Israelsk politiker vil forbyde ordet nazist

Nyt israelsk forslag skaber debat om ytringsfrihed og om måden, holocaust bør mindes på

Det skal kunne straffes med fængsel at bruge ordet nazist, mener israelsk politiker
Det skal kunne straffes med fængsel at bruge ordet nazist, mener israelsk politiker. Foto: Christoffer Askman/ Denmark.

Ordet har fløjet gennem luften talrige gange i det israelske parlament, Knesset, når politikere skændes.

Nu skal det forbydes.

Det er den israelske politiker Shimon Ohayon, der vil forbyde offentlig brug af ordet nazist og gøre det strafbart med seks måneders fængselsstraf og en bøde på 150.000 kroner.

Selvom de fleste israelske jøder har fin forståelse for, hvorfor netop ordet nazist er blandt de særligt hårde skældsord i en stat, der opstod kun tre år efter Nazitysklands massemord på Europas jøder, modtages lovforslaget både med debat og latterliggørelse.

Shimon Ohayon, der er medlem af det nationalreli-giøse parti Yisrael Beitenu, forklarer lovforslaget som en måde at vise respekt for holocaust og som en del af Israels kamp mod antisemitisme.

Vi ønsker at forhindre manglende respekt for holocaust. Vi tillader for mange friheder, og det skader os, siger han til nyhedsbureauet AP.

Ohayon tilføjer samtidig, at loven ikke vil gælde holocaust-pensum i de israelske skoler.

Men i et land, hvor børnebørn af holocaustofre fortæller såkaldte holocaust-vittigheder, og hvor der faktisk er udkommet en bog om denne særlige sorte form for humor, støder Ohayons lovforslag ikke kun på politisk modvind fra venstrefløjen, der mener, at idéen er endnu et skridt i autoritær retning.

Eller som Zahava Galon fra Meretz-partiet siger det til nyhedsbureauet AP:

Uge efter uge forsøger I at lukke munden på anderledes tænkende og dermed skade ytringsfriheden.

Lovforslaget mødes også med en bølge af satire og latterliggørelse.

Åh nej, betyder det, at vi ikke kan se genudsendelser af Seinfelds soup Nazi (suppe-nazisten) sketch?, skriver israelere på det sociale medie Twitter.

En af Israels bedst sælgende forfattere, Etgar Keret, gør på klummeplads i The New York Times under overskriften Somme tider er nazist det rette ord rede for, hvor latterligt han mener det nye lovforslag er.

Forestil jer at bo i et Is-rael, hvor regeringen tager afrikanske flygtninges appel alvorligt i stedet for at spærre dem inde i lejre og kalde dem kræftsvulster og infiltrerende elementer eller bruge racebestemte mærkater som dem, mine forældre var ofre for i den skrækkelige krig, mine bedsteforældre blev myrdet i. I ved godt af hvem, skriver Etgar Keret i sin dybt ironiske og meget rammende kritik af lovforslaget og den israelske regering.

I Israel er læren om holocaust en central del af pensum for skoleelever.

Den nuværende undervisningsminister, Shai Piron, har endda foreslået at begynde holocaustundervisning i børnehaveklasser. Hvert år rejser tusinder af israelske skoleelever til dødslejrene i Polen, og i en tid, hvor der kun er omkring 200.000 overlevere fra krigen tilbage i Israel, er der kommet øget fokus på, hvordan mindet bedst bevares.

Benny Ziffer, skribent for dagbladet Haaretz, mener, Israels egne politikere gennem generationer har været med til at trivialisere eller devaluere betydningen af holocaust. Han hentyder til, at holocaust hyppigt bruges både af højre og venstre i israelsk politik som referencepunkt for ondskab og undertrykkelse. For Ziffer er løsningen ikke at forbyde brugen af ordet nazist.

Lad os i stedet og først og fremmest forbyde at fortælle vores børn de skrækkelige holocausthistorier og hjernevaske dem med besøg i dødslejrene, siger han.