Da den amerikanske kriminalforsker David Kennedy ankom til Boston i Massachusetts i midten af 1990erne for at kortlægge de lokale problemer med ungdomsvold, var byen i lighed med en række andre amerikanske storbyer plaget af en bølge af blodsudgydelser. Bandekonflikter rasede, mordraten for unge mænd var rekordhøj, og tilliden mellem politiet og minoritetsbefolkningen var dalet til et lavpunkt.
David Kennedy og hans team, der inkluderede en særlig styrke fra Bostons politi, opdagede snart, at en lille, identificerbar håndfuld bandemedlemmer stod bag de fleste af blodsudgydelserne. Og i stedet for at spærre dem inde prøvede de en anderledes strategi: De allierede sig med lokale autoritetsfigurer og arrangerede møder med bandemedlemmerne. De tilbød de unge kriminelle hjælp til at forlade bandelivet og advarede dem om, at hvis nogen som helst i deres gruppe begik endnu en voldshandling, ville de slå hårdt ned på hele banden. Derpå bad de dem give beskeden videre til andre i miljøet.
Kriminaliteten og mordraten blandt unge faldt dramatisk næsten fra den ene dag til den anden. Bandemedlemmer forvandledes ikke pludselig til kordrenge, men de begyndte at samarbejde med politiet og advarede endda myndighederne om opkomsten af nye aggressive grupperinger. Strategien var en enorm success, og David Kennedys såkaldte Operation Ceasefire (Operation våbenhvile), der også er kendt som the Boston Miracle (miraklet i Boston), er nu blevet implementeret i flere end 70 amerikanske byer.
USA har igennem årtier oplevet voldelige bandekrige lig dem, som igennem de seneste par måneder har forvandlet dele af københavnsområdet og Nordsjælland til kampzoner og kostet flere unge mænd livet. Ifølge dansk politi er konflikterne, der både involverer gamle kendinge som Bandidos og nye grupperinger som opkomlingen Loyal to Familia, rodfæstet i en rodet blanding af personligt nag, rivaliseringer over hashmarkeder og gengældelsesaktioner for tidligere sammenstød.
Og de amerikanske erfaringer viser, at bandevold bekæmpes bedre med kommunikation og intervention end med rå magtudøvelse, siger David Kennedy, der i dag står i spidsen for kriminalitetsenheden Center for Crime Prevention and Control ved John Jay College of Criminal Justice i New York og er en af USAs førende bandeeksperter med flere end 20 års erfaring i felten.
LÆS OGSÅ: Danske bandeledere er draget i krig i Syrien
Det er nødvendigt at dyrke vedvarende relationer med de her grupper. Og den bedste strategi indeholder tre elementer: et tilbud om hjælp, moralsk engagement og truslen om kollektiv respons. Disse fyre er rationelle mennesker, og de ønsker ikke at dø eller komme i fængsel. De lytter, hvis advarslerne gives med respekt. Og budskabet til dem er: Vi hader jer ikke. Vi respekterer jer og ville foretrække hverken at skulle begrave jer eller spærre jer inde. Vi vil hjælpe jer. Men det, som I gør, er forkert, og dette er ikke en forhandling. Næste gang, nogle i jeres gruppe skyder nogen, vil vi holde øje med alt, hvad I gør. I vil blive holdt kollektivt ansvarlige, forklarer den karismatiske, langhårede Kennedy, der har skrevet bogen Dont Shoot: One Man, a Street Fellowship, and the End of Violence in Inner-City America om sit feltarbejde i bandeplagede amerikanske storbyer.
Samtidig er det vigtigt at forstå, hvad bander er, og især hvad de ikke er, understreger David Kennedy.
Der eksisterer en forestilling om, at gadebander er velorganiserede, skånselsløse, dybt kriminelle og målbevidste grupper. Men det har næsten aldrig hold i virkeligheden, og denne her tegneseriekarikatur forhindrer os i at gribe problemerne an effektivt. Ja, de tjener penge på gaden, men de er generelt kaotiske og ustrukturerede. Og næsten al volden er rodfæstet i personlige opgør over eksempelvis kvinder eller fornærmelser. Det er skadeligt at forsøge at læse noget større ind i det, der handler om gadens respekt- og despektkultur,påpeger David Kennedy.
Bandemedlemmer er generelt mindre hårdkogte, end de lader ane, tilføjer han.
Man må vedkende sig deres forfærdelige handlinger. Der er en tendens til at gøre dem til ofre for undertrykkelse og diskrimination og til at udtrykke forståelse, og det er en slem fejltagelse. Men det er også en slem fejltagelse at sige, at de er psykopater og dårlige mennesker. Vi er begyndt at nå frem til den forståelse, at de fleste unge mænd, der lever dette liv, ikke bryder sig om det, siger Kennedy.
Også John Hagedorn, der er tidligere gadearbejder og i dag professor i kriminologi ved University of Illinois i den notorisk bandeplagede midtvestlige storby Chicago, betoner, at der ofte er en uoverensstemmelse mellem fantasi og virkelighed, når det gælder bander.
I USA klassificeres bander som hjemlige terrorister. Der er en tendens til at betragte dem alle som onde. Men vi taler om mennesker, der ønsker at leve ordentlige liv. De ønsker ikke at slå hinanden ihjel. Det er en meget lille andel, der vil det onde, og politiet er nødt til at bruge sund fornuft i sin tilgang og ikke dæmonisere dem alle over en bred kam. Alle erfaringer tilsiger, at de unge, som er tilknyttet bander, også er dem, der er mest interesserede i at få blodsudgydelserne til at ophøre. Vold er skidt for deres forretning og skidt for deres eget ve og vel, siger John Hagedorn, der er forfatter til flere bøger om bander og bandekultur.
I lighed med David Kennedy anbefaler Hagedorn, at politi og myndigheder skaber en kommunikationskanal til banderne ved at inddrage autoritetsfigurer, som de unge respekterer og vil lytte til. Det kan eksempelvis være visse religiøse ledere, gadearbejdere, fædre eller tidligere bandemedlemmer.
Niveauet af fremmedgørelse mellem unge i bandeplagede områder og politiet er enormt. En af de mest effektive måder for myndigheder at opbygge tillid på er at arbejde med mennesker, som har været tilknyttet bander, og som har troværdighed på gadeplan. Man er nødt til at kende folk, der har en fod i begge verdener, siger John Hagedorn.
Den amerikanske kriminolog besøgte selv for få år siden bandemiljøet på Nørrebro i København, hvor grupper bestående af unge mænd med indvandrerbaggrund både bekriger hinanden og etnisk danske grupper over blandt andet kontrol med narkotikahandlen.
Blandt indvandrerne på Nørrebro var der en klar fornemmelse af, at ordenshåndhæverne ikke slår lige så hårdt ned på de hvide kriminelle. De var overbeviste om, at politiet er racistisk. Og der er oftest årsager til, at folk tænker sådan. Politiet er nødt til at vedkende sig dette og være upartisk. Det er sådan, du opbygger tillid, bemærker John Hagedorn.
Det bredere lokalsamfund er i det hele taget afgørende for at stække bandefænomenet, understreger han.
Når du har med bander at gøre, er du nødt til at se på omgivelserne og alle de personlige bånd, og hvad de betyder. Disse unge mænd finder maskulin identitet og stolthed i deres bandetilknytning, men de har også mødre og kærester, som påvirkes af det, der foregår. Familierne og omgivelserne skal inddrages i strategien, siger Hagedorn.
Dertil kommer, at politi og myndigheder er nødt til at have en bredere forståelse for bandernes historie og drivkræfter.
En lille ting som en uenighed om en gæld eller en strid om en kvinde kan få tingene til at spinne ud af kontrol og sætte en lang kædereaktion i gang med voldsepisoder og gengældelsesangreb. Politiet er nødt til at være tunet ind på disse ting. Hvis de kender forhistorierne, kan de bedre forebygge eskaleringer af farlige situationer, siger John Hagedorn.
Og det er forkert at tro, at magtudøvelse alene vil løse problemet, lyder meldingen fra USA, hvor en såkaldt nul tolerance-politik i flere amerikanske storbyer har forsøgt at splintre banderne ved blandt andet at øge strafferammen for en række mindre forseelser.
I 1990erne, da David Kennedy søsatte Operation våbenhvile i Boston, var en anden strategi eksempelvis ved at tage form i New York, hvor den både berømte og berygtede politikommissær Bill Bratton introducerede en model, der i perioder gjorde det muligt for politiet i visse kriminalitetsinficerede bydele at anholde og sigte enhver borger for selv de mindste lovovertrædelser.
Der er ingen tvivl om, at nul tolerance kan få kriminaliteten til at dale. Men der er en utrolig høj pris at betale. Det ødelægger folks liv, skaber splid og fortørnelse lokalt og underminerer politiets troværdighed. Man behøver ikke at gribe problemerne an ved at anholde alle i sigte. Man kan i stedet arbejde selektivt og kirurgisk og forsøge at undgå at anholde folk ved at give dem advarsler og at inddrage deres netværk, siger Kennedy.
Også John Hagedorn advarer imod en strategi, der fokuserer på pisk.
Det værste, I kan gøre i Danmark, er at tro, at den gammeldags amerikanske løsningsmodel at slå hårdt ned på bander vil virke. Siden 1980erne har vi her i USA set en enorm stigning i antallet af fængslinger, men det styrker blot banderne ved at give dem tid til at tale sammen og organisere sig. Jeg siger ikke, at man ikke skal straffe folk, der bryder loven, men fængsel er som sådan en elendig strategi. Desuden skaber massefængslinger vrede i lokalsamfundet og efterlader en masse unge mænd med plettede straffeattester, så de får endnu vanskeligere ved at få et lovlydigt liv, forklarer han.
Mens de kriminelle bander i både Danmark og USA ofte består af marginaliserede, ressourcesvage unge, der organiserer sig efter etnisk tilhørsforhold, advarer David Kennedy imidlertid mod tendensen til at holde samfundet ansvarligt for deres gerninger.
Mange mennesker ynder at betragte disse problemer med den bredest mulige linse og at give alle mulige sociale dårligdomme skylden. Men det er utrolig nedladende over for de lokalmiljøer, som de unge kommer fra. Det kan være sandt, at hele boligområder kan være underlagt de værste former for undertrykkelse og afsavn, men oftest vil det stadig kun være en meget lille andel af de unge mænd i området, der er ansvarlige for volden. Vi tager fejl, når vi ser nogle få opføre sig skidt, og derpå konkluderer, at et helt miljø er moralsk korrumperet, siger David Kennedy.
Og i USA, hvor gadebander har været en del af kriminalitetsbilledet siden 1800-tallet, er vurderingen, at en bandefri fremtid er usandsynlig.
Ingen har nogen sinde været i stand til at gøre noget ved banderne. Du kan bekæmpe den banderelaterede vold. Du kan lægge låg på kedlen. Men bandefænomenet i sig selv vil bestå, konstaterer David Kennedy.
Bandekonflikten i Danmark
Kilde: TV 2 og Ritzau
Bandesituationen i USA
Kilde: National Gang Threat Assessment Report, FBI, 2011
Kendte bander i USA
