Terrorforsker: Islamisk Stats store styrke er, at Vesten stadig ikke forstår dem

Det er ikke radikaliserede islamister, men primært desperate fattige og kriminelle opportunister, der tilslutter sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Det mener den italienske journalist og forfatter Loretta Napoleoni, der netop har udgivet en bog, hvor hun følger IS’ pengestrøm

”IS er ikke funderet på religiøs ideologi, men på nationalisme og anti-imperalisme. Og de fleste IS-medlemmer risikerer ikke livet i islams navn, men fordi der er identitet i fællesskabet og frem for alt en indkomst i at sælge deres troskab til organisationen,” siger terrorforsker Loretta Napoleoni.
”IS er ikke funderet på religiøs ideologi, men på nationalisme og anti-imperalisme. Og de fleste IS-medlemmer risikerer ikke livet i islams navn, men fordi der er identitet i fællesskabet og frem for alt en indkomst i at sælge deres troskab til organisationen,” siger terrorforsker Loretta Napoleoni. Foto: Leif Tuxen.

”Det er i høj grad mediernes skyld, at vi stadig ikke forstår Islamisk Stat.”

Sådan lyder dommen fra den italienske journalist og forfatter Loretta Napoleoni.

I sidste uge udkom hendes seneste bog, ”Menneskekøbmænd”. I den tegner hun et billede af Islamisk Stat, IS, der ikke skal forstås som fanatiske islamister, men snarere som en organisation bestående af kriminelle jihadister og desperate, fattige mennesker uden andre udsigter end at melde sig under terrororganisationens sorte faner.

”IS er ikke funderet på religiøs ideologi, men på nationalisme og anti-imperalisme. Og de fleste IS-medlemmer risikerer ikke livet i islams navn, men fordi der er identitet i fællesskabet og frem for alt en indkomst i at sælge deres troskab til organisationen,” siger Loretta Napoleoni, der er i København for at promovere sin bog, til Kristeligt Dagblad.

”Menneskekøbmænd” følger de pengespor, der ender i IS og andre jihadist-grupper i Nordafrika og Mellemøsten. Og den tegner et billede af en terrorvirksomhed, der er ualmindelig god til at omstille sig og udnytte det næste marked, der åbner sig.

Siden 2001 har det, der i dag kendes som IS, deres kollaboratører og andre grupper af såkaldte ”kriminelle jihadister” tre gange sadlet operationen drastisk om for at sikre pengestrømmen. Hvad der begyndte som narkokurérvirksomhed for omkring 15 år siden, skiftede efter få år fokus til organiserede kidnapninger. Og i dag er det hovedsageligt flygtningestrømmen, der finansierer IS’ og andre jihadist-gruppers køb af våben, materiel og ikke mindst nye soldater.

I kølvandet på angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 strammede USA kursen over for de sydamerikanske narkokarteller i et forsøg på at stække strømmen af kokain, der blev ført ind i landet. Narkokartellerne skiftede derfor fokus og rettede blikket mod Europa som nyt marked.

Turen gik over Vestafrika, og det kom som sendt fra himlen for de vestafrikanske jihadister og klaner, der nu kunne skrive ”narkosmuglere” på cv’et. Indtægterne gik blandt andet til at finansiere stiftelsen af al-Qaeda-fraktionen AQIM (al-Qaeda i Islamisk Maghreb) i Algeriet, siger Loretta Napoleoni:

”Det vidner om, at det, man kan kalde for ’kriminel jihadisme’, er udbredt i terrornetværkene. For mange er jihadismen nærmere en belejlig legitimering af deres kriminelle virksomhed end udtryk for, at de er overbeviste islamister.”

Selvom kokainmarkedet var lukrativt, krævede det også store organisatoriske kræfter at få samarbejdet med udenlandske narkokarteller til at glide.

Fra 2003 begyndte grupper som AQIM at eksperimentere med kidnapninger, og det var fra første færd en stor succes, demonstrerer Napoleoni i bogen. Inden længe opfordrede al-Qaedas centralkommando alle sine fraktioner at begynde at bortføre vesterlændinge. På ganske få år eksploderede antallet af kidnapninger, og det samme gjorde prisen for at købe gidslerne fri igen. I 2006 kostede det typisk omkring 1,4 millioner kroner at købe et gidsel fri. I 2011 kostede det i gennemsnit 35 millioner kroner pr. gidsel, og kidnapninger udgjorde det år Somalias næststørste indtægtskilde. Det skyldes den måde, regeringer typisk håndterer gidselsituationer på, fortæller Napoleoni.

”En række lande som Italien, Tyskland, Frankrig og Spanien har særlige enheder til at forhandle i gidselsituationer. Det blev hurtigt alment kendt, at de var villige til at betale meget høje beløb for at få deres borgere løsladt. Det skabte en ond cirkel, hvor antallet af kidnapninger steg i takt med fortjenesten. I virkeligheden burde nationalstater se på, hvordan nødhjælpsorganisationer griber det an, når deres hjælpearbejdere bliver kidnappet. De fleste nødhjælpsorganisationer har haft held med at lave aftaler med kidnapperne, hvor kidnapperne kun har fået deres udgifter dækket. De vil ikke sætte en pris på et menneskeliv.”

I takt med at IS blev stærkere, ændrede kidnapningerne karakter. Nu blev den propagandamæssige værdi en langt større del af kalkulen, forklarer Napoleoni.

”Et gidsels værdi afgøres blandt andet af gidslets nationalitet. Lande, som er kendt for at betale høje summer, har naturligvis en høj økonomisk værdi. Andre borgere, i særdeleshed amerikanske statsborgere, har større pr-værdi. Det blev derfor en del af den kyniske overvejelse, om summen for et gidsel stod mål med propagandaværdien ved at henrette gidslet og offentliggøre optagelserne på internettet.”

Det blev amerikaneren James Foleys skæbne. Han blev kidnappet i november 2012 og knap to år senere, i 2014, blev han halshugget i Syrien. Den grusomme video blev delt på sociale medier og vakte stor forfærdelse. Det skyldtes ikke blot videoens grusomme natur, men også at Foleys bøddel var engelsk statsborger.

Millioner af mennesker er flygtet ud af Syrien og Irak gennem de seneste års krig. og det er blandt andet dem, Islamisk Stat i dag afpresser til at finansiere bevægelsens våbenkøb og soldater. Flygtningestrømmen er blevet terroristernes seneste pengekilde. Her er det irakere ved Mosul tidligere på måneden.
Millioner af mennesker er flygtet ud af Syrien og Irak gennem de seneste års krig. og det er blandt andet dem, Islamisk Stat i dag afpresser til at finansiere bevægelsens våbenkøb og soldater. Flygtningestrømmen er blevet terroristernes seneste pengekilde. Her er det irakere ved Mosul tidligere på måneden. Foto: Polfoto

Mohammed Emwazi, også kendt som Jihadi John, var født i Kuwait og havde boet i England i en årrække, inden han endte som bøddel for IS. Han fik sit øgenavn på grund af sin stærke britiske accent. James Foley var blot ét af Mohammed Emwazis ofre, og den britiske bøddel blev derfor billedet på IS’ evne til at radikalisere selv folk i Vesten. Men den udlægning stemmer ikke, mener Napo-leoni.

”Hør, hvad Jihadi John siger i videoerne. Der er ingen religiøse budskaber. Han udviser intet synderligt kendskab til islam. Han var en mand fuld af had, som fandt omgivelser, hvor han kunne sprede skræk.”

Til gengæld er der meget at lære af videoerne. Først og fremmest er læren, at selvom de er barbariske, må barbariet ikke forveksles med, at IS er tilbagestående. Det viser tværtimod, at organisationen er dybt professionel og dygtig til at formidle og propagandere, siger hun:

”Deres videoer er yderst professionelt udført med høj billedkvalitet og et klart formidlet budskab. Og det afspejler organisationen: Dette er ikke Taleban anno 2001, personer, der groft sagt lever i huler. Det er højt professionelle mennesker med stor forståelse for propaganda og en sofistikeret strategi. Optagelser af drab, som det på James Foley, har næsten lige så stor propagandaværdi som optagelserne af tvillingetårnene, der styrter i grus. Det skaber en bølge af frygt, og den store bevågenhed giver et indtryk af, at der er tale om en særdeles stærk organisation.”

IS har også været dygtig til at udnytte mediernes dækning. I det seneste årti har journalistiske lykkeriddere valfartet til områder som Nordafrika, Irak, Afghanistan og Syrien. Mange har været freelancere, dårligt forberedte på at navigere i de farlige områder, og de er enten endt i kløerne på jihadister eller blevet spændt for IS’ propagandavogn, beskriver Loretta Napoleoni.

”Mange journalister, der er rejst ned for at dække de seneste 10 års begivenheder, har ringe viden om, hvad de dækkede. De har manglet historisk indsigt, og de har ikke forstået, hvem IS er, og hvad der har motiveret dem. Det er ikke overraskende, for der er ikke midler til at bedrive god journalistik, så det er lykkeriddere, der er taget af sted som freelancere. Det har IS været dygtige til at udnytte. I nogle tilfælde ved at kidnappe uforsigtige journalister, som er blevet brugt til at finansiere terrorvirksomheden, i andre tilfælde ved at spænde journalisterne for IS’ vogn. Derfor forstod vi ikke IS dengang, og derfor forstår vi ikke IS den dag i dag,” siger den italienske forfatter.

Det seneste eksempel på jihadist-gruppernes evne til at finde nye indtægtskilder er de store flygtninge- og migrationsstrømme, som genererer enorme indtægter. Flygtningene rejser gennem kontrollerede områder, hvor de opkræves skatter og beskyttelsespenge, og rejserne til Europa faciliteres af menneskesmuglere mod betaling. Det kan koste titusinder euro for en flygtning at betale sig vej fra Syrien til Tyrkiet og videre gennem Europa, og det har blandt andre IS lukreret på.

Selvom 2016 har budt på færre registreringer af flygtninge og migranter end de 1,5 millioner personer, der blev registreret i 2015, mener Loretta Napoleoni, at migrationsstrømmen ikke vil aftage.

”Der har været et fald i forhold til de enorme flygtningemasser, vi så i 2015, men strømmen eksisterer stadig. Og der er stadig et stort pres fra de mange mennesker, der ønsker at komme til Europa, for intet har ændret sig for dem. De er stadig fattige, de er i fare, og de har ringe udsigter til, at deres situation vil bedre sig.”

Hun kritiserer EU’s hidtidige forsøg på at komme frem til løsninger og kalder situationen i Tyrkiet for en krudttønde, der venter på at eksplodere.

”Modsvarene har været lappeløsning på lappeløsning. Det eneste, der kan vende udviklingen, er massive investeringer i de udsatte regioner. I stedet forsøger man at nå frem til en studehandel med Tyrkiet, hvilket kun flytter problemet. Hvis du samler folk i flygtninge-lejre som i Tyrkiet, uden mulighed for at arbejde, for uddannelse, for en fremtid, skaber du grundlaget for fundamentalisme. Det er de udsigtsløse, der bliver kriminelle og terrorister.”

"Det er de udsigtsløse, der bliver kriminelle og terrorister," siger Loretta Napoleoni.
"Det er de udsigtsløse, der bliver kriminelle og terrorister," siger Loretta Napoleoni. Foto: Leif Tuxen