Idealet om skønhed er blevet et åg

JAGTEN PÅ SKØNHED: Det er ingen dans på roser at være overvægtig i verdens mest kropsbevidste by, Rio de Janeiro. Brasilianske kvinder er tyranniserede af jagten på den perfekte krop, mener en psykolog

Jagten på skønhed er gået over gevind i Brasilien, mener en kvindelig psykolog. Udseendet er blevet altafgørende og tyranniserer de brasilianske kvinder, så mange af dem er direkte angste for at gå på stranden som her ved Copacabana. –
Jagten på skønhed er gået over gevind i Brasilien, mener en kvindelig psykolog. Udseendet er blevet altafgørende og tyranniserer de brasilianske kvinder, så mange af dem er direkte angste for at gå på stranden som her ved Copacabana. –. Foto: AP.

Den unge pige glider forbi på rulleskøjter på den brede boulevard Avenida Atlântica iført et smil og og en hvid bikini. Et rent drømmesyn. Pigen fra Ipanema lever i allerhøjeste grad stadig i Rios gader, og hun er præcis som i Antônio Carlos Jobims sang. Ung og smuk og slank. Hun får biler til at kollidere, hjerter til at slå hurtigere og hoveder til at drejes. Pigen fra Ipanema er uimodståelig.

Men hvis brasilianske kvinder har et mytologisk ry for at være blandt verdens smukkeste, er bagsiden af medaljen mindre kendt. Skønheden har en pris. Ifølge psykologen Joana Novaes er Rio de Janeiro katalysator for et skønhedsideal, der er løbet af sporet.

Folk går ikke klædt for at skjule kroppen, men tværtimod for at fremhæve dens former. Rio er blevet et globalt udstillingsvindue for sanselighed og stil. Din krop er dit varemærke, siger hun.

30-årige Novaes arbejder på en specialklinik i Ipanema-kvarteret, hvor hun behandler kvinder med spiseforstyrrelser. Hun skrev sidste år bogen The Intolerable Weight of Ugliness: On Women and Their Bodies (Grimhedens ubærlige vægt: om kvinder og deres kroppe) , der handler om de kvinder, der ikke lever op til tidens skønhedsidealer. Bogen vakte opsigt i Brasilien, hvor overvægtige kvinder normalt ikke just skaber overskrifter.

Novaes har forsket 10 år i brasilianske kvinders motionsvaner og brug af plastikkirurgi. Det er en stor forretning i Brasilien, der med 4000 registrerede plastikkirurger er på andenpladsen efter USA. Ifølge psykologen lever de brasilianske kvinder under et tyndhedens tyranni, og hun mener, at alle, der falder uden for normerne, udsættes for diskrimination og latterliggørelse.

Rios status som skønhedens hovedstad gør, at folk er mere intolerante over for afvigelser fra idealet. Der er et krav om, at du skal være attraktiv og fremfor alt tynd for at passe ind, fortæller Novaes.

Der er grænser for, hvad man må sige om minoriteter i de fleste samfund, hvad enten vi taler om jøder, sorte eller homoseksuelle. Men det er stadig helt okay at grine højt af tykke mennesker, siger hun.

Angsten for social stigmatisering får mange mænd og kvinder til at bruge enorme mængder af tid og penge på at leve op til forskrifterne i modebladene, samtidig med at det giver lavt selvværd hos de mange, som ikke kan følge med. Det har gjort brasilianernes jagt på den perfekte krop mere ekstrem.

I teorien er vi alle herrer over, hvordan vi ser ud. Fitnesscentre og plastikkirurgi har gjort det muligt at forme vores krop, som vi vil. Så hvis din krop ikke lever op til idealerne, bliver det set som en karakterbrist, siger hun.

Enhver, der går en tur langs stranden ved Copacabana eller Ipanema kan forvisse sig om, at brasilianerne går til makronerne i motionscentrene og på operationsstuerne. Gadebilledet er en parade af barme, der trodser tyngdeloven; ældre kvinder med stramme ansigtsfolder og mænd med colgate-tænder og spændstige brystkasser.

Omgivelserne lægger et voldsomt pres på de lidt mindre fysisk perfekte brasilianere.

Mange kvinder er ligefrem angst for at gå på stranden iført bikini. De er bange for folks misbilligende blikke og kommentarer, siger Novaes, der sammenligner stranden med et udstillingslokale.

Kroppen er din adgangsbillet. Hvis du ikke har den rigtige fysik, er du ikke velkommen. Og der er jo ikke nogen, der har lyst til at blive omtalt som hende den tykke fra Ipanema, siger hun.

Novaes er bekymret for, at diskriminationen flytter ind på arbejdspladserne og mener, at mange arbejdsgivere tøver med at ansætte en overvægtig ansøger efter en simpel men absurd logik: Hvis ansøgeren ikke kan styre sin krop, hvordan skal vedkommende så kunne håndtere sit job?

En undersøgelse fra november 2006 fra universitetet i Sao Paulo viser, at brasilianerne indtager en førsteplads, når det gælder forbruget af slankemedicin. Antallet af brasilianere, der har prøvet slankepiller, blev mere end fordoblet fra 2001 til 2005 og udgør i dag over tre procent af en befolkning på 186 millioner.

Problemets omfang er siden blevet understreget af seks dødsfald blandt topmodeller i São Paulo og Rio siden november 2006. Kvinderne led af spisevægring, der ifølge Novaes for få år siden var et relativt ukendt fænomen i Brasilien.

Der er vendt op og ned på rollerne, så det i dag er de rige brasilianere, der er tynde, og de fattige, der er overvægtige. Vi har opgivet det traditionelle syn på runde former som et tegn på skønhed, siger Novaes.

Det kan man se håndfaste eksempler på i Rios slumkvarterer, hvor også de fattige brasilianske kvinder drømmer om en krop som deres rigere medsøstre. Problemet for de fattige er, at de ikke har råd til at spise sundt og varieret. Det traditionelle brasilianske køkken det, de fleste har råd til sparer ikke på hverken kulhydraterne eller fritureolien. Men selvom de fattige har sværere odds i kampen mod kiloene, har Novaes gennem årene konstateret, at stadig flere fattige får foretaget plastikoperationer.

Skønhedsindustrien vejrer i al fald morgenluft. Sidste år holdt International Society of Aesthetic Surgery konference på Copacabana med 2400 plastikkirurger fra over 80 lande. Formand og stjernekirurg João Carlos Sampaio Goés udtalte ved den lejlighed, at der er planer om at bygge skønhedsklinikker i slumbyerne.

Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Vi har tilbud til folk med både høj og lav indkomst, sagde han.

Novaes efterlyser i dag en debat, der stiller skarpt på de tragiske konsekvenser af Rios kropskultur. Hendes bog er tilegnet Anita Mantuano, der døde på operationsbordet under en banal fedtsugning.

udland@kristeligt-dagblad.dk