Hvad er din erfaring med at samle bådflygtninge op?
Den 10. juni sidste år var vi på vej fra Belgien til Libyen. På ruten kom vi igennem et område, de fleste flygtningebåde passerer på vej mod Sicilien, og hvis det er godt vejr, er der altid både. Vi fik et opkald fra det maritime redningscenter i Malta, om vi kunne sejle ud til en lille træbåd med flygtninge to timer væk fra os. Der var 312 om bord på båden, mennesker i alle aldre. Da vi havde sejlet dem til Sicilien og igen var på vej mod Libyen, fik vi et nyt opkald om en gummibåd cirka en time fra os. Den var fyldt med mennesker og lækkede luft. Det viste sig, at to gummibåde var taget af sted fra Nordafrika samtidig. Vi fandt den ene med 92 flygtninge om bord, og da vi igen sejlede mod Libyen, fik vi et nyt opkald om den anden gummibåd, som var sunket. Da vi kom frem, ledte to skibe allerede efter mennesker i vandet. De havde fundet en mand, der havde svømmet der i 12 timer, men resten var døde.
Hvad gør I i sådan en situation?
Dengang fandtes der ingen Mærsk-procedurer til at håndtere så mange mennesker, men det har vi nu. Det handler blandt andet om at have mad og vand klar hurtigst muligt. De første, vi samlede op, havde sejlet i 24 timer uden mad og drikke. Derudover må de ikke komme ind i skibet, men sover på dækket, kvinder og børn ét sted, mændene et andet. Og så tager vi deres lightere, mobiltelefoner og kameraer af sikkerhedsmæssige årsager.
Hvordan oplevede besætningen aktionen?
Det tog hårdt på dem dengang, for ingen havde prøvet det før eller vidste, hvad man skulle gøre. 312 mennesker på dækket er mange, og flere havde været udsat for tortur. Der var mange børn involveret, og de trak i tøjet på os og pegede på deres munde for at vise, at de var sultne.
Hvordan oplevede du det selv?
Det var hårdt. Hverken jeg eller overstyrmanden sov i flere nætter bagefter, for man tænker på det hele tiden. Men vi var heldige, at der ikke var døde mennesker i båden, for det er der næsten altid.
Hvordan har det påvirket dig efterfølgende?
Jeg har tænkt over det mange gange, særligt når jeg hører om bådulykker i medierne. Mit tankskib sejler kun i Middelhavet og Sortehavet, og hvis det er godt vejr, ved jeg med 100 procents sikkerhed, at det sker igen.