Franske julegudstjenester anses for oplagte terrormål

On Friday, 20 November 2015, exactly one week after the terrorist attacks in Paris by Islamic extremists, ...

”Frankrig er objektivt set stadig genstand for terrortrusler,” fastslår indenrigsministeren, der peger på, at julegudstjenesterne kan forventes at tiltrække ekstra mange kirkegængere i år, hvor Paris to gange er blevet rystet af terrorangreb. Foto: Siavosh Hosseini/SIPA / Scanpix Denmark

Vi ønsker, at kirkerne skal være åbne, og det ændrer vi ikke på. Vi ønsker at tage imod alle. Men det forhindrer os ikke at være realistiske. Vi lever ikke uden for samfundet, men i et land, der er mærket af terror.
Olivier Rivadeau Dumas

Efter et år præget af terror vil 140 franske kirker holde midnatsgudstjeneste under politi-beskyttelse. ”Vi skal ikke bidrage til at skabe frygt uden grund,” siger dansk domprovst

Efter et år med to tragiske terrorangreb vil franskmændenes traditionelle katolske julegudstjeneste julenat i år flere steder blive afviklet under politibeskyttelse.

”Julegudstjenesterne repræsenterer et helt enestående og stærkt symbolsk terrormål,” skriver indenrigsminister Bernard Cazeneuve i et telegram til landets politipræfekter, der har fået besked på at tage kontakt til landets kirker og evaluere sikkerhedsrisikoen i forbindelse med julens kirkelige handlinger i denne uge.

”Frankrig er objektivt set stadig genstand for terrortrusler,” fastslår indenrigsministeren, der peger på, at julegudstjenesterne kan forventes at tiltrække ekstra mange kirkegængere i år, hvor Paris to gange er blevet rystet af terrorangreb, først med angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar og siden med angrebene og drabene på café- og koncertgæster i november.

I 140 af landets største og mest kendte kirker som Notre Dame i Paris vil midnatsgudstjenesten og andre gudstjenester juledag finde sted under politibeskyttelse, og landets øvrige kirker opfordres til at træffe deres egne forholdsregler, for eksempel ved at begrænse antallet af indgange til kirken og overvåge dem bedre.

Menighederne bedes også holde øjnene åbne og anmelde enhver form for mistænkelig adfærd omkring kirkerne. Flere kirker har meddelt, at de vil kontrollere tasker og bede kirkegængerne åbne frakkerne, inden de går ind i kirken. Men det sker på kirkernes eget initiativ, siger talsmand for Frankrigs katolske kirke Olivier Rivadeau Dumas.

”Ministeriet har aldrig bedt os om at kontrollere tasker og frakker. Vi ønsker, at kirkerne skal være åbne, og det ændrer vi ikke på. Vi ønsker at tage imod alle. Men det forhindrer os ikke at være realistiske. Vi lever ikke uden for samfundet, men i et land, der er mærket af terror, og det kræver en særlig vagtsomhed. Jeg har selv påpeget over for myndighederne, at der vil være flere kirkegængere end sædvanligt i julen, et fænomen, vi allerede oplevede efter attentaterne i november, hvor folk havde brug for at rykke sammen,” siger Olivier Rivadeau Dumas til det franske nyhedsbureau AFP.

Truslen mod kirkerne tages særligt alvorligt, efter at myndighederne i juni anholdt en mand, der planlagde et skudattentat mod kirkegængerne i en kirke i Villejuif i Paris.

Frankrig tæller 45.000 katolske og omkring 6600 protestantiske kirker. De protestantiske kirker er ikke omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne.

”Det er især de jødiske synagoger, der er under politiovervågning, samt en del af de katolske kirker. Men som mindretalskirke føler vi os ikke specielt udsatte,” siger talsmand for Frankrigs Forenede Protestantiske Kirke, Daniel Cossou.

I Danmark har Politiets Efterretningstjeneste, Pet, ingen kommentarer til julegudstjenesten som muligt terrormål.

”I lyset af hændelserne i Paris den 13. november og i den efterfølgende situation i flere europæiske lande er Pet selvfølgelig i lighed med tidligere løbende opmærksom på, om der sker ændringer i trusselsbilledet i Danmark, og om der i den forbindelse bør iværksættes særlige sikkerhedsmæssige tiltag mod for eksempel symbolmål,” hedder det i en skriftlig udtalelse fra Pet.

Hverken i Aarhus Domkirke, hvor dronning Margrethe plejer at deltage i julegudstjenesten, eller i andre af landets kirker er der planer om særlige sikkerhedsforanstaltninger.

”Vi har ikke indført foranstaltninger som i Frankrig. Ikke det, der ligner,” fastslår domprovst i Københavns Domkirke Anders Gadegaard.

”Hvis ikke der foreligger en konkret terrortrussel, så skal man undgå alt, der bidrager til at øge frygten. Ellers lader man voldstruslen dominere, og så følger handling ikke ord. Det er jo julens kristne budskab om fred, vi prædiker over. Og vi forkynder budskabet 'Frygt ikke'. Derfor skal vi ikke bidrage til at skabe frygt uden grund,” siger Anders Gadegaard.