Indignationen vandt i Spanien

Protestpartiet Podemos blev den store vinder af søndagens lokalvalg i Spanien, hvor det konservative regeringsparti måtte slippe magten i Madrid

Unge spaniere fejrer Podemos' sejr.
Unge spaniere fejrer Podemos' sejr. Foto: Czuko Williams / Demotix / Corbis.

Podemos betyder ”Vi kan” på spansk, og det venstreorienterede protestparti viste, at det kunne ved søndagens valg til landets kommuner og regioner. Spanien tog et stort ryk mod venstre. Podemos fik på landsplan tæt ved 16 procent af stemmerne til trods for, at partiet end ikke havde opstillet egne kandidater på kommunalt niveau.

De største byer som Madrid og Barcelona får efter alt at dømme nu en ny borgmester med støtte fra Podemos, og det blot et år gamle parti går efter en endnu større sejr ved efterårets parlamentsvalg.

Hvis det går, som Podemos' generalsekretær, Pablo Iglesias, ønsker, kan Spanien dermed blive det andet middelhavsland, der bliver regeret af et venstreorienteret protestparti. Som bekendt vandt Syriza en storsejr i Grækenland i vinter og sidder nu på magten i Athen.

”De store byer er motorerne for den politiske og sociale forvandling, der er i gang. Og sejren giver os tro på, at vi kan vinde valget i november,” sagde partiets 36-årige leder til spansk TVE.

Podemos begyndte egentlig som en protestbevægelse. I maj 2011 - da finanskrisen havde sendt den spanske økonomi i kælderen og ledigheden op på rekordniveau - besatte tusindvis af indignerede borgere, flest unge, Madrids centrale plads Puerta del Sol, der i en måned blev omdannet til en teltlejr. Protesterne var rettet mod politikerne, og ét af bevægelsens slogans blev ”Democrácia Real” (Virkeligt demokrati). Fra Spanien knopskød 15. maj-bevægelsen blandt andet til Occupy Wall Street i New York.

”Vi føler os ikke repræsenteret af de nuværende politikere. 15. maj-bevægelsen var en protest mod den måde, de fører politik på. Vi vil arbejde for en fremtid med mere frihed og demokrati for borgerne,” som Pablo Iglesias har udtrykt det på et møde med udenlandske journalister i Madrid.

Podemos stillede første gang op ved valget til Europa-Parlamentet sidste år. Her fik debutanterne omkring otte procent af stemmerne og 5 af Spaniens 54 mandater, heraf det ene til lederen Iglesias selv.

Pablo Iglesias, der deler navn med den afdøde stifter af det spanske socialistparti, er cand.polit. og har undervist ved Madrids Complutense-universitet. Mange af partiets andre ledere kommer også fra universitetsverdenen, hvor de var med i studenterbevægelser på den yderste venstrefløj. Nogle af dem, deriblandt den tidligere nummer tre i partiet, arbejdede i flere år som rådgiver for Venezuelas regering.

Men Iglesias, der er blevet et kendt ansigt som studievært i flere debatprogrammer på lokale tv-stationer i hovedstadsregionen, har i de seneste måneder forsøgt at moderere partiets image og trække det mod den politiske midte. Blandt andet skilte partiet sig af med en marxistisk ideolog inden lokalvalget.

Podemos har ligesom Syriza i Grækenland lovet at vende sparepolitik til spendérpolitik. Det vil sige flere offentlige udgifter til blandt andet sundhed, uddannelse, ældrepleje og børnehaver, netop de områder, som den konservative regering har skåret ned på under krisen. Pengene skal komme fra højere skat på store indkomster og formuer. Partiet vil også have lovgivet mod at tvangsudsætte folk fra deres bolig. Oprindelig havde partiet også en slags borgerløn til alle på programmet, men det løfte er erstattet af en stigning i mindstelønnen.

Podemos kan blive afgørende for styret i mange af de store byer og i en håndfuld regioner. Men Pablo Iglesias stiller flere betingelser for at gå i samarbejde med et ”gammelt” parti som Socialistpartiet.

”De skal erkende, at sparepolitik er forkert. Desuden skal de smide alle deres korrupte ud og medvirke aktivt til at forfølge skatteparadiser. Hvis de vender 180 grader rundt, vil vi forhandle med dem. Først da,” sagde han på mødet med den udenlandske presse i Madrid.