Israels fredsbevægelse føler sig chikaneret af ny lov

TOPSHOT - A young Palestinian shepherd leads his flock in front of Israel's controversial separation ...

Netanyahu-regeringen har lanceret et lovforslag, der stiller nye krav til ikke-statslige organisationer, som modtager støtte fra udenlandske regeringer. Foto: Ahmad Gharabli/AFP / Scanpix Denmark

Den israelske regering møder international kritik for et nyt lovforslag, der skal skabe gennemsigtighed om udenlandsk støtte til organisationer

”Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan større gennemsigtighed nogensinde kan være udemokratisk.”

Sådan lød den ligefremme kommentar fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tidligere på ugen under hans årlige pressemøde for udenlandske journalister.

Udtalelsen var møntet på en intens debat om Israels demokratiske grundlag, der har floreret i både Israel og internationalt de seneste uger. Årsagen er, at Netanyahu-regeringen har lanceret et lovforslag, der stiller nye krav til ikke-statslige organisationer, som modtager støtte fra udenlandske regeringer.

Lovforslaget er i øjeblikket ved at blive behandlet i parlamentet, Knesset. Hvis det bliver vedtaget, vil det tvinge organisationer, der modtager mere end halvdelen af deres støtte fra udenlandske regeringer, til at bære særlige skilte, når de er på besøg i Knesset. Ngo'erne skal desuden oplyse om deres donorer, hver gang de publicerer noget eller optræder offentligt.

Det kontroversielle i loven er, at den i praksis nærmest kun vil ramme de venstre-orienterede menneskerets-organisationer. Mange af disse modtager stor støtte af EU og europæiske regeringer for deres arbejde i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Højreorienterede bosætterbevægelser modtager også omfattende støtte fra udlandet, men det er udelukkende fra private donorer.

Lovforslaget er derfor blevet hårdt kritiseret for at være en bevidst diskrimination:

”Det handler udelukkende om at få alle os venstreorienterede, fredssøgende, anti-besættelsesorganisationer udstillet og stemplet som landets fjende nummer ét,” siger Sarit Michaeli, talsperson for B'Tselem, en af de menneskeretsorganisationer, der vil blive ramt af loven.

I sidste weekend udtrykte Obama-regeringen i USA bekymring om, hvilken effekt loven eventuelt vil have. Og EU's ambassadør i Israel, danske Lars Faaborg-Andersen, har sagt, at han ser loven som en måde at ramme de organisationer på, der ofte er kritiske over for den israelske regering.

”Dette vil have en negativ indvirkning på billedet af Israel i Europa som et åbent og demokratisk samfund,” har han udtalt ifølge avisen Jerusalem Post.

Hvis forslaget bliver til lov, vil det også ramme dansk hjælpearbejde. For eksempel støtter Folkekirkens Nødhjælp både B'Tselem og organisationen Breaking the Silence. Da Folkekirkens Nødhjælp får mange af sine penge fra den danske regering, vil dens støtte derfor falde ind under lovforslagets rammer.

”Loven er bekymrende, men det er endnu mere bekymrende, at den er en del af et mere og mere fjendtligt offentligt og politisk klima over for disse menneskerettighedsorganisationer,” siger Antony Grange, landedirektør for Folkekirkens Nødhjælp.

Det er Israels justitsminister, Ayelet Shaked fra det højreorienterede, bosættervenlige parti Jødisk Hjem, der står bag forslaget. Hun er en indædt kritiker af mennesketsorganisationerne, som hun blandt andet har beskyldt for at underminere Israels ret til at eksistere.

Shaked fastholder dog, at lovens eneste hensigt er at skabe åbenhed om, hvad der foregår:

”Jeg tror, at det, der i virkeligheden truer demokratiet, er, når udenlandske stater blander sig i et andet lands politik. Det er uacceptabelt, at EU donerer penge til organisationer, der opererer i Israels navn, selvom de reelt fungerer som redskaber i andre landes hænder til at implementere deres egen politik,” siger hun til dagbladet Haaretz.