Sexchikane på åben gade, omskæring og patriarkalske strukturer. Egypten er kendt som et land, hvor kvinders rettigheder har trange kår. Men hvordan oplever kvinder i Egypten selv situationen?
Erhvervskvinden Stine Bosse er som ny ambassadør for Danmission rejst til Kairo for at tage pulsen på kvinders rettigheder i det nordafrikanske land.
”Egypten er et vanskeligt land, hvor den måde, vi opfatter kvinders rettigheder på, har det svært. Jeg er meget optaget af, hvordan vi får skabt en respektfuld dialog mellem kvinder i vores del af verden og i den arabiske verden. Ofte bliver vi fremstillet som modsætninger, men jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan tingene ser ud indefra,” fortæller den tidligere koncernchef for forsikringsselskabet Tryg.
Stine Bosse sidder i en minibus, der bumper af sted forbi æsler, kærrer læsset med affald og vasketøj, der hænger fra vinduerne i de nedslidte huse. Vi er i Dar el-Salaam-kvarteret i udkanten af Kairo. 750.000 mennesker bor her, og vi har lige været hjemme og besøge 31-årige Noura, der sammen med veninden Marwa har startet et pyramidefirma, der har vendt op og ned på deres position i familien.
En sæk med cement, en afklippet colaflaske med opløsningsmiddel og en silikoneform: De to kvinder fra Kairos fattige kvarter har med enkle midler skabt en forretning, hvor de producerer pyramider, faraofigurer og andre souvenirs til hovedstadens basarer.
”Første gang, jeg havde tjent en månedsløn, købte jeg et fjernsyn. Men min mand kunne ikke holde ud, at det var mig, der havde tjent pengene, så han smadrede fjernsynet,” siger Noura, mens hun demonstrerer, hvordan man laver en pyramide fra bunden.
”I begyndelsen var min mand jaloux og ville have, at jeg skulle blive hjemme og vaske tøj og passe børn, men nu har han vænnet sig til, at jeg driver forretning. Marwa og jeg er blevet stærke,” griner Noura og viser sine armmuskler under den sorte abaya.
Stine Bosse er op til kvindernes internationale kampdag i dag rejst til Kairo som ambassadør for Danmission, der i samarbejde med den koptiske organisation Ceoss driver en række projekter med fokus på at styrke kvinders position i det egyptiske samfund. Undervejs har hun mødt kvinder fra Kairos forretningsverden og fra byens slumkvarterer.
”Som erhvervskvinde har det overrasket mig at opleve, at de egyptiske kvinder har et stærkt business-instinkt. Kvinderne, der støber deres egne pyramider, har luret, at prisen stiger, jo flere mellemmænd der er, og når de kommer hen på basaren, koster pyramiden måske 10 gange så meget. Så kvinderne vil have deres egen bod i basaren. Den drivkraft er dybt fascinerende – der er power på, og kvinderne arbejder sammen om at løfte hinanden. Det havde jeg ikke regnet med,” fortæller Stine Bosse, da hun sidder fast i Kairos tætte trafik med en håndlavet pyramide i dametasken.
I en tid, hvor styret har strammet grebet om landets civilsamfund, har mange egyptere valgt at vende blikket mod den nære hverdag. Og det er netop de små, men mærkbare forandringer i de egyptiske kvinders hverdag, der er omdrejningspunktet for de projekter, Stine Bosse besøger i Kairo.
Fattige kvinder i Kairo kan således få et mikrolån, der giver dem det første skub til at kunne sælge fisk på markedet, åbne en frisørsalon eller skabe små forretninger. Det er med til at gøre en forskel i en hverdag, hvor en familie på otte typisk må klare sig for 1000 kroner om måneden.
”Det kan virke som en dråbe i havet, men på længere sigt tror jeg, at det løft, der sker af kvinderne i de enkelte familier, vil brede sig til hele det egyptiske samfund,” siger Stine Bosse.
Det håb deler hun med formand for Det Nationale Kvinderåd, Maya Morsy, som blev udpeget for en måned siden og refererer direkte til præsident Abdel Fattah al-Sisi.
”Lige nu har vi en gylden mulighed for at ændre den position, kvinder har i det egyptiske samfund. De store forandringer sker kun, når du lægger pres på staten, og kampen for kvinders rettigheder har fået en stemme, der gør det muligt at skubbe på for at skabe en ny dagsorden,” fortæller Maya Morsy.
”. Lige nu er der 89 kvinder i det egyptiske parlament, og der er en politisk vilje til at forbedre kvinders rettigheder, blandt andet har vi fået en ombudsmand, hvor kvinder kan anmelde seksuelle overgreb. Det er et skridt fremad i forhold til at bryde tabuet omkring sexchikane,” siger hun under samtalen med Stine Bosse.
”Folk er trætte af, at religionen bliver brugt som undskyldning til at undertrykke kvinder, for islam og ligestilling kan sagtens gå hånd i hånd,” lyder det fra en anden engageret kvinde, Marwa Sharafeldin.
”Det er en øjenåbner at møde flere toneangivende egyptiske kvinder, der vil skabe forandringer i den måde, det egyptiske samfund opfatter kvinder på. Er det religionen, der sætter nogle rammer – eller bunder kvindesynet i kultur og magtkampe mellem mænd og kvinder? Det er en super vigtig diskussion, og jeg kunne godt tænke mig at invitere kvinderne til Danmark, så de kan tale med de politikere, der sidder med nogle fordomme, som jeg også selv har haft. Vi er kørt fast i Danmark i forhold til at putte alle muslimer ned i én kasse,” siger Stine Bosse.
Turen til Egypten har givet Stine Bosse en fornyet erkendelse af, hvor vigtig dialog er:
”Det, jeg tager med mig hjem til Danmark, er, at det er helt utrolig vigtigt, at vi taler med hinanden – uden at pådutte hinanden noget. Vi ’falder i gryden’ alle sammen, men i mine øjne er dialog det eneste svar på de udfordringer, verden står over for lige nu. Vi er nødt til at sige: Jeg er hér med min kristne baggrund, og du er dér med din muslimske – og det er helt fint. Vi kan sagtens have en dialog omkring kvinders rettigheder uden at tænke, at vi skal være ens.”