Israelerne strides om forklaringer på ekstremisme

Mordbranden mod en halvandet år gammel palæstinensisk dreng har skabt debat i Israel om, hvor den ekstreme ondskab stammer fra

En palæstinensisk demonstrant skyder med slangebøsse mod israelske sikkerhedsstyrker i et sammenstød under en demonstration imod mordbranden mod det palæstinensiske barn.
En palæstinensisk demonstrant skyder med slangebøsse mod israelske sikkerhedsstyrker i et sammenstød under en demonstration imod mordbranden mod det palæstinensiske barn. . Foto: Jaafar Ashtiyeh/AFP.

Hvor kommer den ekstreme ondskab fra, der kan føre til sådan en handling, og hvad stiller man op med den?

Spørgsmålene er blevet nogle af de mest diskuterede i de israelske medier, efter at et brandattentat mod to palæstinensiske familiers huse i fredags dræbte en halvandet år gammel dreng.

Attentatet er endnu ikke opklaret, men mange spor peger i retning af, at jødiske ekstremister står bag. I årevis har israelere stiltiende kendt til den voldelige kultur, der trives i visse bosættelser på Vestbredden, men med sidste uges mordbrand er problemstillingen blevet presset øverst op på dagsordenen.

De heftige reaktioner på et gammelkendt problem skyldes, at det nu er gået op for israelerne, at de tilhører en del af samme kultur som de ekstremistiske bosættere, der mistænkes for at stå bag terroren, mener journalisten Zvi Bar'el. Han skriver i en kommentar i dagbladet Haaretz, at det israelske samfund er blevet opslugt af bosætterbevægelsens kultur og moral:

”Det er grunden til den frygt, som pludselig har grebet det jødisk-israelske kollektiv, der lever inden for den grønne linje. Man kan muligvis trække sig ud af territorierne (den besatte del af Vestbredden, red.) og evakuere bosættelserne, men bosætterkulturen kan ikke standses eller hives op med rode,” mener han.

At bruge det tragiske terrorangreb mod de palæstinensiske familier som affyringsrampe til at kritisere bosætterbevægelsen er dog umoralsk, mener kommentatoren Chemi Shalev. Han skriver i Haaretz, at israelske ekstremisters terrorhandlinger gennem tiden har været udtryk for enkeltpersoners galskab.

”Gerningsmændene er på ingen måde forbundet med eller inspireret af bosætterbevægelsen, religiøs zionisme eller den israelske højrefløj. Alle, der påstår andet, bagvasker, ærekrænker og opildner, som venstrefløjen har for vane.”

Der har været sjældent klare politiske fordømmelser mod brandattentatet fra både højre- og venstrefløjen i Israel, ligesom man også har hørt bosætterbevægelsen tage afstand fra det og kalde det terror.

Men hvis alle er enige om, at der er tale om et terrorangreb, bør man tage samme konsekvens, som ved palæstinensiske terrorangreb, der ofte fører til, at premierministeren giver tilladelser til at bygge nye bosættelser, mener Alon Liel, tidligere direktør for Israels Udenrigsministerium.

”Af samme grund bør jødiske terroristers angreb på den palæstinensiske familie blive modsvaret ikke blot af ord, men af handlinger. Det mest rimelige, anstændige og effektive træk vil være at anerkende Palæstina som stat og acceptere det som fuldt medlem af FN,” skriver han på tv-stationen i24news' nyhedsside.

Men fordømmelserneimod jødisk ekstremisme er ude af proportioner, mener Larry Gordon, chefredaktør for den ugentlige, ortodokse avis 5 Towns Jewish Times. Så længe ingen er dømt, er det umodent at begynde at beskylde jøder for forbrydelsen. Og selv hvis det er jødiske gerningsmænd, hvordan kan man så vide, det er terror?

Larry Gordon mener, at mediernes og det internationale samfunds reaktion er hyklerisk:

”Så længe det er araberne, der udfører drabene, og jøderne er dem, der dør, så virker alt til at være o.k. og følge planen. Når en arabisk chauffør kører ind i og dræber eller sårer israelske civile eller stikker en jøde ned ved Damaskusporten (indgang til Den Gamle By i Jerusalem, red.), hører man blot få kommentarer eller reaktioner foruden dem fra FN og USA, der opfordrer begge sider til at handle med tilbageholdenhed. Hvis en vild, jødisk teenager ude af kontrol udfører en kujonagtig forbrydelse - som det muligvis er tilfældet her - medfører det, at hele den jødiske nation og jøder over hele verden bliver skubbet ud i en situation med selvanalyse og sjælegranskning,” skriver han på den nationalreligiøse nyhedskanal Arutz Sheva (Kanal Syv).