International kritik: Asyludgifters indhug i udviklingsbistand skal bremses

En stigende del af de skandinaviske landes udviklingsbistand bruges til at dække modtagelse af flygtninge. Det har aldrig været hensigten, mener OECD, der nu lægger op til at skærpe reglerne, så det bliver tydeligt, hvad pengene bruges til

Med tyngende fattigdom mange steder i verden er der et usvækket behov for at give klassisk udviklingsbistand, der kan hjælpe med at sikre helt basale levevilkår som for eksempel rent vand, mener Komitéen for Udviklings-samarbejde under OECD. Derfor nytter det ikke, at en stigende andel af bistanden bliver brugt at dække flygtningeudgifter i donorlandene selv. -
Med tyngende fattigdom mange steder i verden er der et usvækket behov for at give klassisk udviklingsbistand, der kan hjælpe med at sikre helt basale levevilkår som for eksempel rent vand, mener Komitéen for Udviklings-samarbejde under OECD. Derfor nytter det ikke, at en stigende andel af bistanden bliver brugt at dække flygtningeudgifter i donorlandene selv. - . Foto: Redux/Scanpix.

Danmark, Norge og Sverige har i årtier hørt til nogle af de mest respekterede lande i den internationale bistandsverden, fordi de - som nogle af de få - har levet op til FN's målsætning om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand.

På det seneste er det dog netop de skandinaviske lande samt Holland, der har givet anledning til panderynker i Komiteen for Udviklingssamarbejde, DAC, som er en del af de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Årsagen til bekymringen er, at det netop er disse ellers meget progressive lande, der nu gør størst brug af mulig-heden for at indregne det første års udgifter til modtagelse af flygtninge som en del af den officielle udviklingsbistand. I Danmark går 30 procent af udviklingsbistanden nu til asyludgifter, i Holland omkring 27 procent og i Norge og Sverige cirka 20 procent.

”Det var næppe hensigten, da man indførte muligheden for at medregne flygtningeudgifter tilbage i 1990'erne, at det skulle få dette omfang. Det var en gestus over for de lande, der var generøse over for flygtninge, men vores stærke anbefaling har hele tiden været at holde andelen så lav som muligt,” siger Erik Solheim, formand for de 29 lande i Komiteen for Udviklingssamarbejde, DAC, og tidligere norsk udviklings- og miljøminister.

”Der er så stor brug for hjælpen i Afrika og lignende regioner, at det er meget bekymrende, når den bistand, der skal bekæmpe fattigdom, falder. Det er på længere sigt også blot med til at skabe flere flygtninge,” siger han.

DAC-landene mødes i morgen og fredag i Paris - blandt andet for at diskutere, om de skal indføre nye regler for, hvad der kan tælles med som udviklingsbistand. Erik Solheim tvivler dog på, at landene når frem til nogen form for løsning.

”Det er ikke muligt at ændre reglerne på dette møde. Men vi får forhåbentlig sat en proces i gang, som kan være med til at skærpe reglerne, så det fremover bliver meget klart, hvad pengene bliver brugt til. Alene det at få skilt flygtningeudgifter og udgifter til migranter i de forskellige lande kan have en positiv effekt, da det kun er udgifter til flygtninge det første år, som kan dækkes af bistandspenge,” siger han.

Blandt de danske oppositionspartier er der stor frustration over det, de betragter som en udhuling af den traditionelle udviklingsbistand til nogle af verdens fattigste lande. Samtidig med at udgifterne til flygtninge stiger, er der sket historiske besparelser på udviklingsbistanden, så den nu er nede på 0,71 procent af bruttonationalindkomsten, BNI.

Tilsammen betyder det, at den del af bistanden, der går ud af Danmark - blandt andet til Afrika - er reduceret til 0,4-0,5 procent af BNI.

”Hvis det her fortsætter, risikerer den danske udviklingsbistand jo helt at forsvinde. Det er en katastrofal og uholdbar udvikling,” siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Efter De Radikales mening burde udgifterne til flygtninge fjernes helt fra opgørelsen af udviklingsbistanden, også selvom det vil få bistandsprocenten til at falde.

”Vi må hellere leve med et lavere udviklingsmål, der til gengæld ligger fast - det kunne være et minimum på 0,7 procent - frem for at have en udviklingspolitik, hvor budgettet bølger op og ned. Det gør det umuligt at planlægge fornuftigt og lave den langsigtede udviklingsbistand, der er brug for,” siger Martin Lidegaard.

Den danske regering har hidtil afvist at svare klart på, om den mener, at der bør ske ændringer af DAC's regler for beregning af udviklingsbistand, men udenrigsminister Kristian Jensen (V) skriver i en kommentar til Kristeligt Dagblad, at Danmark støtter OECD/DAC's analyser af, hvad der kan opgøres som udviklingsbistand i forhold til udgifter til flygtningemodtagelse.

”Danmark vil også støtte, at der foretages videre analytisk arbejde, som kan danne grundlag for senere drøftelser af emnet. Men der er ikke fremlagt et konkret forslag om at ændre reglerne for indrapportering af udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand, som regeringen kan tage stilling til,” lyder det fra ministeren.

Kristian Jensen understreger i øvrigt, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at regeringen meget hellere vil bruge pengene på at hjælpe flygtninge i nærområderne end på asylmodtagelse i Danmark.