Kærlighedssangen om fjeldlandet er ikke kun for dem, der er født og opvokset i Norge. Hvert år den 17. maj fejres, som i dag, Norges grundlovsdag og dermed det norske demokrati, friheden og åbenheden. Alle, der kan slutte sig til de norske værdier, kan være med i fejringen uanset om de deler de norske kulturelle rødder, går i norsk folkedragt og spiser pølser, som hører sig til dagen.
Ifølge Iver Neumann, professor ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt, er nationale traditioner oftest ekstremt ekskluderende over for udefrakommende, men ikke på nationaldagen i Norge. Han karakteriserer 17. maj som noget så sjældent som en inkluderende nationaldag. Selvom man ikke bærer norsk folkedragt, bliver man stadig inkluderet.
Priska Hiller fra Schweiz har deltaget i 17. maj-fejringen, siden hun flyttede til Norge for små fem år siden.
Jeg føler mig som en del af festlighederne, selvom jeg ikke er norsk. Jeg fejrer 17. maj ligesom nordmændene fejrer det. Nemlig ved at se på optog, spise is og pølser, drikke appelsinsodavand, flage og råbe hurra, siger hun og tilføjer, at 17. maj er en åben dag, hvor alle kan være med.
Uffe Østergård, professor ved Copenhagen Business School og forsker i nationalisme, mener, at accept af, at indvandrere bærer norsk folkedragt, er et godt eksempel på, hvordan norsk nationalisme er inkluderende.
Priska Hiller fortæller:
Hvis jeg fejrede nationaldag med fædrelandssange og folkedragt hjemme i Schweiz, ville folk tænke, at jeg var politisk højreorienteret.
Det er imidlertid ikke de associationer, folkedragten giver i Norge. Det skyldes at nationalismen i Norge primært hører hjemme på venstrefløjen, hvor en nordmand bliver set som en, der har valgt at tilslutte sig de norske demokrati- og frihedsidealer. Ikke som en, der nødvendigvis er etnisk norsk. Derfor er det mindre vigtigt, at folkedragten også symboliserer etnisk tilhørsforhold, forklarer Uffe Østergård.
Skal man forstå, hvorfor nationalismen har udviklet sig på denne måde i Norge, må man tage et kig tilbage i historien til 1800-tallet, hvor nationalismen opstod. På det tidspunkt var Norge underlagt Sverige. National selvstændighed var et brændende ønske for mange nordmænd. Uafhængighed blev derfor grundstenen i norsk nationalisme, som opstod på det tidspunkt, fortæller Thomas Hylland Eriksen, professor i socialantropologi ved Universitetet i Oslo.
Nationalismen var dengang forankret på den politiske venstrefløj, da det var venstrefløjen, der kæmpede for løsrivelse fra Sverige. Selvstændighed, demokrati og frisind var en vigtig del af den norske selvforståelse og har været det lige siden. For at være norsk er det vigtigere at stå inde for norske værdier, end det er at være født i Norge.
Uffe Østergård vurderer, at dansk nationalisme primært er ekskluderende, mens den norske i højere grad er inkluderende over for udefrakommende.
Dansk og norsk nationalisme er forskellige, fordi danskerne aldrig har kæmpet for uafhængighed, ligesom nordmændene har. I Danmark er danskhed et etnisk fællesskab, hvor man deler kultur, sprog og etnisk oprindelse. Man skal være født i Danmark for at være dansk. Danskhed er i højere grad at mestre dansk sprog og kultur, end det er at tilslutte sig bestemte værdier. Nationalismen er primært forankret på højrefløjen i Danmark, pointerer Uffe Østergård.
Demokratiske værdier spiller selvfølgelig også en stor rolle i den danske selvforståelse, men er ikke lige så centrale som i den norske selvforståelse, siger Thomas Hylland Eriksen. På samme måde er etnicitet, sprog og kultur også vigtigt i Norge. Indvandrerkritiske toner findes selvfølgelig også i Norge, påpeger han. Men også i indvandringsdebatten er der forskel på nabolandene.
Vi har ikke den hysteriske tone i indvandringsdebatten som i Danmark, mener Iver Neumann.
Årsagen til dette skal findes dybt på Nordsøens bund. Oliemilliarderne smører nemlig nordmændenes velvilje over for indvandrerne.
Vi har råd til, at der kommer en masse gæstearbejdere. Der er penge nok. Konkurrencen om arbejdspladserne er lille, siger Iver Neumann.
På nationaldagen skuer nordmændene på den ene side indad og samler sig om ærkenorske symboler som flag, nationaldragt og fædrelandssange. På den anden side er de åbne og har plads til at folk uden samme kulturelle rødder kan feste med. Folkedragterne og andre nationalsymboler er en vigtig del af 17. maj-fejringen, men de er ifølge Uffe Østergård ikke ladet med samme betydning, som de ville være i Danmark.
17. maj er nemlig først og fremmest en hyldest til et fællesskab, hvor man tilslutter sig norsk demokrati, åbenhed og tryghed og ikke en fejring af det etnisk norske. En sådan fest kan fejres af alle.