Et af Italiens mest attraktive feriesteder, Comosøen, der normalt forbindes med luksus og skønhed, er i disse dage blevet det nye epicenter for EU’s flygtningekrise. Mens det meste af Italien holder ferie, og turisterne flokkes – også ved bordene på de eksklusive restauranter i Como by – er omkring 500 flygtninge og migranter fanget ved grænsen til Schweiz.
Billeder af flygtninge, der har slået sig ned i og omkring stationen i Como, præger medierne, der taler om ”krise” og ”nødsituation”. Andre flygtninge forsøger også stadig at komme fra kystbyen Ventimiglia over grænsen til Frankrig, der ligesom østrigerne nu konsekvent sender dem retur til Italien.
De fleste af flygtningene i Como kommer fra lande som Eritrea og Sudan og vil højst sandsynligt være berettiget til at få asyl i Italien, men de vil helst videre nordpå.
”Tyskland,” siger en ung mand, der ligger på et tæppe i en park uden for stationen, mens han fisker bønner op fra en dåse, på et videoindslag fra den lokale radiostation Ciao Como.
Røde Kors og andre organisationer fordeler mad, mens bystyret forsøger at finde ud af, hvad de skal stille op, og om de kan få sendt flygtningene væk. Helst langt væk fra Como.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International sagde i en erklæring fra kontoret i Schweiz i sidste uge, at de er bekymret over rapporter om mindreårige uledsagede flygtningebørn, der har familie i Schweiz, men er blevet afvist ved grænsen.
Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters er omkring to tredjedele af de i alt 7500 flygtninge, der er kommet til den schweiziske side af Como-søen siden begyndelsen af juli, blevet sendt tilbage til Italien. Ifølge de schweiziske myndigheder, fordi de ville videre til andre lande, men ikke havde de lovlige adgangspapirer.
Situationen i det nordlige Italien afspejler, hvordan landet er blevet en ny flaskehals for flygtninge og migranter. Sommeren over er der ofte kommet flere tusinde mennesker på enkelte dage, og i alt er det nu over 100.000 i år. Det er på niveau med sidste år, men i modsætning til tidligere, hvor mange rejste videre op igennem Europa, bliver de nu fanget i Italien.
Italiensk politi og grænsekontrol standser de fleste, men en del slipper dog stadig over. Det østrigske grænsepoliti fortalte i sidste uge, at de sender mellem 40 og 50 flygtninge tilbage hver dag, alene over Brennerpasset.
Der har også samlet sig store grupper af flygtninge og migranter i Milano, hvor borgmesteren lige har besluttet at indrette en midlertidig lejr i en gammel kaserne. I Ventimiglia har myndighederne den seneste uge forsøgt at få flygtningene væk, og en del er sendt til centre andre steder i landet.
Også i Rom er der nu igen kommet mange flygtninge omkring store togstationer som Tiburtina.
”Vi begynder at se en del, som kommer igen, efter at de har forsøgt at komme over grænsen i Ventimiglia eller Brennerpasset,” siger Andrea Costa, som er koordinator på migrationscentret Baobab i Rom, til det italienske nyhedsbureau Askanews.
Ifølge ham vil mange prøve igen, for efter at have krydset Sahara, Libyen og Midddelhavet er dét at forsøge at komme over en europæiske grænse ”ikke noget problem for dem”.
Indenrigsministeriets tal viser, at Italien nu huser 143.761 personer i asyl- og modtagecentre. Det er 40.000 flere end sidste år, og asylsystemet er totalt overbelastet. Dét har igen fået gang i debatten om manglende solidaritet fra andre EU-lande.
EU har tidligere besluttet, at titusinder af flygtninge fra Italien og Grækenland skal flyttes til andre lande, men planen er aldrig rigtigt blevet til noget.
Den italienske premierminister Matteo Renzi holder på mandag et mini-topmøde på den italienske ø Ventotene med Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Francois Hollande. Et af de emner, han ventes at ville diskutere, er netop mulighederne for igen at få gang i en fælles europæisk flygtningepolitik efter Brexit.