Kameraer på Tempelbjerget løser næppe konflikten

PLUS-historie. Tempelbjerget i Jerusalem syder af religiøse spændinger. Sten og chokgranater er de seneste ...

Nu skal en række videokameraer, som både muslimer og jøder kan følge med i, dokumentere, hvad der egentlig sker på en af de mest højspændte pladser i verden. Spørgsmålet er, om det kommer til at ændre det store ved situationen ved Tempelbjerget. Foto: Ammar Awad/Reuters

Der findes ingen lappeløsning på et så grundlæggende spørgsmål som retten over pladsen, og volden vil helt sikkert blusse op igen.
Avraham Sela, professor

Historiske fakta er underordnede, når det handler om konflikten om Tempelpladsen, siger professor. Hvis man skal forstå og løse striden om en af verdens mest højspændte pladser, må man tage følelserne seriøst

I et forsøg på at lægge en dæmper på flere ugers uroligheder i Israel og på Vestbredden er Israel og Jordan blevet enige om at sætte overvågningskameraer op på Tempelpladsen i Jerusalem.

Pladsen, hvor al-Aqsa-moskéen ligger i dag, og hvor de to historiske jødiske templer lå, har stået i centrum for den seneste tids opblussede konflikt, der har kostet mindst 10 israelere og over 50 palæstinensere livet.

Mange muslimer frygter, at jøderne vil overtage pladsen og fratage muslimer deres eneret til islams tredjevigtigste helligdom.

Dag efter dag kommer jødiske aktivister til pladsen for at bede på trods af, at al religiøs aktivitet er forbudt for andre end muslimer, lyder de muslimske anklager.

Nu skal en række videokameraer, som både muslimer og jøder kan følge med i, dokumentere, hvad der egentlig sker på en af de mest højspændte pladser i verden.

”Det vil give omfattende synlighed og gennemsigtighed, og det kan for alvor blive en afgørende faktor ved at afskrække nogen fra at forstyrre helligheden på dette vigtige sted,” lød det fra den amerikanske udenrigsminister John Kerry ved et pressemøde i Jordans hovedstad, Amman, efter han havde ført samtaler med både Israel, Jordan og palæstinenserne.

Men kameraerne vil næppe ændre det store, mener professor Avraham Sela, seniorforsker ved Harry S. Trumans Institut for fredsforskning ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.

”Vi vil muligvis se en ny, kortvarig periode med ro. Men den vil ikke vare længe. Der findes ingen lappeløsning på et så grundlæggende spørgsmål som retten over pladsen, og volden vil helt sikkert blusse op igen. Den nuværende cyklus af vold om pladsen er blot endnu en voldelig runde i en over 100 år lang konflikt,” siger han.

De seneste ugers uro med stribevis af knivoverfald på jøder og unge palæstinensere, der bliver skudt af den israelske hær, handler om mere end blot al-Aqsa-moskéen.

Den israelske besættelse, bosættelserne og den strandede fredsproces ligger i lige så høj grad til grund for den palæstinensiske vrede.

Men selv hvis man skræller den nationale strid mellem israelere og palæstinensere væk, vil konflikten om Tempelpladsen, som muslimer kalder Den Ædle Helligdom, stadig leve videre, siger Avraham Sela.

”Volden vil blusse op igen, uanset om man bliver enig om en aftale om pladsen. For jeg kan ærlig talt ikke se, at det er muligt at indgå en aftale, som både jøder og muslimer vil acceptere,” siger han.

De grundlæggende stridigheder om Tempelpladsen blev udstillet tidligere på ugen, da stormuftien over Jerusalem og leder af al-Aqsa-moskéen, Muhammad Hussein, over for israelsk tv afviste, at der nogensinde havde ligget et jødisk tempel på pladsen.

”Al-Aqsa-moséen har været en islamisk moské, lige siden verden blev til. Det har aldrig været andet end en moské,” sagde han til tv-stationen Channel 2.

Udtalelsen fik straks israelske arkæologer til at fremføre alle de tegn, man har på, at templerne engang har stået på pladsen.

Andre begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt muslimer har noget historisk belæg for at have ret til pladsen.

Men fakta er ikke afgørende, når man skal forsøge at forstå situationen i Jerusalem, siger Moshe Amirav, professor i statskundskab og rådgiver for den tidligere premierminister Ehud Barak under Camp David-fredsforhandlingerne i 2001.

”Når vi begynder at diskutere fakta, ender det i déjà-vu. Det er den samme diskussion, der har været helt tilbage til 1920'erne. Og den betyder ikke noget. Det afgørende er traditionerne og historierne knyttet til stederne. Det er en følelsesbaseret konflikt, der rører noget centralt i hjerterne på både israelere og palæstinensere,” siger han.

Moshe Amirav mener, at Israel må forstå, at al-Aqsa-moskéen uden sammenligning er det mest centrale spørgsmål, der findes i konflikten med palæstinenserne.

”Næsten alle andre stridspunkter har palæstinenserne gennem tiden vist, at de er villige til at gå på kompromis med. Men de vil aldrig fravige kravet om rettighederne over pladsen,” siger han og forklarer, at da palæstinenserne hverken har olie, en stærk hær eller økonomisk magt, er al-Aqsa-moskéen og Tempelpladsen altafgørende for at have en betydningsfuld plads i den muslimske verden.