Antallet af bådflygtninge over Middelhavet ser ud til at sætte rekord i år. De seneste uger har der været mange dage, hvor flere hundrede er blevet reddet og sat i land alene på Sicilien. Enkelte dage har det været flere tusinde. Det har givet kaotiske tilstande flere af de steder, hvor man modtager flygtningene, og den italienske regering planlægger nu et mere effektivt system, der især skal sortere økonomiske migranter fra, så de hurtigt kan sendes tilbage til deres hjemlande.
Det sker, efter at landet har ladet mange bådflygtninge forlade modtagecentre uden at registrere dem, så de har kunnet fortsætte deres rejse mod andre EU-lande mod nord. Til gengæld er blandt andre Frankrig begyndt at stoppe flygtningene ved grænsen og sende dem retur.
Italien har i årevis forlangt en anden fordeling af bådflygtninge inden for EU, og et EU-topmøde for nylig tog et første skridt i den retning ved at beslutte, at 40.000 bådflygtninge fra Grækenland og Italien skal omplaceres i resten af medlemslandene.
”Europa bør kunne håndtere situationen. Der er 500 millioner indbyggere i EU, og vi taler ikke om millioner af flygtninge i Europa, men stadig om tusinder. Og når man beder andre lande om solidaritet, må man også forbedre modtagesystemet,” siger Carlotta Sami, Sydeuropa-chef i FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, til Kristeligt Dagblad:
”Og Italien skal blive bedre til at identificere dem, der ankommer.”
Mange flygtninge forsøger at slippe for at få taget deres fingeraftryk og oplyse deres identitet, fordi de ifølge EU's Dublin-forordning kun kan søge asyl i det første land, de ankommer til og de facto bliver registreret i. De fleste af dem, der kommer til Italien, vil videre til et andet EU-land.
Ifølge avisen la Repubblica vil den italienske regering forsøge at samle modtagelsen i nogle få, store og regeringsstyrede centre, hvor de nyankomne skal identificeres og have taget deres fingeraftryk. Grækenland har et lignende system, men det fungerer dårligt i praksis på grund af de mange små græske øer. I dag er modtagelsen i Italien spredt ud, blandt andet på mange kommuner, der er overbebyrdede.
”Og mange nægter at afgive deres fingeraftryk, og så har man et moralsk dilemma. For betjente, som står over for udmattede flygtninge, ofte kvinder og børn, vil ikke tvinge dem til at gøre det,” siger Carlotta Sami, som også gør opmærksom på, at bådflygtninge ifølge italiensk lov kun kan tilbageholdes i 48 timer.De fleste krigsflygtninge, især dem fra Syrien, vælger i øjeblikket at rejse til Grækenland i stedet for Italien, som til gengæld i disse måneder modtager mange fra lande syd for Sahara. De er i højere grad økonomiske flygtninge, og den italienske regering vil derfor nu forsøge at effektivisere behandlingen af deres asylansøgninger, så de afviste hurtigere kan sendes tilbage til deres hjemlande.”Enhver, der har ret til asyl, må blive budt velkommen i Europa,” sagde premierminister Matteo Renzi forleden, ”men alle dem, der ikke har den ret, skal sendes hjem.”
Hans regering forhandler med flere afrikanske lande om hjemsendelse. Ifølge la Repubblica vil regeringen sende mindst to fly af sted om ugen med afviste asylsøgere. Men UNHCR slår i sin nye halvårsrapport fast, at langt de fleste, der ankommer, er personligt forfulgte eller på flugt fra krig.
”Økonomiske flygtninge bør sendes tilbage, men de fleste af dem, der kommer, har ret til beskyttelse,” siger Carlotta Sami.
Der kan dog være en hårfin grænse mellem de to typer af flygtninge, påpeger Helle Stenum, der er migrationsforsker og ekstern lektor ved Roskilde Universitet.
”Jeg kan godt være bekymret for, om flygtningene kommer igennem en reel asylbehandlingsprocedure, eller om presset for at få sendt folk tilbage og få dem skilt i to grupper gør, at der er en mere lemfældig asylbehandling. Jeg er bekymret for deres retssikkerhed,” siger hun.
Derudover vil det nye system næppe betyde, at færre flygtninge søger mod Italien:
”Så længe situationen i verden ser ud, som den gør, så vil det ikke have en præventiv effekt. Når flygtninge er villige til at risikere deres liv for at komme til Europa, så er det ikke risikoen for at blive sendt tilbage, der gør en forskel,” vurderer Helle Stenum.
Carlotta Sami fra UNHCR i Sydeuropa understreger også, at det ikke er en europæisk, men en global krise, hvor langt hovedparten af verdens flygtninge befinder sig uden for Europa.