Museerne i den tyske hovedstad, Berlin, byder på mange seværdigheder, og en af de største attraktioner er den såkaldte Welfenschatz, der er udstillet i Kunsthåndværkermuseet.
Der er tale om en af middelalderens mest værdifulde samlinger af kirkelige kunstgenstande: Det drejer sig om i alt 44 guldsmedearbejder, heriblandt kors, monstranser, helgenfigurer og relikvieskrin. Genstandene blev i sin tid samlet til domkirken i byen Braunschweig, og samlingen var i århundreder i adelsslægten Welfens besiddelse, hvilket også er grunden til, at skatten i dag kaldes for Welfenschatz.
Nu er denne værdifulde skat måske skyld i, at Tyskland snart skal sidde på anklagebænken i USA beskyldt for at være en stat, der stadig ikke vil give afkald på nazisternes røvede kunst.
Efterkommere til jødiske kunsthandlere har klaget til forbundsdomstolen i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., over, at den tyske stat og stiftelsen Preuischer Kulturbesitz, der officielt ejer samlingen, ikke vil udlevere genstandene til dem. Klagerne er overbeviste om, at de er de retmæssige ejere, og at nazisterne har røvet kunstgenstandene fra deres forfædre.
De historiske kendsgerninger bag konflikten er følgende:
På grund af den store verdensomspændende økonomiske krise måtte slægten Welfen i 1929 sælge kunstskatten til et kunstkonsortium for 562,5 millioner kroner. Med i dette konsortium var flere jødiske kunsthandlere, som solgte en del af samlingen til museer i USA. Men i alt 44 kunstgenstande var så værdifulde, at intet museum havde råd til dem. Disse kunstgenstande blev først solgt senere, i 1935, til den preussiske delstat, der dengang havde en af Adolf Hitlers mest loyale politiske følgesvende Hermann Göring som ministerpræsident.
Preussen købte skatten for cirka 319 millioner kroner.
Ifølge jødernes advokat Nicholas M. O'Donnell, udgør Welfenschatz i dag en værdi af næsten to milliarder kroner.
”De jødiske ejere blev i 1935 presset af nazisterne til at give afkald på skatten, mens deres og deres families liv stod på spil. Dersom Tyskland vil påstå noget andet, billiger landet stadig i 2015 udtrykkeligt Görings plyndring,” står der i den klage, som advokaten har indgivet til domstolen i Washington.
Striden om kunstskatten begyndte for alvor i 2008. Dengang krævede efterkommerne af de jødiske kunstsamlere at få skatten udleveret af stiftelsen Preuischer Kulturbesitz, men begge parter enedes derefter om, at der blev nedsat en kommission, som skulle undersøge sagen.
I kommissionen sad blandt andre tidligere forbundspræsident Richard von Weizsäcker og tidligere præsident for den tyske forbundsforfatningsdomstol Jutta Limbach, som begge var kendt for gerne at tale jødernes sag, når det drejede sig om såkaldt ”nazirøvet kunst”.
Efter at have efterforsket sagen i flere år kom kommissionen i 2014 til det resultat, at salget af Welfenschatz i 1935 ikke havde fundet sted under tvang, og at prisen for kunstgenstandene havde været fair.
Men kommissionens afgørelse har ikke bindende kraft, og nu kalder advokat Nicholas M. O'Donnell efterforskningen for en proformaproces. Ifølge advokaten har de jødiske klagere i 2014 oplevet samme diskriminering, som deres pårørende blev udsat for under nazitiden.
Jøderne har klaget til domstolen i Washington, efter at den tyske stat den 6. februar meddelte, at samlingen fremover står under ”højeste tyske kulturelle beskyttelse”, og har ”højeste tyske kulturelle værdi”. Den nye status betyder, at samlingen, eller dele af den, fremover kun må forlade landet med statens tilladelse.
Det er nu op til domstolen i Washington at afgøre, om der skal føres sag mod Tyskland og stiftelsen Preuischer Kulturbesitz.