Husby er en anden svensk verden

I flere bydele i Husby bor folk i små lejligheder i parallelsamfund, hvor integrationen synes at have fejlet

86 procent af indbyggerne i Stockholm-forstaden Husby er af udenlandsk oprindelse. Her er Hanae Nurahmed hos sygeplejersken Susanne Forsell for at få sønnen Muayeg på et år vaccineret.
86 procent af indbyggerne i Stockholm-forstaden Husby er af udenlandsk oprindelse. Her er Hanae Nurahmed hos sygeplejersken Susanne Forsell for at få sønnen Muayeg på et år vaccineret. . Foto: Christine Olsson/TT/Scanpix.

Selvom turen fra Stockholms centralstation til Husby kun tager omkring 20 minutter, er der en verden til forskel fra de hyggelige brostensbelagte gågader i Gamla Stan til den grå beton i den indvandrertunge bydel.

På pladsen foran Husby metrostation er det blevet mørkt, og rundtom står grupper af unge indvandrerdrenge og ryger. Nogle spørger forbipasserende, om de vil købe hash, og skaber en trykket stemning med deres frembrusende facon. Særligt de få kvinder, der er ude, går med hastige skridt og blikket rettet mod jorden.

Pladsen er dårligt belyst, og i de små sidegader fortsætter de hastige skridt.

En 58-årig kurdisk mand, der kom til Sverige i slutningen af 1980'erne, ejer en isenkræmmerbutik i en af sidegaderne. Han beklager sig over, at myndighederne har givet op over for vandalismen, hvor bander kaster brosten gennem butiksruderne og sætter ild til biler, mens politiet sjældent færdes i centrum af Husby uden for dagtimerne.

”Det er ikke et godt sted for børn at vokse op. Lov og orden opretholdes ikke, fordi der ikke er ressourcer, og efter klokken fem er det kun unge drenge, der er ude. De er truende og råber efter pigerne, hvis de går alene,” siger manden.

Han har boet i Husby i næsten 30 år og er utilfreds med, at Sverige ikke har sat en stopper for den massive indvandring. I 2014 modtog Sverige 81.301 asylsøgere, mens man alene i september i år har modtaget 24.306.

”Mange steder bor 15 personer sammen i toværelseslejligheder, og så er det måske ikke så mærkeligt, at de bliver utilfredse på et tidspunkt. De troede, de kom til frihedens land, men når de så ender i ghettoen og ikke laver noget, føler de, at Sverige har svigtet,” siger han.

Den 58-årige kurder mener, at det er den muslimske indvandring, der har skabt udfordringerne i bydelen, fordi mange er tyet til ekstremisme som svar på hverdagens problemer. De har indført et slags moralsk og religiøst politi, hvor de med truende adfærd undertrykker kvarterets kvinder.

”Det bliver hurtigt nemt at give samfundet skylden og kalde det racisme, at der ikke er arbejde, men det er også nemt for bandemedlemmerne at overtale folk, når der ingen alternativer er,” siger han.

På pladsen vækker det opsigt, at han taler åbent om sin kritik. En gruppe unge mænd iført lange hvide dragter, bedehat og kondisko nærmer sig, og da de til sidst står en halv meter fra ham, får han travlt med at komme videre.

Ud over kvindeundertrykkelse, hvor kvinder, der har boet i området i mange år, føler sig truet til at bære slør, er også religiøse minoriteter og homoseksuelle blevet ofre for radikaliseringen.

Der er beretninger om, at kristne har forladt forstæder som Husby som følge af udviklingen, hvor somaliske konvertitter trues på livet. I 2011 sagde en imam fra nabobydelen Rinkeby, at ”det er enhver muslims pligt at dræbe folk, der forlader islam”.

Den borgerlige debattør Per Pettersson boede indtil for nylig i Husby, men er flyttet, efter at hadet mod homoseksuelle blev mere og mere udtalt. Han fortæller, at det for 10 år siden ikke var et problem, at to mænd gik hånd i hånd. Pettersson har oplevet, at der er blevet kastet fyrværkeri op på hans og samboens altan, smidt æg på hoveddøren og råbt efter dem.

”Problemet er, at bydelen lider af sociale udfordringer. Det er en lille gruppe, der ikke kan komme ind i samfundet, som tyer til ekstremisme, men der er også muslimer, der forsøger at tale dem imod,” siger Per Pettersson.

Flere undersøgelser de seneste år har vist, at afstandene vokser økonomisk og uddannelsesmæssigt i Sverige. En rapport fastslog tidligere på året, at indfødte svenskere ofte flytter fra områder med mange ikke-europæiske indvandrere.

Det er en udvikling, der har skabt debat om, hvordan man skaber større mangfoldighed i de bydele, der plages af radikalisering.

Ph.d. i religionshistorie ved Stockholms Universitet Eli Göndör mener, at problemerne i høj grad skyldes de voldsomme uroligheder i Mellemøsten. Han peger på, at det ikke kun er i muslimske grupperinger, radikalismen viser sig, men at der også findes tilfælde af radikalisering i bydele som Södertälje med sager om kristen-assyrisk forfølgelse af muslimer.

Södertälje har ifølge The Financial Times de seneste år taget imod flere syriske og irakiske flygtninge end USA og Storbritannien tilsammen.

”Det handler om Mellemøstens historie, hvor der er tradition for undertrykkelse. Minoriteterne tager konflikterne med fra deres hjemlande, og modsætningerne mellem kristne, jøder og muslimer følger med. Det kan godt være, at det ikke er nemt at være kristen i Husby, men i Södertälje er det heller ikke nemt at være muslim blandt den store kristne befolkning,” siger han.

Eli Göndör mener, at problemerne med radikalisering og antisemitisme - der særligt viser sig i forstæder til Malmø - skyldes årtiers diktatur og indoktrinering i de arabiske lande. Han kritiserer den svenske stat for ikke at være klar nok i mælet om, hvilke værdier de nytilkomne skal tilpasse sig.

”Løsningen er meget enkel. Politiet markerer ikke sit voldsmonopol, og så kan folk udøve had uforstyrret, og det handler altså hverken om antal indvandrere eller religion. Der er ingen linje i integrationspolitikken, og i stedet for kun at diskutere, hvad man skal gøre for at holde Sverigedemokraterne ude, burde man overveje, hvordan man byder de nye velkommen,” siger han.

Mohamed Temsamani, talsmand for Förenade Islamiska Föreningar i Sverige, mener ikke, at muslimsk radikalisering er udbredt, men at man tilsmudser billedet af forstæderne, hvis man gør enkelteksempler til et generelt billede.

”Alle, der forfølges, skal naturligvis have hjælp, og det er ikke i orden, hvis unge drenge skal til at fortælle, hvad pigerne må, men problemerne er ikke på det niveau, som mange fremstiller. Blandt muslimer, der kom til i 1980'erne, er de fleste velfungerende mennesker,” siger han.

Mohamed Temsamani mener, at hovedårsagen til, at indvandrere i vid udstrækning bor isoleret, er, at priserne er lave og tiltrækker ressourcesvage nytilkomne, der har svært ved at få arbejde. Det, der kræves for at skabe bedre integration, er massiv social indsats og fokus på at bekæmpe racisme på arbejdsmarkedet.

På en sidegade til torvet i Husby står den 22-årige iransk-svenske kvinde Ailin Mirlashari. Hun er i gang med at renovere et stort vægmaleri, der viser bydelens historie og er etableret som en del af projektet ”Förorten i Centrum” (Forstæderne i centrum), der arbejder for dialog mellem befolkningsgrupper.

På vægmaleriet er der flere muslimske kvinder, hvor én står på en talerstol, og andre også deltager aktivt i samfundslivet. Ifølge Ailin Mirlashari er det et mere retvisende billede end det, der fremstilles i medierne.

”Jeg vil ikke betvivle, at der findes undertrykkelse og radikalisering, men det er ikke kun i Husby, at mænd dominerer. Det sker i hele verden, og derfor skal det ikke ses som et religiøst problem, men en ligestillingssag,” siger Ailin Mirlashari, der mener, at årsagen til, at der er stor utilfredshed i forstæderne, er, at man fra politisk side har negligeret områderne.

”I stedet for at pege fingre burde man gøre en større social indsats for bedre integration, ellers fortsætter adskillelsen og afstandene med at vokse,” siger hun.

Peder Hyllengren, der forsker i had- og terrorstudier ved det svenske forsvarsakademi, Försvarshögskolan, er ikke enig i Mirlasharis udlægning.

”Vi har ikke været tydelige nok, for der er et stort problem med muslimsk radikalisering, som folk af frygt for at lyde racistiske toner ned. Konsekvenserne er store for lokalsamfundene, og den udvikling ser kun ud til at fortsætte, fordi ingen vil se problemerne i øjnene,” siger han.