have den ene positive effekt, at en lov vil fjerne presset fra de læger, der ikke ønsker hele tiden at udvide grænserne, men ønsker at vende tilbage til deres egent-lige profession, som er at helbrede og lindre – ikke slå ihjel,” siger Theo Boer.