En af Storm P.s kendteste fluer er den med bemærkningen om, at ”det er svært at spå – især om fremtiden”. Havde Storm P. levet i dag, er det tænkeligt, at han havde givet ordene en anden drejning: ”Det er svært at spå – især om Donald Trump”. Hvis den skarpe humorist da ikke havde foretrukket at karakterisere den republikanske præsidentkandidat med en af sine andre sentenser: ”Den største skuespilkunst oplever man altid uden for scenen.”
Givet er det, at Donald Trumps hidtidige valgkamp i USA efterlader stor usikkerhed om, hvor meget der er show, og hvor meget der er konkrete politiske planer. Efter måneders valgkamp står det stadig ikke klart, hvad den erfarne forretningsmand og reality-tv-stjerne egentlig vil stille op med magten i Det Hvide Hus, hvis han vinder den 8. november. Trump er kommet med en masse skarpe budskaber, men meget få konkrete planer, og stort set enhver analyse af Trumps politik indledes med ordet ”hvis”: ”Hvis han gør, som han har sagt, så kan der ske det og det.”
Først og fremmest amerikanerne selv spekulerer naturligvis på, hvad Trump vil bringe med sig – men også i resten af verden grubles der over de mulige konsekvenser af en præsident Trump, som blandt andet har varslet ekstreme toldsatser på kinesiske varer, en mur til Mexico og et mindre engagement i Nato.
En af dem, der grubler, sidder i Ribe. Michael Boel Olesen er direktør i Ribe Jernindustri, der med sine omkring 100 medarbejdere er Danmarks største producent af radiatorer, mærket Hudevad.
Firmaet fremstiller en særlig hygiejnisk radiator, som formentlig med succes kunne sælges i USA, hvor tusinder af patienter hvert år smittes med infektioner under deres indlæggelse. Derfor har firmaet gennem noget tid arbejdet på en eksportstrategi for USA, og Michael Boel Olesen var så sent som i sidste uge med en dansk erhvervsdelegation i landet for at undersøge mulighederne.
”Det amerikanske marked er yderst interessant,” som han udtrykker det.
Så eksporteventyret med alt, hvad deraf kan følge af øget omsætning og flere arbejdspladser i Ribe, burde ligge lige for. Hvis ikke det var for Donald Trump. Den ukonventionelle præsidentkandidat ønsker at beskytte amerikanske virksomheder mod udenlandsk konkurrence og vil gøre det sværere og dyrere for udenlandske firmaer at sælge deres varer i USA. Republikaneren har blandt andet truet med at trække USA ud af verdenshandelsorganisationen WTO.
Derfor har Ribe Jernindustri for længst lagt to planer. Én, til hvis demokraten Hillary Clinton bliver valgt. Én, til hvis Donald Trump bliver valgt. Den første plan er karakteriseret af fuld fart frem. Den anden af tøven og afventen.
”Der er to muligheder. Han vinder, eller Hillary vinder. Hvis det bliver Trump, må vi vente og se, om han gør alvor af det, han har sagt. Han er jo kommet med mange udtalelser, men spørgsmålet er, hvad han gør, når han sidder i stolen,” siger Michael Boel Olesen.
Han har svært ved at forestille sig, at Trump kan gøre det helt umuligt at eksportere til USA, men han er forberedt på, at samarbejdet med amerikanerne kan blive mere kompliceret og mindre lønsomt.
Det er ikke blot i Ribe , at Donald Trump kan gøre en forskel for antallet af danske arbejdspladser. I alt eksporterer omkring 2750 små og store danske virksomheder varer til USA, og Danmarks Statistik kunne for en uge siden oplyse, at USA nu er blevet Danmarks tredjestørste eksportmarked til en samlet værdi af cirka 100 milliarder kroner og med omkring 52.000 afledte arbejdspladser. I alt går 9,5 procent af den danske eksport til USA. Det drejer sig især om søtransport, medicinske og farmaceutiske produkter samt vindmøller, høreapparater, enzymer og fødevarer.
”USA er et vanvittigt vigtigt marked, og det vil det blive ved med at være – også med Donald Trump. Der er stadig kæmpe potentialer for danske virksomheder derovre. Men det er klart, at hvis man tegner det værst tænkelige scenarie, hvor Trump bygger en mur til Mexico og isolerer USA fra den øvrige verden, er vi ude i noget, hvor det kan blive svært at manøvrere. Og usikkerhed er aldrig godt for erhvervslivet,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.
Umiddelbart opfordrer han dog til at have is i maven og tage den med ro, også selvom Donald Trump skulle blive valgt som ny amerikansk præsident. Dels er Republikanerne traditionelt et frihandelsparti, som Trump vil få svært ved at trække i den stik modsatte retning. Dels er det Peter Thagesens egen erfaring, at politikerne som regel taler mest om protektionisme, før de bliver valgt.
”Protektionisme er som regel meget populært i en valgkamp, men når først folk sidder i embedet, bliver de langt mere pragmatiske,” siger han.
Endelig kan det måske være en trøst for danskerne, at Trump indtil nu først og fremmest er gået hårdt efter de asiatiske lande, især Kina, hvis varer han har pålægge en straftold på 45 procent, mens han har været mindre udfarende over for Europa.
Hvis – der var det igen, det forbeholdne ord – Donald Trump forsøger at gøre fuldt alvor af alle sine trusler på det handelspolitiske område, kan der dog hurtigt blive meget kort vej fra Kina til København. Det mener Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i international handel og forhandlinger. Han peger på, at det kan få ”voldsomme, vidtrækkende og uforudsigelige konsekvenser”, hvis Trump giver sig i kast med det, han siger, han vil.
”Det er svært at overskue konsekvenserne af hans politik, fordi han ikke selv har lagt analyser frem, men han har potentiale til at skabe global ravage. Presser han kineserne, som han har varslet, vil de svare igen. Det vil føre til en regulær handelskrig, der vil komme rentestigninger, og det kan ikke undgå at påvirke resten af verden. Jeg har svært ved at se, at EU kan undgå at blive trukket ind. USA er fundamentet i den verdensøkonomi, vi har i dag, så selvfølgelig betyder det noget, hvad den amerikanske præsident foretager sig,” siger han.
”Ingen tror på, at det kan ske. Men han siger det jo – og så må man tage det alvorligt.”
De dystre perspektiver for den internationale økonomi afhænger dog meget af, hvordan andre lande reagerer på en præsident Trumps udspil. Hvis resten af verden fortsætter deres handelssamarbejde, kan det sikre en vis stabilitet. Og for Danmarks vedkommende kan det indre marked blive redningen.
”Hovedparten af vores eksport går stadig til de andre EU-lande, og EU’s indre marked er stadig verdens største marked. Så hvis USA isolerer sig, kan løsningen blive, at europæerne rykker lidt tættere sammen og sælger mere til hinanden,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
Hvor store dønninger en præsident Trump kan sætte i gang, vil til syvende og sidst også afhænge af den amerikanske kongres. Ganske vist har den amerikanske præsident en række magtbeføjelser, som gør det muligt for ham at tvinge beslutninger igennem pr. dekret. Trumps kampagnestab har ifølge magasinet The New Yorker allerede planlagt 25 dekreter, han kan skrive under på sin første dag som præsident, men en stor del af lovgivningen kan kun gennemføres efter vedtagelse i Kongressens to kamre.
”Der er flere faktorer, der kan begrænse præsidenten. Især i indenrigspolitikken har Kongressen stor betydning. Præsidenten har lidt mere frihed, når det gælder udenrigspolitikken,” siger Rasmus Sinding Søndergaard, ph.d. ved Syddansk Universitet med speciale i amerikanske præsidenter og deres forhold til Kongressen.
Han peger på, at Trump forholdsvis enkelt vil kunne blokere for nye handelsaftaler, hvorimod det vil være vanskeligere at ophæve eksisterende aftaler.
”Jeg tror ikke, at danskerne vil komme til at opleve effekten af Trump, når de handler i deres supermarked eller skal betale deres skat, men som helhed vil vi nok komme til at se en mere konfliktfyldt verden,” siger han.
Donald Trump lægger efter Rasmus Sinding Søndergaards vurdering op til, at USA skal spille en mindre positiv rolle i verden, og det vil få en effekt, selvom den er svær at forudsige i detaljer. ”Meget diplomati og udenrigspolitik foregår bag lukkede døre, og hvad der sker, hvis det ophører fra amerikansk side, er jo vanskeligt at vide. Men eksempelvis er aftalerne med Cuba og Iran resultatet af langvarige diskrete samtaler. Den slags vil vi næppe se med Trump,” mener Rasmus Sinding Søndergaard med henvisning til sidste års atomaftale med det iranske præstestyre og tøbruddet med Cuba.