Israelere tænker mere på madpriser end sikkerhed

Det bliver stadig sværere for den israelske middelklasse at få pengene til at række i hverdagen. Det ses som et større problem end Irans atomvåbenprogram

Israel holder parlamentsvalg på tirsdag. Mens landets nuværende premierminister Benjamin Netanyahu fokuserer på sikkerhed, er de israelske vælgere mere optaget af landets høje leveomkostninger.
Israel holder parlamentsvalg på tirsdag. Mens landets nuværende premierminister Benjamin Netanyahu fokuserer på sikkerhed, er de israelske vælgere mere optaget af landets høje leveomkostninger. . Foto: Baz Ratner.

Mens den israelske valgkamp har været præget af spørgsmål om landets sikkerhed og iranske atomvåben, er det langt mere jordnære problemer som madpriser og hus-leje, der fylder i israelernes bevidsthed.

En nylig opinionsmåling viser, at det først og fremmest er de skyhøje leveomkostninger, der er afgørende for, hvor mere end halvdelen af israelerne vil sætte deres kryds ved valget på tirsdag. Under 30 procent siger, at sikkerhedsspørgsmål er et afgørende emne.

Det er især landets premierminister og leder af højrefløjen, Benjamin Netanyahu, der har satset hårdt på sikkerhedspolitik ved valget. Han har formået at skabe massiv opmærksomhed om en kontroversiel tale, han holdt i den amerikanske kongres for et par uger siden. Her advarede han Vesten imod at acceptere et iransk atomprogram.

Men noget tyder på, at vælgerne vil straffe Netanyahu for ikke at tage problemerne med de høje leveomkostninger i Israel seriøst nok. I sidste uge var titusinder af mennesker på gaden i Tel Aviv i protest mod Netanyahu.

I lang tid har Netanyahu ført i meningsmålingerne, men i de seneste dage har målinger vist dødt løb eller ligefrem en føring til oppositionslederen Isaac Herzog.

Utilfredsheden blandt israelerne bunder blandt andet i, at det er blevet stadig sværere for middelklassen at få enderne til at mødes økonomisk, mens Netanyahu har ledet landet. Problemerne med de høje leveomkostninger fik for fire år siden næsten en halv million israelere på gaderne, men situationen er ikke blevet bedre siden.

I februar viste en embedsmandsrapport, at huspriser i Israel fra 2008 til 2013 er steget med 55 procent, mens huslejen for lejeboliger i samme periode er steget med 30 procent. Det har gjort det vanskeligt for israelere med almindelige jobs at få råd til et ordentligt sted at bo.

Samtidig ligger priserne på madvarer i Israel ifølge de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD højere end i andre vestlige lande, mens lønningerne er lavere. Ifølge netavisen Ynetnews har 41 procent af israelerne konstant overtræk på deres konto, primært på grund af høje leveomkostninger.

Netanyahu har lovet, at han vil afskaffe momsen på 18 procent på en række fødevarer, hvis han genvinder magten. Men generelt har hans strategi været at fjerne fokus fra problemet i valgkampen. Efter rapporten om de stigende boligpriser blev offentliggjort, skrev Netanyahu ifølge den britiske avis The Guar-dian følgende opdatering på Twitter:

”Når vi taler om huspriser, om leveomkostninger, går der ikke et sekund, hvor jeg ikke tænker på selve livet. Og den største trussel mod vore liv for øjeblikket er et atombevæbnet Iran.”

Netanyahus fokus på sikkerhed er ikke grebet ud af den blå luft. Spørgsmålet om krig og sikkerhed virker mere aktuelt end længe i Israel, der i sommer var igennem en 50 dage lang og blodig krig med Hamas i Gaza. Jerusalem har været plaget af terrorangreb det seneste halve år, og landets nordlige grænser mod Syrien og Libanon bliver stadig mere urolige.

Men ifølge en undersøgelse i februar fra Israels Demokrati Institut mener et flertal af israelere ikke, at valget vil gøre en forskel i forhold til disse problemer. Det er langt hen ad vejen problemer, der ligger uden for den israelske regerings rækkevidde, lyder svarene i undersøgelsen.

Hverdagens problemer virker mere påtrængende. Det er noget, centrumpartiet Kulanu forsøger at udnytte ved at have hverdagsøkonomien som mærkesag i valgkampen. Partiets leder Moshe Kahlon går målrettet efter at blive finansminister, uanset hvem, der skal lede regeringen. I en af partiets reklamer lyder det:

”Hvor mange gange har du fået en opringning fra Det Hvide Hus? Hvor mange gange er du blevet ringet op af din bank?”.

Der er valg til det israelske parlament, Knesset, den 17. marts.