Japans atomindustri er på charme-offensiv

Japans atomkraftværker har ikke været i drift i over fire år. Nu gør el-selskaberne en stor reklameindsats for at få dem åbnet

Tepco er stadig i gang med oprydningen efter nedsmeltningen for fire år siden. Her fjerner en kran vragrester fra en af de ødelagte reaktorer.
Tepco er stadig i gang med oprydningen efter nedsmeltningen for fire år siden. Her fjerner en kran vragrester fra en af de ødelagte reaktorer. . Foto: AFP.

Sjældent har man hørt en så magtfuld erhvervsleder være så ydmyg.

”Som en atom-operatør, der har forårsaget en kæmpe atomulykke og ødelagt tilliden hos lokalbefolkningen, handler det for os først og fremmest om at genopbygge denne tillid,” sagde Takafumi Anegawa, den øverste direktør for Tokyos elektricitets-selskab, Tepco, ved et pressemøde i sidste måned.

I marts 2011 nedsmeltede tre reaktorer på Tepcos atomkraftværk i Fukushima efter en gigantisk tsunami. Milliarder af yen er gået tabt, titusinder af beboere er stadig evakueret, og antallet af depressioner, skilsmisser, selvmord og kræfttilfælde i kølvandet på katastrofen mangler at blive gjort endeligt op.

Katastrofen åbenbarede en skandaløst afslappet sikkerhedskultur i Tepco's ledelse, og selskabets image har siden været ramponeret i befolkningens øjne. Samtidig blev atomkraft som energikilde så upopulær, at landets øvrige 48 atomreaktorer stort set har stået stille lige siden.

”Det eneste, vi kan gøre, er at invitere internationale eksperter på besøg og følge deres råd, således at vi skridt for skridt en dag kan genvinde folkets forståelse”, lød det fra Takafumi Anegawa.

Hans PR-afdeling havde i anledning af et besøg fra FN's atomenergikommission, IAEA, inviteret pressen indenfor på verdens største atomkraftværk ved Kashiwazaki-Kariwa i Niigata-amtet på den japanske vestkyst.

Formålet med invitationen var at vise, hvor stor en indsats der gøres for at forbedre sikkerheden, så de omstridte anlæg kan genåbnes. Den slags fremstød gøres overalt i Japan i øjeblikket. Men det er op ad bakke for Takafumi Anegawa og den øvrige atom-industri. Der er en række forhindringer, inden mange af de omstridte anlæg for alvor kan komme i drift igen.

Meningsmålinger viser, at den japanske befolkning oven på forskrækkelsen i Fukushima egentlig helst vil klare sig uden atomkraft, men at de fleste erkender, at der af økonomiske årsager nok ikke er nogen vej udenom.

Debatten i Japan giver flere mindelser om Niels Hausgaards vise ”Hilsen fra os” med det berømte omkvæd ”For at have det her ved os, nej, det vil vi godt nok ikke” end om 1960'ernes danske atommarcher fra Holbæk. Det er ikke store demonstrationer i Japans hovedstad, Tokyo, men derimod lokal modstand mod, at værket skal ligge - eller genåbnes - ”her hos os”, som for alvor sinker bestræbelserne på at få gang i atomkraften igen.

Andre reaktorer - fjernt fra Tokyo og Fukushima - er nu godkendt til genåbning af den nye uafhængige godkendelsesmyndighed, der blev etableret efter 2011-ulykken. Den første reaktor ved Sendai-værket i det sydlige Japan genstartes i dag.

Det gigantiske og moderne anlæg i Kashiwazaki-Kariwa burde teknisk og økonomisk set stå forrest i køen til en genåbning. Der er da heller intet, Takafumi Anegawa og den øvrige Tepco-ledelse hellere ville end at åbne kraftværket igen.

I første omgang har Tepco ansøgt atommyndighederne om genåbning af de to reaktorer ved anlægget, som er de nyeste af de japanske atom-reaktorer, hvoraf de fleste er fra 1970'erne. De to reaktorers kapacitet er enorm, og en genåbning vil betyde alverden for Tokyos elektricitetsforsyning og Tepcos anstrengte økonomi.

Samtidig har Tepco brugt formuer på at forbedre sikkerheden. Takafumi Anegawa oplyser, at der blev brugt 11 milliarder kroner på at forbedre sikkerheden efter et stort jordskælv i 2007, og at der siden Fukushima-ulykken er brugt yderligere 15 milliarder kroner.

Nye diger og jordvolde er bygget, arbejdsprocedurer er strammet op, og de ansatte har været på et utal af kurser. Alt sammen investeringer i et værk, som har været ude af drift i fire år, og som kommer til at stå stille et stykke tid endnu. Det siger noget om dets centrale betydning på længere sigt.

Men alt, hvad der sker omkring Kashiwazaki-Kariwa-værket, er på længere sigt. Tepco-direktørerne har det problem, at den mangeårige og populære guvernør i Niigata-amtet, Hirohiko Izumida, har gjort atomkraftmodstand til sin politiske platform. Han har virket urokkelig og ubestikkelig, og han argumenterer for, at man endnu ikke ved nok om årsagerne til Fukushima-ulykken til, at det er ansvarligt at genåbne Japans atomreaktorer noget sted - og da slet ikke i hans amt.

Tepco-ledelsen forsøger derfor på den ene side at udstråle tjekket ansvarlighed og på den anden side næsegrus ydmyghed. Det handler om at overbevise befolkningen om, at man gør sit bedste.