Kalifatet har udvisket Syriens kristne samfund

Militante islamister fra IS i Syrien har siden februar holdt mindst 220 assyriske kristne som gidsler efter ...

Militante islamister fra IS i Syrien har siden februar holdt mindst 220 assyriske kristne som gidsler efter en række angreb på kristne syriske landsbyer. En assyrisk kvinde ses her under en messe for gidslerne i Ibrahim al-Khalil-kirken i Jaramana i det østlige Damaskus. I august blev 22 af gidslerne løsladt, mens de andres skæbne fortsat er ukendt. - Foto: Omar Sanadiki/Reuters/Scanpix

De lever hele tiden under truslen af at blive slået ihjel, hvis IS mener, de gør noget forkert.
Pierbattista Pizzaballa

Kirkerne er væk, og kristne må leve en skyggetilværelse under islamisternes kontrol i Syrien. Efterhånden har næsten alle kristne forladt Islamisk Stats områder. For resten af Syriens kristne står det klart, at krigen ikke længere er deres største problem, siger katolsk kirkeleder

For blot fem år siden kimede kirkeklokkerne over hele Syrien, og stearinlysene glødede i kirkerne i disse dage af december, når julen blev fejret.

I dag hviler der i stedet en trykkende tavshed og et truende mørke over en lang række af landets gamle, kristne samfund, der er under kontrol af den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat (IS).

For hvordan skal man fejre julens budskab om fred, når ens kirke er lagt i ruiner, og man risikerer at blive slået ihjel, hvis nogen hører en synge?

”De kristne vil forsøge at markere julen i hjemmene, men ærlig talt, det er næsten umuligt under de vilkår,” siger den katolske kustode over Det Hellige Land, Pierbattista Pizzaballa.

Han er leder for Franciskanerordenens kustoder, der har opsyn med de hellige steder i Mellemøsten for den katolske kirke. Flere gange om året besøger han sine sogne i Syrien og er i så tæt kontakt, som det er muligt, med de kristne, der bor under islamisternes voldelige styre.

Det er halvandet år siden, at de militante islamister udråbte et islamisk kalifat over et stort område på tværs af Syrien og Irak. Og i dag står det klart, at konsekvensen for de kristne i Syrien har været så godt som fatale. Pierbattista Pizzaballa beskriver de kristne samfund som næsten forsvundne. Og de få tilbageværende kristne må leve en skyggetilværelse i konstant frygt for at træde ved siden af i terrorregimet.

”Der er ikke flere kirker tilbage. IS har enten smadret dem eller omdannet dem til noget andet, og der er i det hele taget et hårdt pres på kristne om at konvertere til islam. De kristne forsøger at holde enkle gudstjenester i de private hjem. Men de lever hele tiden under truslen af at blive slået ihjel, hvis IS mener, de gør noget forkert,” siger han.

Den alvorlige situation for kristne blev understreget i august, da Islamisk Stats krigere indtog byen al-Qaryatayn i det centrale Syrien. Her blev de kristne stillet over for et ultimatum. Enten konverterede de til islam, forsvandt ud af byen eller også underskrev de en kontrakt om at indordne sig under 11 regler.

IS krævede blandt andet, at kristne skulle holde deres religion fuldstændig skjult, betale en tårnhøj skat og for kvindernes vedkommende gå tildækket som en muslim.

Reglerne gav på den ene side et indblik i, hvor undertrykkende det er for kristne at leve under IS, men de gav på den anden side også det fejlagtige billede af, at kristne under visse betingelser kan bo beskyttet i kalifatet.

”Der er utvivlsomt andre grupper, der er hårdere forfulgte af IS end kristne. Men det ændrer ikke ved, at kristne lever under næsten umulige forhold. Derfor er stort set alle flygtet. Der er i dag kun ganske få dusin tilbage i kalifatet,” siger Pierbattista Pizzaballa.

Langt hovedparten af de kristne, der er tilbage i Syrien, bor i områder kontrolleret af præsident Bashar al-Assads styre. Men der er også nogle tusinde kristne, der bor i områder, som er kontrolleret af den ekstreme, militante bevægelse al-Nusra, der er det islamistiske terrornetværk al-Qaedas forgrening i Syrien.

”Det virker absurd at sige, men al-Nusra er trods alt mere moderat end IS. Kristne kan arbejde og har her fået lov at beholde kirkerne. Alle religiøse symboler både inden for og uden for kirkerne er dog væk. Der bliver stadig bedt i kirkerne, og de kristne finder også en måde at fejre jul på i år. Men alt skal foregå skjult for muslimer,” siger han.

Inden krigen brød ud i foråret 2011, var Syrien kendt som et land, hvor kristne målt med en mellemøstlig målestok kunne leve en fredelig tilværelse. Op mod 10 procent af landets godt 20 millioner store befolkning var inden konflikten kristne.

I dag er der ikke længere pålidelige opgørelser over, hvor mange kristne der er tilbage. I alt er næsten 4,5 millioner syrere flygtet ud af landet, og over 7,5 millioner er internt fordrevne.

Flere kirkeledere har sagt, at kristne flygter i samme grad som andre syrere. Og de, der flygter fra islamister, kommer ikke tilbage igen. Det vurderer den syriske præst Riad Jarjour, der er leder af hjælpeorganisationen FDCD, Forum for Udvikling, Kultur og Dialog i Libanon.

”De kristne, der har oplevet at blive fordrevet af al-Nusra eller IS og set deres hjem blive plyndret af naboerne, vil aldrig vende tilbage. Det er folk, der er dybt traumatiserede af den brutalitet, de har oplevet. Ingen vil risikere at skulle igennem det igen,” siger han.

Tidligere var kristne spredt over det meste af Syrien, og kristne og muslimer har boet side om side i generationer. Sådan bliver det næppe igen. Riad Jarjour siger, at der i dag er så lidt tiltro til hinanden på tværs af religionerne, at sameksistensen mange steder virker umulig at få gen-oprettet.

Der har boet kristne i Syrien kontinuerligt lige siden kristendommens begyndelse. Dermed er det også en vigtig del af den kristne kulturarv, der er ved at smuldre under islamisterne. Det blev demonstrativt understreget af Islamisk Stat i slutningen af august, da gruppen offentliggjorde billeder, hvor de jævnede Sankt Elian-klosteret i det centrale Syrien med jorden.

Klosteret har været beboet i næsten 1500 år og er det hidtil værste tilfælde af ødelæggelser af den kristne kulturarv i Syrien, siger den britiske arkæolog og professor Emma Loosley, der selv har boet på klosteret i adskillige perioder.

Mens IS har ødelagt mange vigtige kirkebygninger og kristne monumenter i det nordlige Irak, har Syrien ellers indtil videre været forskånet.

”Der er mange bygninger, hvis skæbne vi ikke kender. Men heldigvis har IS indtil videre ikke været i besiddelse af vigtige kirker i Syrien. De fleste af de områder, de har erobret, er ikke traditionelt kristne steder med gamle kirker,” siger Emma Loosley og understreger, at klosteret er den første vigtige undtagelse.

Klosteret er dog kun ét ud af en lang række tilbageslag for kristne i Syrien i løbet af det seneste år. Kustoden Pierbattista Pizzaballa siger, at en afgørende begivenhed var, da al-Nusra og andre grupper formåede at erobre den nordvestlige by Idlib, der huser en større kristen minoritet.

”Indtil da havde kristne håbet, at det stadig var muligt på et tidspunkt at genopbygge samfundene og vende tilbage til en slags normalitet. Men efter at Idlib blev erobret, stod det klart, at Assads regime havde udspillet sin rolle, og at det var slutningen på det gamle Syrien. Intet vil blive som før,” siger han.

Med Idlibs fald fulgte også en ny erkendelse for de kristne, forklarer han:

”Nu står det klart, at krigen ikke længere er hovedproblemet for kristne. Den vil uundgåeligt slutte på et tidspunkt. Det største problem er, hvad der sker derefter. Det er simpelthen ikke muligt at se et eneste realistisk scenarie for, hvordan kristne skal kunne bo sikkert i landet bagefter.”

Mens den humanitære og politiske situation bedst kan beskrives som håbløs, finder Pierbattista Pizzaballa dog stadig religiøse lyspunkter, når han rejser rundt i Syrien. Han er imponeret over den styrke, de tilbageværende kristne udviser for at holde kirkerne levende.

Blandt andet besøgte han i sidste måned en landsby, hvor al-Nusra havde truet med at smadre alle ikoner og kristne symboler i kirken. Men de kristne havde modsagt islamisterne og krævet, at de selv fik lov at gøre det. I stedet for at ødelægge dem pakkede de alle kors og ikoner pænt og respektfuldt ind, så kirken beholdt sin værdighed.

I en anden by havde islamisterne forbudt vin. Menigheden ville dog ikke opgive at kunne holde nadver, og familierne skiftedes derfor hver uge til at holde en flaske vin gemt for al-Nusra.

”Det er kristne, der har nogle meget enkle og klare budskaber i den måde, de konfronterer forfølgelsen på. Vi ved, at ikke alle kristne kommer til at rejse. De fattigste bliver tilbage. Og vi som kirke bliver der med dem. Vi starter fra begyndelsen og genopbygger de kristne samfund, hvordan det end må blive,” siger den katolske kustode over Det Hellige Land.