Irlands katolske kirke erkender, at den har mistet forbindelsen til unge

A couple walks hand in hand from the count centre in Dublin as Ireland holds a referendum on gay marriage May ...

Det irske ja til vielser uden skelen til køn rejser store spørgsmål for den katolske kirke i Irland. Foto: Cathal McNaughton/Reuters / Scanpix

Ærkebiskoppen af Dublin taler om en social revolution, efter at irerne overvældende stemte ja til homoseksuelle ægteskaber

Den katolske kirke i Irland har noget at reflektere over, efter at 62 procent af vælgerne i fredags stemte ja til at indføre ægteskaber for homoseksuelle.

Det fremgik af de kommentarer, som ærkebiskoppen af Dublin, Diarmuid Martin, kom med efter afstemningen.

”Vi skal nu stoppe op og have et realitetstjek og ikke bare fornægte virkeligheden,” sagde ærkebiskoppen til den irske tv-station RT.

Her betegnede han resultatet af afstemningen som en ”social revolution”, der også rejser store spørgsmål for kirken.

”De fleste af de unge mennesker, der stemte ja, er produkter af 12 år i vort katolske skolesystem. Jeg siger, at der nu er en stor udfordring i at se på, hvordan vi kan udbrede kirkens budskab,” lød det fra Diarmuid Martin.

På forhånd havde mange set spøgsmålet som et skel mellem land og by. Men da stemmerne var talt op, var der kun et af de 43 valgdistrikter, Roscommon-South Leitrim, hvor flertallet af vælgerne stemte nej.

Mange kommentatorer har hæftet sig ved, at udviklingen er gået meget stærkt i Irland. Det er kun 22 år siden, at homoseksualitet blev afkriminaliseret i landet, hvor den katolske kirke traditionelt har stået meget stærkt. Noget som også skinnede igennem i en kommentar fra landets ligestillingsminister Aodhán Ríordáin.

”Dette er vores republik. Vi har taget den tilbage,” skrev han på Twitter.

Andre var mere bevidste om, at der stadig er et stort mindretal i landet. Blandt dem er kommentatoren Breda O'Brien, som kritiserer politikerne for så ensidigt at have arbejdet for et ja.

”Vi skal ikke beundre et politisk system, der har ignoreret 734.300 vælgere, lige bortset fra seks parlamentsmedlemmer og senatorer, som turde at være anderledes,” skriver hun i avisen Irish Times.

Men fra politisk hold bliver der allerede nu lagt op til endnu et værdiopgør med kirken. Sundhedsminister Kathleen Lynch fra Labour taler om, at det nu bør være muligt at ændre landets meget strenge abortregler ved en folkeafstemning.

Med resultatet fra Irland vil ægteskaber mellem to af samme køn være tilladt i 20 lande i verden. Men Irland er det eneste land, hvor befolkningen har taget beslutningen, hvilket også FN's generalsekretær Ban Ki-moon fremhævede.

”Resultatet sender et vigtigt budskab til verden: Alle mennesker har retten til at nyde deres menneskerettigheder, uanset hvem de er, eller hvem de elsker,” sagde han i en kommentar.

Resultatet har også fået nogle politikere i Nordirland til at tale om, at de også vil ændre reglerne. Nordirland er undtaget fra loven om ægteskaber for homoseksuelle, som gælder i Storbritannien.

Omvendt har Australiens premierminister Tony Abbott afvist enhver tanke om en folkeafstemning.

I Irland vil den katolske kirke og andre trossamfund ikke blive tvunget til at vie to af samme køn. Ægteskabet i Irland indgås rent juridisk hos en giftefoged, og så kan man vælge også at få kirkens velsignelse. På samme vis er det op til de respektive trossamfund, om de vil vie fraskilte, efter landet indførte skilsmisser ved en folkeafstemning for 20 år siden.