Den dyreste film i Irans filmhistorie er i øjeblikket ved at blive oversat til arabisk og engelsk og vil ifølge landets kulturministerium formentlig få premiere i biografer i både muslimske og ikke-muslimske lande inden længe.
Men står det til store dele af den sunni-muslimske verden, kan iranerne godt spare sig besværet og i stedet holde filmen for sig selv.
Den tre timer lange film, der har titlen ”Muhammed: Guds sendebud”, handler om den muslimske profets barndom. Allerede inden sin premiere i de iranske biografer formåede den at skabe furore blandt muslimske lærde. Problemet er, at man i filmen ser billeder af den muslimske profet, hvilket man traditionelt holder sig fra inden for islam.
Mens det ellers konservative shia-muslimske præstestyre i Iran har godkendt filmen og oven i købet dækket en god del af de i en iransk sammenhæng rekordhøje udgifter på godt 250 millioner kroner, ser den sunni-muslimske verden anderledes på sagen.
Det indflydelsesrige al-Azhar-universitet i Egypten sendte allerede i august en erklæring ud imod filmen. I filmen ser man udelukkende Muhammed bagfra, men al-Azhar har understreget, at enhver afbildning af profeter er forkert, også selvom man ikke kan se ansigtet.
I denne måned fulgte Saudi-Arabiens mufti trop og udtalte, at filmen har til hensigt at tilsværte islam. Ligeledes har Den Muslimske Verdensliga for nylig fordømt filmen.
Den iranske film er første led i en trilogi om Muhammed og har flere af landets filmstjerner på plakaten.
Derudover har den Oscar-vindende indiske komponist A.R. Rahman skrevet film-musikken, hvilket har resulteret i, at det islamiske Raza Akademi i Indien har udstedt en fatwa imod ham og mod den iranske instruktør Majid Majidi.
Flere iagttagere har peget på, at kontroverserne om filmen primært bunder i en politisk konflikt mellem sunni-muslimske institutioner og den shia-muslimske stormagt Iran.
Men de handler også om teologiske uenigheder, siger Thomas Jøhnk Hoffmann, professor i koranstudier ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
”I shia-islam har man generelt altid set med mildere øjne på billedforbuddet sammenlignet med sunni-islam. Så længe profeten bare bliver afbildet med respekt,” siger han.
Samtidig lægger filmen sig ind i en tendens i hele den muslimske verden, hvor billedforbuddet bliver stadig mere udfordret.
”Der er en klar bevægelse i religiøse film produceret i Mellemøsten i retning af, at vi får lov til at se mere og mere af profeten. Før i tiden var det selvsagt, at man ikke så nogle hellige personer overhovedet. Men det går man gradvist væk fra,” siger han.
Iranerne er de mest progressive, hvad det angår, forklarer Thomas Jøhnk Hoffmann. Og ligesom europæiske film ofte skal modereres, inden de kan vises for et amerikansk publikum, må iranske film også ofte tilpasses og sløres, før de er spiselige for arabiske biografgængere.
Den nye iranske Muhammed-film har en forgænger fra 1970'erne, hvor den syrisk-amerikanske instruktør Moustapha Akkad lancerede en tilsvarende biografisk film. I den film så man intet af den muslimske profet. Det nærmeste, man kom, var, at kameraet af og til filmede, så man så verden gennem profetens øjne.
Det blev dengang betragtet som vovet og problematisk af flere islamiske lærde.
Med den nye Muhammed-film har grænserne rykket sig betydeligt, siger Thomas Jøhnk Hoffmann.
”Den islamiske verden er på alle måder også blevet en billedverden. Fjernsynet, biografer og videoer på YouTube har sat det traditionelle forbehold mod at afbilde profeten under et massivt pres. Vi får hele tiden lov til at se mere af Muhammed, men det sker aldrig uden kontroverser,” siger han.
Se traileren for filmen her: