Italien er havnet i en veritabel strid om, hvorvidt terror-attentaterne i Frankrig kan ses som et bevis for, at islamister har erklæret krig mod Vesten.
Efter attentatet i Paris erklærede den nye fremstormende højrefløjsleder Matteo Salvini i den italienske Radio Padania, at ”dette er en rigtig krig”, og at det vil være ”selvmord” at svare med tolerance og godhed.
”Millioner er parate til at skære halsen over på os i Allah's navn,” sagde han forleden.
Hans udtalelser fik støtte fra andre på den italienske højrefløj og var i tråd med for eksempel franske politiker Marine Le Pen, der i følge den britiske avis The Guardian sagde, at ”vi må være i stand til at tage kampen op mod den krig, som islamisk fundamentalisme har erklæret”.
Også Canadas konservative premierminister, Stephen Harper, mener, at ”den internationale jihadisme har erklæret krig”, skriver den canadiske avis Toronto Star.
Selvom de tager afstand fra Salvinis ordbrug og krav om for eksempel at svare på terroren med et stop for indvandring, har en række af Italiens meningsdannere vist sig enige i udgangspunktet: at angrebet på Charlie Hebdo viser, at islamister har erklæret krig mod Vesten. Nogle sammenligner med den specielle situation, Italien gennemlevede i 1970'erne med ”anni di piombi”, blyårene, hvor terrorister på både højre- og venstrefløjen som for eksempel De Røde Brigader hærgede landet med bombeattentater og likvideringer.
”Der er en krig i gang, og vi sidder i den til halsen,” sagde det intellektuelle fyrtårn, forfatteren Umberto Eco, forleden til den italienske avis Corriere della Sera og drog en anden parallel:
”Det minder om dengang, da jeg var barn og levede under bombardementer, som kunne komme fra det ene øjeblik til det andet. Denne form for terrorisme er nøjagtig samme situation, som vi levede i under verdenskrigen,” mener den 83-årige forfatter.
”Man kan da også klart sige om Islamisk Stat, at der er tale om en ny form for nazisme - med deres udryddelsesmetoder og apokalyptiske ønske om at underlægge sig verden.”
Ezio Mauro, chefredaktør for Italiens internationalt mest ansete avis, La Republica, siger i en video på avisens hjemmeside, at det er en krig mod demokratierne:
”Der er nogen, der har erklæret krig mod os og bragt krigen ind i den europæiske civilisations hjerte.”
”Vi er blevet udpeget som fjender, og dét skal vi erkende. Angrebene stopper ikke, og politikerne må have modet til at sige det og vise sig ansvarlige - for det er nødvendigt at højne sikkerheden og beskytte borgerne. Vi må beskytte demokratiet og samtidig holde fast i det.”
Den kommunistiske avis Manifesto skriver blandt andet i en leder, at det ikke længere er absurd at tro, at ”krigen vil begynde at vise sig i vores gader, først som terror og ødelæggelse, senere som en normal og daglig kendsgerning, fuldkommen som det skete i Italien i blyårene.”
Andre meningsdannere går imod opfattelsen af en erklæret krig.
Forfatteren og kommentatoren Marco Politi skriver i avisen Il Fatto Quotidiano, at udtrykket er blevet brugt sammen med ”angreb på Europa”, som om der var tale om ”Armagedon” og en ”fjendtlig verden, der vil besætte os både militært og kulturelt”.
”Og sådan er det ikke. Idéen om en krig mod Vesten som barbarernes invasion, metodisk programmeret, er noget sludder. Det normale islam omfatter over en milliard mennesker. Terrorisme er en sygdom, der har ramt dele af islam. Og nogle grupper kan sammenlignes for eksempel med De Røde Brigader. De kan være effektive, men det betyder ikke det samme som en krig, der kan udrydde Vesten. Hvad vi har set, var et angreb i Frankrig, ikke på Frankrig,” mener Marco Politi.
Stefano Rodotà, en respekteret akademiker og menneskeretsforkæmper, siger, at de særlove og stramninger i retsbeskyttelsen, som Italien gennemførte for at bekæmpe terroristerne for 30 år siden, ikke virkede.
”Hvad der virkede var, at man isolerede dem politisk. Det nemme svar er at begrænse rettighederne. Det forekommer umiddelbart betryggende, men det underminerer demokratiet, siger Rodotà til Il Fatto Quotidiano.
Han mener, at man i stedet skal effektivisere samarbejdet mellem sikkerhedstjenesterne. At suspendere Schengen-aftalen vil ifølge ham virke mod hensigten.
”Er vi i krig?”, spørger avisen ham.
”Det er et forkert ord, som fører direkte til tesen om civilisationernes sammenstød. Vi har et problem, som angår specifikke situationer: Boko Harams rædsler, al Qaedas aggressioner, de voldsomme drab fra IS. Der er ikke tale om en krig mellem demokrati og fundamentalisme. Hvis vi først siger, at vi er i krig, kan det blive svært at beskytte vores rettigheder. Og så er vi på usikker og farlig grund,” svarer Rodotà.