”Se, han vinker til jer”.
Jordemoderen pegede på skærmen, hvor Gaye Edwards og hendes mand Gerry fulgte med i rutinescanningen af deres 20 uger gamle foster. Og det så virkelig ud, som om drengen derinde vinkede ud med sin lille hånd oppe ved ansigtet.
Jordemoderen forsømte imidlertid at fortælle, at stillingen ikke så rigtig ud. Hun skånede parret endnu et minut eller to, indtil hun pegede på hovedet.
”Knogler er hvide på en scanner,” sagde hun og kaldte på en specialist.
For store dele af kraniet var ikke hvidt. Fostret led af såkaldt anencephali og manglede en del af hjernen samt kraniet fra øjnene og op. Det ville aldrig blive til et levedygtigt barn.
Gaye Edwards og hendes mand fik beskeden af specialisten i et lille kontor.
”Jeg ventede på, at han ville fortælle mig, hvad vi skulle gøre. Han sagde bare, at under irsk lovgivning var vi nødt til at fortsætte graviditeten,” siger Gaye Edwards om konsultationen, der fandt sted i 2001.
Hun har for nylig været inviteret til Danmark af Amnesty International som led i en kampagne for at liberalisere Irlands stramme abortlovgivning. I Irland er abort forbudt i alle situationer, undtagen hvis moderen er i akut livsfare, og også hvis graviditeten er en konsekvens af incest eller voldtægt, hvis kvinden er mindreårig, eller hvis fostret aldrig kommer til at overleve, som tilfældet var for Gaye Edwards’ søn.
Med danske øjne ligner den irske abortlov en anakronisme i et i øvrigt moderne og demokratisk samfund. Men loven består netop i Irland, fordi landet er demokratisk, siger Michael Böss, Irland-kender og lektor ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet:
”Det er et flertal i befolkningen, der har ønsket det sådan. Menneskerettighedstilhængere har i årtier krævet, at abortloven blev liberaliseret, men det er blevet afvist med henvisning til, at det demokratiske flertal vil det anderledes.”
Seksualmoral var indtil for et par årtier siden en hjørnesten i den irske katolicisme, endda i højere grad end i lande som Italien og Frankrig, og forbuddet mod abort har altid været en mærkesag overalt i den katolske kirke, fortsætter Michael Böss.
Da andre vestlige lande i 1970’erne og 1980’erne legaliserede abort, reagerede Irland således stik modsat: I 1983 blev retten til liv for den ufødte sikret ved at blive skrevet direkte ind i den irske forfatning, så ydre pres for eksempel fra EU aldrig ville kunne pålægge Irland at løsne grebet om forbuddet mod abort. Ifølge Amnesty International rejser 4000 irske kvinder hvert år til udlandet for at få en abort, hvilket i dag er lovligt.
Det blev også løsningen for Gaye Edwards. Hun aborterede sit foster i 22. uge på et hospital i Belfast i Nordirland. Hun vidste intet om, hvad aborten indebar, før hun kom til hospitalet.
”Jeg blev bange, da det gik op for mig, at jeg skulle føde fostret,” siger hun om proceduren, der er normal for sene aborter.
Den lille dreng var dødfødt. Han blev lagt i en moseskurv med en strikket hue over den del af kraniet, der manglede.
”Huen var så lille, at en tennisbold ville være for stor til den. Han vejede kun 250 gram, men vi kunne se hans ansigtstræk,” husker Gaye Edwards.
Aborten bragte følelser med sig af ensomhed, isolation og en oplevelse af at blive fordømt, fordi sundhedspersonalet i Irland vendte ryggen til parret midt i deres personlige tragedie. 10 år senere fandt Gaye Edwards et fællesskab med andre kvinder, der ligesom hun havde fået foretaget aborter uden for Irland.
”Det var pinagtigt for mig, at kvinder stadig gennemgik, hvad jeg havde gennemgået. Det skærpede mit fokus, at jeg selv havde fået to piger, og at dette også kan blive deres virkelighed en dag,” siger hun om beslutningen om at stå offentligt frem.
Ifølge Gaye Edwards er en bølge af personlige historier som hendes egen en faktor for, at Irland faktisk nærmer sig en lovændring.
En meningsmåling fra Amnesty International viser, at 87 procent af irerne ønsker en liberalisering af loven. Et mindretal på 38 procent ønsker fri abort, mens resten vil have mulighed for abort for voldtægts- og incestofre, i tilfælde af ikke-levedygtige fostre, og når kvindens sundhed og liv er på spil. I marts var abort en kardinalsag ved det irske parlamentsvalg. To store partier, det konservative Fine Gail og midterpartiet Fianna Fail, har begge skrevet liberaliseringer ind i deres partiprogrammer, fortæller Michael Böss.
”Det var tydeligt, at der var bred, tværpolitisk støtte til at lempe abortlovgivningen ved tilfælde med incest og voldtægt, fordi de irske vælgere nu synes at være parate. Der er sket et enormt skred i holdningerne inden for de sidste 15-20 år, og jeg mener, det er helt sikkert, at loven bliver ændret inden for den nuværende valgperiode,” siger han.