Kamp for frihedsrettigheder sætter masseovervågning i bero

Hensynet til den nationale sikkerhed og befolkningens ret til privatliv er på kollisionskurs i USA

Senatorerne Mike Lee og Patrick Leahy møder pressen, efter den nye Freedom Act blev vedtaget i går.
Senatorerne Mike Lee og Patrick Leahy møder pressen, efter den nye Freedom Act blev vedtaget i går. Foto: Chip Somodevilla/Getty Images/AFP.

De amerikanske efterretningstjenester har siden terrorangrebet på USA den 11. september 2001 støt tilegnet sig stadig flere beføjelser til at overvåge borgerne uden megen politisk og juridisk tilsyn. Det er sket i den nationale sikkerheds navn, og både George W. Bush- og Barack Obama-regeringerne har forsvaret spionagevirksomheden og den manglende gennemsigtighed.

Men nu, knap 14 år efter terrorangrebet, er det blevet vanskeligere for Det Hvide Hus at overbevise amerikanerne om, at de skal fortsætte med at give afkald på deres frihedsrettigheder. Befolkningens tolerance er aftaget, efter at afhopperen Edward Snowden for to år siden lækkede fortrolige oplysninger om et vidtrækkende, hemmeligt masseovervågningsprogram styret af efterretningstjenesten National Security Agency, NSA, under en bestemmelse i den omstridte ”Patriot Act” (patriotlov) fra 2001. Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center mener 74 procent af amerikanerne nu, at de ”ikke bør være nødt til at opgive retten til privat-livets fred og til frihed af hensyn til sikkerheden”.

Den svindende tolerance er også til stede i Kongressen i Washington, hvor en højst usædvanlig højre-venstre-alliance bestående af progressive demokrater og liberalistiske republikanere advarer om, at den omfattende overvågning af borgernes internet- og telefonaktiviteter har for store omkostninger.

Den mest højlydte repræsentant for denne alliance er den republikanske senator og præsidentkandidat Rand Paul, der i søndags brugte Senatets komplicerede procedurer til at blokere for en vedtagelse af en forlængelse af patriotloven, som udløb ved midnat amerikansk tid. Den nye lov, USA Freedom Act (frihedsloven), vil bevare de fleste af patriotlovens bestemmelser, og Rand Paul betragter den som en farlig krænkelse af amerikanernes frihedsrettigheder. Det har udløst vrede blandt høge i hans parti, der beskylder ham for at sætte nationens sikkerhed på spil.

Rand Pauls aktion betyder, at USA's efterretningstjenester ved redaktionens slutning i går på andet døgn stod uden en række vigtige redskaber til elektronisk overvågning. Trods Rand Pauls benspænd er der dog udsigt til, at Senatet senest i dag vedtager frihedsloven, der derefter skal godkendes af Repræsentanternes Hus, inden den underskrives af præsident Obama.

Balladen omkring forlængelsen af patriotloven er bemærkelsesværdig, da den viser, hvor meget debatten om sikkerhedspolitik har ændret sig i USA siden 2001.

Samtidig er den nye frihedslov i sig selv et signal om, at Washington i nogen grad er villig til at finde en ny balance mellem hensynet til den nationale sikkerhed og befolkningens ret til privatliv. Loven tillader fortsat NSA's indsamling af oplysninger om borgerne, men disse data skal nu lagres hos teleselskaberne, hvor tjenesten ikke har adgang til dem uden en retskendelse. Det er første gang siden 1970'erne, at Kongressen har indskrænket efterretningstjenesternes overvågningsbeføjelser i stedet for at udvide dem.

Den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har sagt, at han lækkede dokumenterne om USA's hemmelige overvågningsprogrammer, fordi han ville indlede en debat om efterretningstjenesternes magt. Hans mission er lykkedes, men debatten er langtfra overstået.