Daglige knivoverfald på jøder, skarpe skud mod palæstinensere samt voldelige sammenstød mellem politi og store grupper palæstinensiske demonstranter. Sådan har hverdagen set ud i Israel og på Vestbredden den seneste uge, hvor omfanget af uroligheder har nået et niveau, så både palæstinensere og israelere diskuterer, om det er begyndelsen på en ny intifada.
Både den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, afviser, at man kan kalde det for en egentlig intifada. Men stemningen er så anspændt, at der ikke skal mere en enkelt begivenhed til for at få den anspændte situation ud af kontrol:
”Vi er blot ét succesfuldt terrorangreb væk fra Operation Forsvarsskjold 2,” skrev journalisten Noam Amir i går i avisen The Jerusalem Post med henvisning til den omfattende militære operation, Israel iværksatte på Vestbredden i 2002 under den anden intifada.
Den nuværende bølge af uro begyndte under de jødiske helligdage i september. Under højtiderne kom ekstra mange jøder til Jerusalems gamle bydel. De fleste ville bede ved Grædemuren, men nogle ønskede også at bede på Tempelpladsen, hvor det jødiske tempel engang lå, og hvor islams hellige al-Aqsa-moské ligger i dag.
De mange jøder på og omkring pladsen forstærkede palæstinensernes frygt for, at Israel vil ændre en årtier lang ordning, hvor det kun er muslimer, der har lov til at bede på den hellige plads. Det førte til hårde gadekampe foran og inde i moskéen mellem unge palæstinensere og israelsk politi i flere dage.
Konflikten blev yderligere optrappet torsdag i sidste uge, da to israelske bosættere blev skudt og dræbt i deres bil af palæstinensere for øjnene af deres fire børn.
”Det har vist sig at være en bølge af vold, der er langt mere alvorlig, end vi troede fra begyndelsen,” siger Kobi Michael, seniorforsker ved Instituttet for Nationale Sikkerhedsstudier i Israel.
Selvom anledningen til meget af vreden er al-Aqsa-moskéen, handler den om mere end det for de unge, der kaster sten og brandbomber mod Israels militær. Vreden er i lige så høj grad et udtryk for en fortvivlelse blandt unge palæstinensere, hvis chancer for engang at finde et ordentligt job under besættelsen er lave, og hvor udsigten til at bo i deres egen stat virker stadig mere tåget, efter at fredsprocessen har ligget stille i halvandet år.
”Fortvivlelsen gør de unge meget modtagelige over for opfordringer til at gribe til vold. Den slags tilskyndelser er der masser af på de sociale medier, og ikke mindst Hamas og andre islamistiske bevægelser udnytter situationen,” siger Kobi Michael.
Den nuværende optrappede konflikt er også et tegn på en tiltagende svækkelse af Abbas og hans Fatah-bevægelse. Der har længe været skuffelse blandt palæstinenserne over ham og hans resultatløse diplomatiske linje over for Israel. Utilfredsheden blev særlig udtalt i sidste måned, hvor han havde lagt op til en afgørende tale i FN, men endte i uklare formuleringer om, at palæstinenserne ikke længere var forpligtet af Oslo-aftalen.
På trods af at volden både i Israel og på Vestbredden fortsatte igen i går, mener Kobi Michael ikke, at situationen kan sammenlignes med den, der førte op til hverken den første og anden intifada:
”Størstedelen af den palæstinensiske befolkning er stadig ikke involveret i det, der sker nu. Min vurdering er, at konflikten vil ebbe ud. Det er imod interesserne på begge sider af konflikten, at den eskalerer,” siger han.