Holocaustoverlever sejrede eftertrykkeligt

- Yitta Schwartz' første store sejr over nazisterne var at overleve Anden Verdenskrigs jødeudryddelse. ...

- Yitta Schwartz' første store sejr over nazisterne var at overleve Anden Verdenskrigs jødeudryddelse. Her ses nogle jødiske børn under krigen. - Foto: Wikimedia commons

Yitta Schwartz' liv var en lang sejr over nazisterne. Hun overlevede holocaust og efterlod sig op mod 2000 jødiske efterkommere

Yitta Schwartz' første store sejr over nazisterne var at overleve Anden Verdenskrigs jødeudryddelse. Hendes anden store sejr var at stifte en familie så stor, at hun ved sin død i landsbyen Kiryas Joel i den amerikanske delstat New York i februar formentlig kunne tælle flere direkte efterkommere end nogen anden holocaust-overlever.

Det skriver avisen New York Times, der på baggrund af oplysninger fra den afdøde ungarsk-amerikanske kvindes familie vurderer, at hun efter et 93 år langt liv efterlod sig cirka 2000 direkte efterkommere.

Yitta Schwartz tilhørte den ultraortodokse harediske satmar-sekt, hvis familier i gennemsnit har ni børn.

Ligesom sine trosfæller opfattede hun det at bære børn som en hyldest til Gud, og hun fødte 18 børn, blev bedstemor til omkring 200 børnebørn samt oldemor og tipoldemor til utallige flere. Ifølge amerikanske medier er så godt som alle efterkommere bosat i satmar-enklaver i New York-området. Schwartz-klanen er selv i satmar-kredse overordentlig omfangsrig, men børneavlen er helt i tråd med sektens traditioner, forklarer Jeffrey Gurock, der er professor i jødisk historie ved Yeshiva University i New York og forfatter til en ny bog om amerikanske ortodokse jøder.

– Meget observante ortodokse jøder tager det bibelske bud om "at blive frugtbare og talrige" meget alvorligt og efterlever strengt de rabbinske love, der bandlyser prævention, siger han.

Og selvom de fleste jøder i USA lever efter mere moderne principper, så vækker historien om Yitta Schwartz bred genklang, bemærker Jeffrey Gurock.

– Jeg tror, at også moderne jøder i Amerika reagerer positivt på idéen om, at en forøgelse af antallet af jøder fortæller verden – og særligt de, som vil tilintetgøre os – at vores folk er evigt, siger han.

Yitta Schwartz blev født i 1918 i den ungarske landsby Kalev. Sent i Anden Verdenskrig nåede nazisterne frem og sendte de jødiske beboere – heriblandt Yitta Schwartz og hendes mand, Yosef, samt parrets seks børn – til koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor flere af børnene omkom. Efter krigens afslutning rejste familien til Belgien, og i 1953 emigrerede den da 13 medlemmer store klan til USA, hvor de slog sig ned i en satmar-enklave i New Yorks Brooklyn-bydel. Mens hendes mand solgte møbler, passede Yitta Schwartz den konstant voksende familie.

For 34 år siden blev Yitta Schwartz enke og flyttede til Kiryas Joel, hvor hun ifølge familien nød rollen som matriark for den enorme klan, som var hendes største triumf over nazisterne.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk