Israel-kritik giver atter uro i svensk politik

Sveriges første muslimske minister går af efter at have sammenlignet israelere med nazister. Svenskere er generelt besatte af Israel-kritik, mener lektor

Den svenske boligminister, Mehmet Kaplan, på det pressemøde i går, hvor han annoncerede, at han træder tilbage.
Den svenske boligminister, Mehmet Kaplan, på det pressemøde i går, hvor han annoncerede, at han træder tilbage. . Foto: Jessica Gow/TT/Scanpix.

Svenske politikere har det med at komme med opsigtsvækkende meldinger om Israel med fordømmelse og negativ opmærksomhed til følge.

I 2014 anerkendte Sveriges regering officielt Palæstina, hvorefter Israel trak sin ambassadør hjem fra Stockholm for en stund. Udenrigsminister Margot Wallström krævede i januar en undersøgelse af, om Israel uden rettergang har likvideret formodede palæstinensiske drabsmænd, og Israel har siden nægtet at modtage svenske ministre.

I går trådte Sveriges første muslimske minister, Mehmet Kaplan fra Miljøpartiet, så tilbage som boligminister, efter at Svenska Dagbladet havde afsløret, at han i et interview har sammenlignet Israel med Nazityskland.

”Den måde, tyskerne behandlede jøderne på i 1930’erne, kan på mange måder sammenlignes med, hvordan israelere i dag behandler palæstinensere,” sagde han i 2009 til lokalstationen Somali Star TV.

Det syv år gamle interview er dukket op, efter at Kaplan i sidste uge som beskrevet i Kristeligt Dagblad blev afsløret i at have deltaget i et middagsselskab med tyrkiske ultranationalister og repræsentanter for den islamiske organisation Milli Görüs, hvorefter medierne begyndte at grave i hans fortid.

Margot Wallström og en række andre politikere fordømte i går Kaplans kommentar, som Israels ambassadør i Stockholm kalder dybt antisemitisk.

Selvom Mehmet Kaplan officielt selv har valgt at træde tilbage, tyder meget dog på, at det er statsminister Stefan Löfven, der har afsat ham. Det vurderer Anders Persson, der er lektor i statskundskab med speciale i Mellemøsten ved Linné-universitetet.

”Kaplans udtalelser er meget langt fra, hvad der accepteres i svensk politik. Når Sverige i forvejen har en meget Israel-kritisk linje, er det vigtigt for regeringen at lave en kraftig markering og tage afstand, og det er det, vi har set,” siger han.

Anders Persson peger på, at Israel-kritik generelt er meget udbredt i Sverige. Særligt på den politiske venstrefløj, selvom decideret antisemitisme – som Kaplan anklages for – ikke er det.

”Der er blandt mange en form for besættelse over alt negativt, der kan kobles til Israel og jøder, og den holdning viser sig også i nyhedsbilledet, hvor Israel bliver dækket helt ude af proportioner. Israel står for mange for kolonialisme, racisme og undertrykkelse,” siger han.

Torbjörn Tännsjö, der er professor i filosofi ved Stockholms universitet, mener, at Mehmet Kaplan har brudt en helt grundlæggende moralsk grænse. Alene sammenkoblingen med ordet anti- semitisme er nok til at vælte en minister, mener han.

”Selvom han ikke har gjort noget ulovligt eller forvaltningsmæssigt forkert, har han forbrudt sig med nogle principielle retningslinjer for, hvad der kan tolereres. Der er nogle områder, man bare ikke kan træde ind på, og ét af dem er at antyde, at Israel kan sammenlignes med Nazityskland,” fortæller Tännsjö.

Den historiske baggrund for den kontroversielle sag er, at Sverige siden socialdemokraten Olof Palmes regeringstid i 1970’erne har haft en klar holdning i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Det mener Marja Lemne, der er lektor i statskundskab ved Stockholms universitet, og som selv arbejdede i regeringsapparatet under Olof Palme.

”Der har ikke været direkte antisemitisme, men en klar stillingtagen, og derfor bliver Kaplans udtalelse også hurtigt et meget principielt spørgsmål, hvor man trækker en streg. Han har diskrediteret sig selv. Der er visse moralske og etiske normer, man bare ikke kan overskride,” siger hun.