Islamisk Stats ondskab bunder i et kludetæppe af religiøse idéer

Dommedagsprofetier og et idylliseret syn på fortiden er nogle af de vigtigste elementer i den teologi,der ligger til grund for det islamistiske terrorregime, Islamisk Stat har etableret på tværs af Syrien og Irak

Efter at IS-krigerne indtog Raqqa, brændte de konfiskerede vestlige cigaretter på byens torv i en markering af, at der nu blæste nye vinde, nemlig sharia-lovens, i byen. -
Efter at IS-krigerne indtog Raqqa, brændte de konfiskerede vestlige cigaretter på byens torv i en markering af, at der nu blæste nye vinde, nemlig sharia-lovens, i byen. - . Foto: Reuters/Scanpix.2014.

Frankrig er i krig.

Sådan lød det i forrige uge fra den franske præsident, Franois Hollande, efter at Paris havde været vidne til et af de mest blodige terrorangreb i Europa i mange år.

Kort tid efter lettede stribevis af franske jagerfly og smed bomber over den syriske by Raqqa, hvor den militante, islamistiske bevægelse Islamisk Stat har sit hovedsæde. Målet er, lød det fra Hollande, nådesløst at udslette fjenden. Præsidenten er nu i gang med at samle en større alliance af lande bag sin mission. Rusland har meldt sig klar til at gå med og vil oven i købet acceptere, at både Tyrkiet og USA indgår i samarbejdet.

Men lige så firkantet og klar, Hollandes udtalelse lød, lige så abstrakt kan den forekomme, når man prøver at forstå, hvad det er for en fjende, Frankrig sammen med de andre lande forsøger at bombe.

For Islamisk Stat er mere end blot en samling militante ekstremister, der har sat sig på magten over et område på størrelse med Storbritannien på tværs af Syrien og Irak. Det er også en ideologi og en religiøs vision, som Vesten har erklæret krig.

Vi snyder os selv, hvis vi helt ignorerer terrorbevægelsens religiøse natur og mål, mener Graeme Wood, canadisk journalist og underviser i statskundskab ved Yale Universitet.

Det er en religiøs gruppe, der bruger en klar teologi og ideologi til at legitimere sin brutalitet, beskrev han i magasinet The Atlantic tidligere på året:

”Islamisk Stat, der også er kendt som Islamisk Stat i Irak og al-Sham (Isis), følger en særlig afart af islam, hvis tro på vejen til dommedag har betydning for deres strategi og kan hjælpe Vesten til at kende sin fjende og forudsige dens handlinger,” skriver han.

Selv siger bevægelsen, at den repræsenterer den eneste sande form for islam på Jorden. Spørger man derimod religionsforskere, lyder karakteristikken, at der er tale om en fundamentalistisk, puritansk og ekstrem konservativ islamisk teologi, der har den tidlige islam i perioden omkring profeten Muhammeds tid som et idylliseret forbillede. Målet er at leve som de tidlige forfædre og afvise enhver form for nytænkning af religionen.

Det er en form for sunni-islam, man typisk vil betegne som salafistisk, siger Mark Sedgwick, professor i arabisk og islamstudier ved Aarhus Universitet.

”Det er en teologi, der stammer fra Saudi-Arabien og er meget lig den wahhabisme-islam, der er den officielle i Saudi-Arabien i dag. Men salafisme er en bred betegnelse, og der findes ikke noget navn for den særlige afart, Islamisk Stat repræsenterer,” siger han.

Ligesom idealet er funderet i tiden omkring Muhammed, er et af målene også at få genoprettet den islamiske stat, kalifatet, profeten etablerede i Medina i år 622. Det er en stat baseret på den islamiske lovgivning sharia og ledet af en kalif, der er Muhammeds efterkommer.

I Islamisk Stat ser man det som enhver muslims pligt at engagere sig i kampen for kalifatet og for at få det til at dække hele verden. Og vejen dertil er krig.

Men Islamisk Stat fører ikke kun en territorial krig for kalifatet. Det er en kamp imod alt, der strider imod det, islamisterne opfatter som den sande islam. Derved kommer det særlige, krigeriske element ind, der ofte betegnes som jihadisme.

”For Islamisk Stat er jihad defineret som krig imod de vantro. Mens mange salafister mener, at det er jøder og kristne, der hører til de vantro, går Islamisk Stat skridtet videre og siger, at andre muslimer også kan være vantro, hvis de ikke følger præcis deres snævre teologi. Kampen imod andre muslimer er ret unik for Islamisk Stat,” siger Mark Sedgwick.

Derfor kan man af og til høre Islamisk Stat omtalt som takfirister. Det henviser til begrebet takfir i islamisk lov, der handler om at dømme andre muslimer som frafaldne. I Islamisk Stats ideologi er det helt centralt, at alle andre former for islam er fejlfortolkninger, der er legitime at bekrige.

Men Islamisk Stat kan ikke blot beskrives som jihadistisk salafisme med trang til at bekæmpe andre muslimer. Oven i det hele kommer en stærk tro på, at dommedag ligger lige rundt om hjørnet.

”I teorien tror alle muslimer på, at de sidste tider vil komme. Men for Islamisk Stat er vi der allerede,” siger Mark Sedgwick og forklarer, at i en islamisk dommedagsteologi vil der til sidst udspille sig et mytisk slag mellem det onde og de få sande muslimer, der er tilbage.

Det er et slag, der fylder meget i Islamisk Stats propaganda, og i dens apokalyptiske teologi er den store kamp allerede begyndt, der vil føre til Jordens undergang.

”For dem udspiller der sig en forfaldshistorie, hvor islam vil ende som en lille minoritet i en verden præget af umoral og areligiøsitet. I dag er det kun en lille, hård kerne af rettroende, der er tilbage, mener de. Gud vil til sidst udslette alle hedninge, og på den måde bliver Islamisk Stat som en slags Noas Ark for de få rettroende,” siger han med henvisning til fortællingen fra både Koranen og Det Gamle Testamente, hvor Noa bygger en stor båd og redder sig selv, sin familie og alle dyr fra en syndflod, Gud sender for at udslette alle onde mennesker.

For udenforstående kan det virke direkte absurd, at Islamisk Stat kan fordømme andre muslimer og hele Vesten for at være umoralske og dekadente og samtidig selv stå bag en ekstrem vold med korsfæstelser, halshugninger, voldtægter og terrorangreb mod civile.

Men at se det som modsætninger virker til gengæld absurd i islamisternes øjne, forklarer Uriya Shavit, israelsk professor i islamisk lov ved Tel Aviv Universitetets institut for islamiske studier.

”Den præmis accepterer de ganske simpelt ikke. De mener, at de udlever islams love på den mest loyale måde. Det, man i Vesten beskriver som ondskab, vil de beskrive som Guds vilje,” siger han.

Uriya Shavit forklarer, at de til gengæld vil beskrive det som dobbeltmoralsk, når Vesten stempler dem som barbariske og samtidig smider bomber fra fly og udsletter huse med masser af folk i.

”Michel Foucault (fransk filosof) sagde, at transformationen fra middelalderlige straffe frem til de mere sofistikerede og moderne straffe blot har tilføjet endnu mere ondskab. Jeg tror faktisk, at de vil være enige,” siger han.

Blandingen af salafisme, dommedagstanker og jihad kan bedst betegnes som et kludetæppe af religiøse idéer, Islamisk Stat har stykket sammen.

”Man kan ikke kalde det en særligt sammenhængende ideologi. Den har ændret sig med tiden og skiftet karakter efter omstændighederne. Man kan næsten altid få Koranen til at sige, hvad man vil,” siger Uriya Shavit.

Mark Sedgwick fra Aarhus Universitet forklarer, at de enkelte elementer i teologien såsom salafisme og dommedagsforståelsen hver især er sammenhængende idéer.

”Men det specielle for Islamisk Stat er, at alle disse idéer bliver samlet. De henter lidt her og lidt der, og logisk set hænger de forskellige elementer ikke sammen,” siger han.

Om teologien er sat sammen for at retfærdiggøre det politiske projekt med at kontrollere en stor del af Syrien og Irak, eller om den selvudråbte stat er oprettet som en konsekvens af teologien, er en umulig diskussion, mener Mark Sedgwick. Men religion har sin begrænsning, når man vil forstå, hvorfor det er lykkedes at etablere staten.

”Teologien kan man bruge til at forstå deres strategi. Men at der er noget, der hedder Islamisk Stat, at den er så magtfuld, og at der findes mange tusinde mennesker, der har sluttet sig til den, handler om meget mere end religion. Der skal man finde forklaringen i den politiske situation og i forhistorien i Syrien og Irak,” siger han.