”Hvis ens børn får skudt øjnene ud eller bliver kørt over af en bil, kan jeg godt forstå, at forældrene tænker på at flytte.”
Ordene kommer fra den israelske menneskerettighedsforkæmper Nurit Peled-Elhanan. Palæstinensiske børn, der bliver dræbt af bosættere og israelsk militær, er ifølge hende resultatet af et regimes rædsler og et internationalt samfund, der lukker øjnene. 65-årige Nurit Peled-Elhanan mener, at staten Israel i stigende omfang undertrykker og udøver vold mod palæstinensere - og retfærdiggør det hele med en hadefuld ideologi, der skal sikre, at Israel forbliver en jødisk stat.
Nurit Peled-Elhanan er professor i sprog og undervisning på Hebrew University of Jerusalem og er kendt for sin forskning i, hvordan israelske skolebøger fremstiller palæstinenserne. Ifølge hende begynder der en slags indoktrinering allerede fra barnsben, hvor en ”anti-palæstinensisk” lære former de unge israeleres verdenssyn til at lægge det palæstinensiske folk for had.
”Hvis vi løsner grebet, vil de (palæstinenserne, red.) dolke os i ryggen. Det er den tankegang, der præger hovedideologien i Israel,” siger hun.
I skolebøgerne, som Nurit Peled-Elhanan har undersøgt, beskrives palæstinenserne - såfremt de overhovedet indgår - som kriminelle terrorister, der ikke vil betale skat, men i stedet lever af staten. Bøgerne er med til at legitimere israelske soldaters grusomme opførsel mod det palæstinensiske folk, mener Nurit Peled-Elhanan.
”Drab på palæstinensere er skildret som noget, der er nødvendigt for overlevelsen af den jødiske stat. Man traumatiserer skolebørn ved at fortælle dem, at holocaust venter lige om hjørnet, hvis ikke man holder araberne nede.”
Israel slap i denne uge for skarp kritik, da landet undgik at blive optaget på FN's sorte liste over lande, som krænker børns rettigheder under konflikter. FN's særlige udsending havde ellers udtrykt dyb bekymring for den israelske hærs angreb under Gaza-krigen i fjor, hvor over 2100 palæstinensere blev dræbt. En FN-rapport har desuden fastslået, at Israel skød mod syv FN-skoler under konflikten, og israelerne dræbte derved mindst 44 palæstinensere, der havde søgt tilflugt fra luftbombardementerne på nogle af FN's områder.
Disse meldinger overrasker ikke Nurit Peled-Elhanan, der jævnligt noterer sig, at vold og drab er en del af dagligdagen i Israel.
”I maj døde fire børn på grund af snigskytter og bosættere, der kørte dem over i bil. Men ingen kender til det, og ingen bekymrer sig om undertrykkelsen af palæstinenserne. Staten Israel gør en masse forfærdelig ting for at få palæstinensere til at forlade landet, og det er jo ikke så underligt, da israelerne er opdraget til det,” siger hun.
Blandt Nurit Peled-Elhanans kolleger på universitetet er der ikke mange, som deler hendes kritiske syn på Israel. Ikke engang de mest venstreorienterede af dem, fortæller hun. Den israelske menneskerettighedsforkæmper blev personligt berørt af krigens trængsler, da hun i 1997 mistede sin datter, Smadar, som blev dræbt af en palæstinensisk selvmordsbomber, men hendes holdninger blev ikke ændret af den grund - snarere tværtimod.
”Terrorangreb som dette er en direkte følge af undertrykkelse, slaveri, ydmygelse og den belejringstilstand, som er pålagt palæstinenserne,” fortalte hun tv-reportere i kølvandet på datterens død.
Efter tragedien modtog Nurit Peled-Elhanan i 2001 Europa-Parlamentets pris, Sakharov-prisen, for menneskerettigheder og tankefrihed for at fremme dialog mellem de to konfliktramte samfund.
Nurit Peled-Elhanan er ud af en prominent israelsk familie, som har tradition for markante holdninger. Hendes bedstefar, Avraham Katsnelson, var blandt underskriverne af Israels uafhængighedserklæring, og hendes far, Mattityahu Peled, var general i den israelske hær i 1967 og er en kendt fredsaktivist. Hendes egne holdninger til den israelsk-palæstinensiske konflikt har ikke været omkostningsfrie. Hun bliver udelukket fra diverse projekter og bogkonferencer, ligesom trusler ikke er usædvanligt.
Modstanden mod det palæstinensiske folk er enorm, mener Nurit Peled-Elhanan, der peger på, at myndighederne ignorerer palæstinensernes basale rettigheder. Det har den israelske menneskerettighedsorganisationen B'T Selem også været opmærksom på. Derfor begyndte de i 2007 at udlevere videokameraer til palæstinensiske borgere i et forsøg på at skildre deres virkelighed og råbe det internationale samfund op. Men heller ikke det har hjulpet, siger Nurit Peled-Elha-nan.
”Da den 17-årige Mohamed sidste år blev brændt ihjel, blev det hele optaget på bånd. Men politiet konfiskerede optagelserne, da de påstod, at de skulle bruge dem til efterforskning af sagen, og efterfølgende er ingenting sket. Så man kan ikke gå til politiet, og man kan ikke gå igennem retssystemet. Det betyder, at palæstinensere ikke længere anmelder hændelser, når de bliver forurettet,” siger hun.
Nurit Peled-Elhanan er pessimistisk, når det gælder landets fremtid. Så længe der undervises i ”anti-palæstinensisk” litteratur, og Israel nyder godt af støtte fra vestlige lande med USA i spidsen, er det svært for menneskerettighedsforkæmperen at se muligheder for en positiv udvikling.
”Der er en alternativ bevægelse på vej med nye medier, skoler, organisationer og så videre. Men staten gør alt, hvad den kan for at undgå, at bevægelsen vokser sig stor. Vi er nogle få tusinde mennesker, som forsøger at gøre en forskel, men vi er få og indimellem bliver folk trætte af at kæmpe og forlader Israel,” siger hun.